+Artikel 3 Koncerninterne transaktioner
---+Artikel 3 1.
---+Artikel 3 2.
---+Artikel 3 3.
---+Artikel 3 4.
---+Artikel 3 5.
|
Artikel 3 Koncerninterne transaktioner
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 3 1.
|
For så vidt angår en ikkefinansiel modpart er en koncernintern transaktion en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
Begge modparter i derivataftalen indgår i den samme konsolidering på fuldt grundlag, og de er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og
b)
den anden modpart er etableret i Unionen eller, hvis den er etableret i et tredjeland, er det pågældende tredjeland ikke udpeget i henhold til stk. 4 eller til de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af stk. 5.
|
|
Artikel 3 2.
|
For så vidt angår en finansiel modpart er en koncernintern transaktion en af følgende:
a)
en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:
i)
Den finansielle modpart er etableret i Unionen eller, hvis den er etableret i et tredjeland, er det pågældende tredjeland ikke udpeget i henhold til stk. 4 eller til de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af stk. 5.
ii)
Den anden modpart er en finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der yder accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav.
iii)
Begge modparter indgår i den samme konsolidering på fuldt grundlag.
iv)
Begge modparter er underlagt passende, centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer
b)
en OTC-derivataftale, der indgås med en anden modpart, når begge modparter er en del af den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at betingelsen i nærværende stykkes litra a), nr. ii), er opfyldt
c)
en OTC-derivataftale, der indgås mellem kreditinstitutter, som er tilknyttet det samme centrale organ, eller mellem sådanne kreditinstitutter og det centrale organ, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
d)
en OTC-derivataftale, der indgås med en ikkefinansiel modpart, som er en del af den samme koncern, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
begge modparter i derivataftalen indgår i den samme konsolidering på fuldt grundlag, og de er underlagt passende centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og
ii)
den ikkefinansielle modpart er etableret i Unionen eller, hvis den er etableret i et tredjeland, er det pågældende tredjeland ikke udpeget i henhold til stk. 4 eller til de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af stk. 5.
|
|
Artikel 3 3.
|
Med henblik på denne artikel skal modparter anses for at indgå i den samme konsolidering, når begge modparter er et af følgende:
a)
omfattet af en konsolidering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (
10
) eller International Financial Reporting Standards (IFRS) vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 eller, for så vidt angår en koncern, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et tredjeland, i overensstemmelse med tredjelandets almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som vurderes at være ækvivalente med IFRS, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 (
11
) (eller et tredjelands regnskabsstandarder, som det er tilladt at anvende i henhold til nævnte forordnings artikel 4), eller
b)
dækket af det samme konsoliderede tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, eller for så vidt angår en koncern, hvis moderselskab har sit hovedsæde i et tredjeland, det samme konsoliderede tilsyn foretaget af tredjelandets kompetente myndighed, der er godkendt som værende ækvivalent til det tilsyn, som er omfattet af principperne i artikel 127 i samme direktiv.
|
|
Artikel 3 4.
|
Med henblik på denne artikel er transaktioner med modparter, der er etableret i tredjelande som beskrevet nedenfor, ikke omfattet af nogen af undtagelserne for koncerninterne transaktioner:
▼C3
a)
hvis tredjelandet er et højrisikotredjeland, som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (
12
)
▼M18
b)
hvis tredjelandet er opført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner i den seneste udgave.
|
|
Artikel 3 5.
|
Kommissionen tillægges beføjelse til, hvor det er relevant på grund af identificerede problemer i et tredjelands retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer, og hvor de pågældende problemer medfører forhøjede risici, herunder modpartskreditrisiko og juridisk risiko, at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår angivelse af tredjelande, hvis enheder ikke har tilladelse til at udnytte nogen af undtagelserne for koncerninterne transaktioner, selv om de pågældende tredjelande ikke er tredjelande som omhandlet i nærværende artikels stk. 4.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|