|
+Artikel 40 2. |
Artikel 40 2.I overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 fremsætter Kommissionen uden unødigt ophold standardiseringsanmodninger, der dækker alle kravene i dette kapitels afdeling 2, og, alt efter hvad der er relevant, standardiseringsanmodninger, der dækker forpligtelserne i nærværende forordnings kapitel V, afdeling 2 og 3. I standardiseringsanmodningen anmodes der også om dokumentation vedrørende rapporterings- og dokumentationsprocesser med henblik på at forbedre AI-systemernes ressourceydeevne såsom reduktion af højrisiko-AI-systemets forbrug af energi og af andre ressourcer i løbet af dets livscyklus og vedrørende energieffektiv udvikling af AI-modeller til almen brug. I forbindelse med udarbejdelsen af en standardiseringsanmodning hører Kommissionen AI-udvalget og relevante interessenter, herunder det rådgivende forum. Når Kommissionen fremsætter en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganisationer, præciserer den, at standarderne skal være klare, overensstemmende, herunder med de standarder, der er udviklet i de forskellige sektorer for produkter, der er omfattet af den gældende EU-harmoniseringslovgivning, som er opført i bilag I, og søge at sikre, at højrisiko-AI-systemer eller AI-modeller til almen brug, som bringes i omsætning eller tages i brug i Unionen, opfylder de relevante krav eller forpligtelser i nærværende forordning. Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at dokumentere deres bedste indsats for at nå de mål, der er omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) nr. 1025/2012. Kommissionen anmoder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 ( 1 ) og uden unødigt ophold de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde standardiseringspublikationer, herunder, hvis det er relevant, harmoniserede standarder, for at lette den fælles overholdelse af og formodning om overensstemmelse med de krav eller forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordnings kapitel III, afdeling 2 og 3, og de relevante krav og forpligtelser, der er fastsat i den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I til nærværende forordning. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|