|
b)
|
bro-CCP'en overtager tilladelserne fra CCP'en under afvikling til at levere de tjenesteydelser eller udføre de aktiviteter, der følger af overførslen i henhold til denne forordnings artikel 42, stk. 1, jf. forordning (EU) nr. 648/2012.
Uanset første afsnit, litra b), og hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene, kan bro-CCP'en meddeles tilladelse uden at opfylde forordning (EU) nr. 648/2012 for en kort periode fra begyndelsen af dens virksomhed. Med henblik herpå indgiver afviklingsmyndigheden en anmodning om en sådan tilladelse til den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed beslutter at give en sådan tilladelse, angiver den den periode, i hvilken bro-CCP'en er fritaget for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 648/2012. Denne periode må ikke være længere end 12 måneder. I denne periode betragtes bro-CCP'en som en kvalificerende CCP som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på nævnte forordning.
Uanset den i andet afsnit omhandlede periode må fritagelsen kun gælde i en periode på op til tre måneder i tilfælde af tilsynskrav i henhold til afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 648/2012. Den kan forlænges med yderligere en eller to perioder på op til tre måneder, hvis det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene.
|