+Preamble: 1
|
Preamble: 1
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 325u, stk. 5, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1)
|
Specifikationen af instrumenter, der henviser til et eksotisk underliggende instrument, jf. artikel 325u, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, er tilstrækkelig klar til, at institutterne kan identificere, hvad der udgør et eksotisk underliggende instrument med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til restrisici, som omhandlet i artikel 325u. Det er derfor ikke nødvendigt yderligere at præcisere betydningen af et eksotisk underliggende instrument.
|
|
(2)
|
Især levetidsrisici, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet opfylder specifikationen af et eksotisk underliggende instrument i overensstemmelse med den indikation i de relevante internationale rammer, der er fastlagt af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS).
|
|
(3)
|
Definitionen af instrumenter, der bærer restrisici, i artikel 325u, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 er ikke tilstrækkelig klar til, at institutterne kan identificere visse instrumenter, der bærer restrisici. Der bør derfor opstilles en liste over instrumenter, der bærer restrisici, selv om den ikke er udtømmende, for at sikre en vis grad af harmonisering og konsekvens i behandlingen af instrumenter, der bærer disse risici, i hele Unionen. De enkelte punkter i en sådan liste bør udvælges under hensyntagen til den relevante internationale ramme fra BCBS. For andre instrumenter, hvor der er formodning om, at de bærer restrisici, bør institutterne vurdere, om disse instrumenter opfylder definitionen i artikel 325u, stk. 2, litra b), i nævnte forordning.
|
|
(4)
|
For at skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed og i betragtning af den atypiske karakter af mange af de instrumenter, der bærer restrisiko, bør der også opstilles en ikke-udtømmende liste over risici, som ikke i sig selv bør medføre, at et instrument medtages i definitionen af instrumenter, der bærer restrisici. Institutterne bør dog vurdere, om et instrument, der er eksponeret mod disse risici, stadig kan anses for at være et instrument, der er eksponeret for restrisiko, hvis instrumentet opfylder én af de andre betingelser, der er omhandlet i artikel 325u, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
|
|
(5)
|
Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.
|
|
(6)
|
EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om rådgivning —
|
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|