1. Den i artikel 36 omhandlede virksomhedsomlægningsplan skal indeholde foranstaltninger, som har til formål at genoprette den langsigtede levedygtighed af CCP'en eller dele af dens forretningsaktiviteter inden for en rimelig frist. Disse foranstaltninger skal være baseret på realistiske antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som CCP'en er underlagt.
Virksomhedsomlægningsplanen skal tage hensyn til de gældende og potentielle forhold på de finansielle markeder og afspejle de mest optimistiske (best-case) og de mest pessimistiske (worst-case) antagelser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere CCP'ens største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante benchmarks.