+Artikel 36 1.

Artikel 36 1.

De kompetente myndigheder fører, i det omfang det er relevant og nødvendigt under hensyntagen til investeringsselskabers størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, kontrol med de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som investeringsselskaber indfører for at efterkomme dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og vurderer følgende, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant, for at sikre en forsvarlig styring og dækning af deres risici:

a) 

de i artikel 29 omhandlede risici

b) 

den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer

c) 

investeringsselskabers forretningsmodel

d) 

vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger

e) 

risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver

f) 

investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbeholdningen

g) 

investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver.

Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investeringsselskaber har en erhvervsansvarsforsikring.

Med henblik på første afsnit, litra a), vurderer og overvåger de kompetente myndigheder udviklingen i investeringsselskabernes praksis med hensyn til styringen af deres koncentrationsrisiko som følge af eksponeringer mod centrale modparter, herunder de planer, der er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 29, stk. 1, samt de fremskridt, der er gjort med at tilpasse deres forretningsmodeller til kravene i artikel 7a i forordning (EU) nr. 648/2012.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav