+Artikel 99 7.

Artikel 99 7.

Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en administrativ bøde, og ved fastsættelsen af den administrative bødes størrelse tages der i hvert enkelt tilfælde hensyn til alle relevante omstændigheder i den specifikke situation, og der tages i relevant omfang hensyn til følgende:

a) 

overtrædelsens art, grovhed og varighed samt dens konsekvenser under hensyntagen til formålet med AI-systemet samt, hvis det er relevant, antallet af berørte personer og omfanget af den skade, de har lidt

b) 

hvorvidt andre markedsovervågningsmyndigheder allerede har pålagt den samme operatør administrative bøder for samme overtrædelse

c) 

hvorvidt andre myndigheder allerede har pålagt den samme operatør administrative bøder for overtrædelser af anden EU-ret eller national ret, når sådanne overtrædelser skyldes den samme aktivitet eller undladelse, der udgør en relevant overtrædelse af denne forordning

d) 

størrelsen på den operatør, der har begået overtrædelsen, og dennes årlige omsætning og markedsandel

e) 

om der er andre skærpende eller formildende faktorer ved sagens omstændigheder såsom opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som direkte eller indirekte følge af overtrædelsen

f) 

graden af samarbejde med de nationale kompetente myndigheder for at afhjælpe overtrædelsen og begrænse de negative konsekvenser, som overtrædelsen måtte have givet anledning til

g) 

graden af ansvar hos operatøren under hensyntagen til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som vedkommende har gennemført

h) 

den måde, hvorpå de nationale kompetente myndigheder fik kendskab til overtrædelsen, navnlig om operatøren har underrettet om overtrædelsen, og i givet fald i hvilket omfang

i) 

hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

j) 

ethvert tiltag fra operatørens side for at afbøde skaden på de pågældende personer.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav