+Artikel 181 1.

Artikel 181 1.

Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:

a) 

Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser).

b) 

Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.

▼M17

c) 

Instituttet skal tage højde for en eventuel sammenhæng mellem på den ene side den risiko, der er forbundet med låntageren, og på den anden side den risiko, der er forbundet med finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, eller udbyderen heraf.

d) 

Valutamismatch mellem den underliggende forpligtelse og den finansierede kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, behandles konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af LGD.

e) 

I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, må disse estimater ikke udelukkende baseres på den anslåede markedsværdi af den finansierede kreditrisikoafdækning.

f) 

I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, fastsætter institutterne interne krav for forvaltning, retssikkerhed og risikostyring i forbindelse med denne finansierede kreditrisikoafdækning, og disse krav skal generelt være i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, afdeling 3, underafdeling 1.

g) 

I det omfang et institut indregner finansieret kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og indskud, i forbindelse med fastsættelse af eksponeringsværdien for modpartskreditrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb, som denne finansierede kreditrisikoafdækning ventes at indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne.

▼B

h) 

Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvidation af eksponeringen.

▼M17

i) 

I det omfang instituttet har kapitaliseret gebyrer for forsinkede betalinger, som er pålagt låntageren inden tidspunktet for misligholdelsen, i sin resultatopgørelse, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.

j) 

Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med ét år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), tager institutterne behørigt hensyn til inddrivelser, der er realiseret i løbet af de relevante inddrivelsesprocesser, fra alle typer finansieret kreditrisikoafdækning og fra ufinansieret kreditrisikoafdækning, der ikke er omfattet af definitionen i artikel 142, stk. 1, nr. 10).

Med henblik på første afsnit, litra c), skal de tilfælde, hvor der er en betydelig grad af sammenhæng, behandles konservativt.

Med henblik på første afsnit, litra e), skal LGD-estimater tage højde for virkningen af, at institutterne potentielt ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med sikkerhedsstillelsen og realisere den.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav