+Artikel 24 2.
|
Artikel 24 2.
En administrator underretter straks den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, ESMA, hvis et eller flere af administratorens benchmarks når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Efter modtagelsen af denne underretning offentliggør den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, på sit websted en erklæring om, at benchmarket er væsentligt. En administrator giver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, efter anmodning fra ESMA den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, oplysninger om, hvorvidt den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er nået. Hvis en kompetent myndighed eller, hvis der er tale om en administrator i et tredjeland, ESMA har klare og påviselige grunde til at antage, at et benchmark et nået op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan den kompetente myndighed eller ESMA udstede en meddelelse herom. En sådan meddelelse udløser de samme forpligtelser for benchmarkadministratoren som den underretning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. Mindst 10 arbejdsdage inden udstedelsen af en sådan meddelelse underretter den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, administratoren af det pågældende benchmark om sine konklusioner og opfordrer administratoren til at fremsætte eventuelle bemærkninger.
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|