|
+BILAG IV |
BILAG IV
BILAG IV Liste over koefficienter knyttet til skærpende og formildende faktorer i forbindelse med anvendelsen af artikel 36a, stk. 3 Følgende koefficienter anvendes kumulativt på grundbeløbene i artikel 36a, stk. 2, på grundlag af hver af følgende skærpende og formildende faktorer: I. Justeringskoefficienter knyttet til skærpende faktorer
1.
Hvis overtrædelsen er begået gentagne gange, anvendes en yderligere koefficient på 1,1 for hver gang, den er gentaget.
2.
Hvis overtrædelsen er begået i mere end seks måneder, anvendes en koefficient på 1,5.
3.
Hvis overtrædelsen har afsløret systemiske svagheder ved kreditvurderingsbureauets organisation, navnlig i dets procedurer, forvaltningssystemer eller interne kontroller, anvendes en koefficient på 2,2.
4.
Hvis overtrædelsen har haft en negativ indvirkning på kvaliteten af det pågældende kreditvurderingsbureaus kreditvurderinger, anvendes en koefficient på 1,5.
5.
Hvis overtrædelsen er begået forsætligt, anvendes en koefficient på 2.
6.
Hvis der ikke er truffet afhjælpende foranstaltninger, efter at overtrædelsen er konstateret, anvendes en koefficient på 1,7.
7.
Hvis kreditvurderingsbureauets øverste ledelse ikke har samarbejdet med ESMA om gennemførelsen af dennes undersøgelser, anvendes en koefficient på 1,5. II. Justeringskoefficienter knyttet til formildende faktorer
1.
Hvis overtrædelsen vedrører et forhold omhandlet i bilag III, del II eller III, og er begået i mindre end ti arbejdsdage, anvendes en koefficient på 0,9.
2.
Hvis kreditvurderingsbureauets øverste ledelse kan godtgøre, at den har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre overtrædelsen, anvendes en koefficient på 0,7.
3.
Hvis kreditvurderingsbureauets øverste ledelse hurtigt, effektivt og i fuldt omfang har underrettet ESMA om overtrædelsen, anvendes en koefficient på 0,4.
4.
Hvis kreditvurderingsbureauet frivilligt har truffet foranstaltninger til at sikre, at en lignende overtrædelse ikke kan begås fremover, anvendes en koefficient på 0,6. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|