5. ESMA udarbejder under hensyntagen til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til artikel 49, stk. 5, og artikel 74, stk. 4, i direktiv 2014/59/EU, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere den metode, der skal anvendes til værdiansættelsen i henhold til nærværende artikels stk. 1, herunder beregningen af tabene efter en likvidation som følge af de i nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra c), omhandlede omkostninger, hvis CCP'en var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling efter fuld anvendelse af de gældende kontraktlige forpligtelser og andre foranstaltninger i dens forretningsbetingelser.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 12. februar 2022.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.