3. Såfremt det ville være uhensigtsmæssig at anvende kriterierne i denne artikels stk. 1, kan de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn på konsolideret grundlag, jf. artikel 111, stk. 4, 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (9), fravige disse kriterier og udpege en anden enhed i koncernen, der er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013, som ansvarlig for at sikre overholdelse af kravene i første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 1, i nævnte forordning på grundlag af konsolideringssituationen for alle virksomheder i koncernen.
Hvis disse kompetente myndigheder vurderer, om det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne i nærværende artikels stk. 1, tager de hensyn til enhver afgørelse, der træffes i henhold til artikel 111, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU, eller, i mangel af en sådan afgørelse, de berørte institutter og den relative betydning af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater, eller om de er forpligtet til at udarbejde konsoliderede regnskaber for koncernen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU. I sådanne tilfælde har instituttet med den største balancesum ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer afgørelse.