|
+Artikel 17 4. |
Artikel 17 4.CCP'ens kompetente myndighed beslutter kun at meddele tilladelse, jf. artikel 14 og artikel 15, stk. 1, andet afsnit under behørig hensyntagen til udtalelserne fra ESMA og kollegiet, jf. nærværende artikels stk. 3 og 3a, herunder eventuelle betingelser eller henstillinger deri, hvis det på fyldestgørende vis godtgøres, at den ansøgende CCP:
a)
opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning, herunder, hvis det er relevant, vedrørende levering af clearingydelser eller udøvelse af clearingaktiviteter i relation til ikkefinansielle instrumenter, og
b)
er anmeldt som et system i henhold til direktiv 98/26/EF. Hvis en CCP ansøger om en udvidelse af en eksisterende tilladelse i henhold til artikel 15, kan ESMA, kollegiet, jf. artikel 18, og CCP'ens kompetente myndighed basere sig på en del af den vurdering, der tidligere er foretaget i henhold til nærværende artikel, i det omfang ansøgningen om udvidelse ikke vil medføre en ændring eller på anden måde påvirke den tidligere vurdering for den pågældende del. CCP'en skal bekræfte over for CCP'ens kompetente myndighed, at der ikke er nogen ændring i de tilgrundliggende forhold i den pågældende del af vurderingen. Den ansøgende CCP meddeles ikke tilladelse, hvis:
a)
CCP'ens kompetente myndighed har besluttet ikke at meddele tilladelse, eller
b)
alle medlemmerne af kollegiet, jf. artikel 18, undtagen myndighederne i den medlemsstat, hvor den ansøgende CCP er etableret, ved gensidig aftale enes om en fælles udtalelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, om, at den ansøgende CCP ikke skal meddeles tilladelse. Den fælles udtalelse som omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, litra b), skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor kollegiet, jf. artikel 18, finder, at de krav, der er fastsat i denne forordning eller i anden EU-ret, ikke er opfyldt. Er der ikke opnået enighed om en sådan fælles udtalelse ved gensidig aftale, og har et flertal på to tredjedele af kollegiet, jf. artikel 18, afgivet en negativ udtalelse, kan enhver af de berørte kompetente myndigheder på baggrund af dette flertal inden for 30 kalenderdage efter vedtagelsen af denne negative udtalelse henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Afgørelsen om at henvise sagen til ESMA skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor de pågældende medlemmer af kollegiet, jf. artikel 18, finder, at de krav, der er fastsat i denne forordning eller andre dele af EU-retten, ikke er opfyldt. I dette tilfælde udsætter CCP'ens kompetente myndighed sin afgørelse om tilladelse og afventer en eventuel afgørelse om tilladelse, som ESMA kan træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010. CCP'ens kompetente myndighed træffer sin afgørelse i overensstemmelse med ESMA's afgørelse. Sagen kan ikke henvises til ESMA efter udløbet af 30-dages-perioden som omhandlet i nærværende stykkes femte afsnit. Hvis alle medlemmerne af kollegiet, jf. artikel 18, undtagen myndighederne i den medlemsstat, hvor den ansøgende CCP er etableret, ved gensidig aftale når til enighed om en fælles udtalelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, om, at den ansøgende CCP ikke meddeles tilladelse, kan CCP'ens kompetente myndighed henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CCP'en er etableret, fremsender afgørelsen til de øvrige berørte kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed underretter uden unødig forsinkelse, når den har truffet afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles eller nægtes tilladelse i henhold til stk. 3c, den ansøgende CCP skriftligt om sin afgørelse via den centrale database sammen med en fuldt begrundet forklaring. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|