+99. En stærk risikokultur bør omfatte, men er ikke nødvendigvis begrænset til: a. Ledelsesstyring …
|
99. En stærk risikokultur bør omfatte, men er ikke nødvendigvis begrænset til: a. Ledelsesstyring …
En stærk risikokultur bør omfatte, men er ikke nødvendigvis begrænset til: - a. Ledelsesstyring: Ledelsesorganet bør være ansvarligt for at fastsætte og kommunikere instituttets kerneværdier og forventninger. Dets medlemmers adfærd bør afspejle de værdier, der forfægtes. Institutternes ledelse, herunder personer med nøglefunktioner, bør bidrage til den interne kommunikation af kerneværdier og forventninger til medarbejdere. Medarbejderne bør handle i overensstemmelse med alle gældende love og bestemmelser og straks videreformidle en konstateret manglende overholdelse inden eller uden for instituttet (f.eks. til den kompetente myndighed gennem en whistleblowerproces). Ledelsesorganet bør løbende fremme, overvåge og vurdere instituttets risikokultur og overveje, hvilken indvirkning risikokulturen har på instituttets finansielle stabilitet, risikoprofil og robuste ledelse, samt foretage ændringer, når det er nødvendigt.
- b. Ansvarlighed: Relevante medarbejdere på alle niveauer bør vide og forstå instituttets kerneværdier og i det omfang, det er nødvendigt for deres rolle, dets risikoappetit og risikokapacitet. De bør være i stand til at varetage deres roller og være opmærksomme på, at de vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger i relation til instituttets risikoadfærd.
- c. Effektiv kommunikation og udfordring: En forsvarlig risikokultur bør fremme et miljø med åben kommunikation og effektive udfordringer, hvor beslutningsprocesser tilskynder til en bred vifte af synspunkter, giver mulighed for at afprøve den nuværende praksis, stimulerer en konstruktiv kritisk holdning blandt medarbejderne og fremmer et miljø med et åbent og konstruktivt engagement i hele organisationen.
- d. Incitamenter: Passende incitamenter bør spille en central rolle med hensyn til at tilpasse risikoadfærden til instituttets risikoprofil og dets langsigtede interesse27 .
27 Jf. også EMA's retningslinjer vedrørende forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og artikel 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU) nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22), findes på https://www.eba.europa.eu/regulation-and-policy/remuneration.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- EBA - Published by the European Banking Authority at https://www.eba.europa.eu/
|