Artikel 3 Udpegelse af afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier

1.   Medlemsstaterne udpeger hver især en eller flere afviklingsmyndigheder, der tillægges beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne og udøve afviklingsbeføjelserne i henhold til denne forordning.

Afviklingsmyndigheder er nationale centralbanker, kompetente ministerier, offentlige administrative myndigheder eller andre myndigheder, der har fået overdraget offentlige administrative beføjelser.

2.   Afviklingsmyndigheder skal have sagkundskab, ressourcer og operationel kapacitet til at kunne anvende afviklingsforanstaltninger og udøve deres beføjelser med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene.

3.   Når en afviklingsmyndighed udpeget efter denne artikels stk. 1 tildeles andre funktioner, skal der være indført passende strukturelle ordninger for at undgå interessekonflikter mellem de funktioner, afviklingsmyndigheden har fået tildelt efter denne forordning, og alle andre funktioner, der er tildelt denne myndighed. Der skal navnlig indføres ordninger for at sikre effektiv operationel uafhængighed, herunder særskilte medarbejdere, særskilte rapporteringsveje og særskilt beslutningsproces i den pågældende afviklingsmyndighed, i forhold til de opgaver, som afviklingsmyndigheden kan udføre i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 648/2012 som kompetent myndighed for en CCP, og til de opgaver, som afviklingsmyndigheden kan udføre som kompetent myndighed for de clearingmedlemmer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 648/2012.

4.   Kravene i stk. 3 udelukker ikke enten konvergens af rapporteringsvejene på højeste niveau i en organisation, der omfatter forskellige funktioner eller myndigheder, eller at medarbejderne på forud fastsatte betingelser kan deles mellem de andre funktioner, der er tildelt afviklingsmyndigheden, med henblik på at afhjælpe en midlertidig høj arbejdsbyrde, eller at afviklingsmyndigheden kan benytte sig af fælles medarbejderes ekspertise.

5.   Myndigheder, der udøver tilsyns- og afviklingsfunktioner i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og nærværende forordning, og personer, der udøver disse funktioner på deres vegne, arbejder tæt sammen om forberedelse, planlægning og anvendelse af afviklingsafgørelser, både når afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed er særskilte enheder, og når funktionerne udføres af samme enhed.

6.   Afviklingsmyndighederne vedtager og offentliggør de interne regler, de har fastsat for at sikre opfyldelse af kravene i stk. 3, herunder regler om tavshedspligt og udveksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.

7.   Medlemsstater, hvor der ikke er etableret CCP'er, kan fravige kravene i stk. 3, undtagen med hensyn til foranstaltninger til at undgå interessekonflikter.

8.   Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium, som er ansvarligt for at varetage det kompetente ministeriums opgaver i henhold til denne forordning.

9.   Er afviklingsmyndigheden i en medlemsstat ikke det kompetente ministerium, skal afviklingsmyndigheden hurtigst muligt underrette det kompetente ministerium om afgørelser truffet i henhold til denne forordning og, medmindre andet er fastsat i national ret, opnå dets godkendelse, inden den gennemfører afgørelser, der får direkte budgetmæssig virkning eller systemisk betydning, der kan formodes at få direkte budgetmæssig virkning.

10.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010, hvilke afviklingsmyndigheder der udpeges i medfør af stk. 1.

11.   Når en medlemsstat udpeger mere end én afviklingsmyndighed i henhold til stk. 1, skal meddelelsen omhandlet i stk. 10 indeholde følgende:

12.   ESMA offentliggør en liste over afviklingsmyndigheder og kontaktmyndigheder meddelt efter stk. 10.