2. Afviklingsmyndigheden beregner enhver nedbringelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede betalingsforpligtelser ved hjælp af en retfærdig fordelingsmekanisme, som fastlægges i den i henhold til artikel 24, stk. 3, gennemførte værdiansættelse og meddeles clearingmedlemmerne, så snart afviklingsværktøjet anvendes. Clearingmedlemmerne informerer hurtigst muligt deres kunder om anvendelsen af dette værktøj og om måden, hvorpå denne anvendelse berører dem. De samlede nettogevinster, der skal nedbringes for hvert clearingmedlem, skal stå i forhold til de beløb, som CCP'en skal betale.