+Artikel 429d 3.

Artikel 429d 3.

Institutterne kan helt eller delvist reducere eksponeringsværdien beregnet i overensstemmelse med stk. 2 med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

restløbetiden for det købte kreditderivat er lig med eller større end restløbetiden for det solgte kreditderivat

b) 

det købte kreditderivat er ellers omfattet af de samme væsentlige vilkår som det tilsvarende solgte kreditderivat eller mere konservative væsentlige vilkår

c) 

det købte kreditderivat er ikke købt af en modpart, som vil eksponere instituttet for en specifik wrong way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra b)

d) 

hvis den faktiske nominelle værdi af det solgte kreditderivat reduceres af en negativ ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i instituttets kernekapital, reduceres den faktiske nominelle værdi af det købte kreditderivat med en positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen

e) 

det købte kreditderivat indgår ikke i en transaktion, som er blevet clearet af instituttet på vegne af en kunde, eller som er blevet clearet af instituttet i dets rolle som en kunde på højere niveau i en kundestruktur med flere niveauer, og for hvilken den faktiske nominelle værdi, som det tilsvarende solgte kreditderivat vedrører, er udelukket fra det samlede eksponeringsmål i overensstemmelse med artikel 429a, stk. 1, første afsnit, litra g) eller h).

Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 429c, stk. 1, kan institutterne fra nettinggruppen udelade den del af et solgt kreditderivat, som ikke er modregnet i henhold til første afsnit, og for hvilken den faktiske nominelle værdi er medregnet i det samlede eksponeringsmål.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav