+Artikel 24 Væsentlige benchmarks
---+Artikel 24 1.
---+Artikel 24 2.
---+Artikel 24 3.
---+Artikel 24 4.
---+Artikel 24 5.
---+Artikel 24 6.
---+Artikel 24 7.
---+Artikel 24 8.
---+Artikel 24 9.
---+Artikel 24 10.
|
Artikel 24 Væsentlige benchmarks
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 24 1.
|
Et benchmark, som ikke er et kritisk benchmark, er væsentligt, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
det anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks i Unionen som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af de økonomiske resultater for investeringsfonde med en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 50 mia. EUR på grundlag af følgende karakteristika for benchmarket over en periode på seks måneder:
i)
benchmarkets løbetider, hvor det er relevant
ii)
alle valutaer eller andre måleenheder for benchmarket, hvor det er relevant, og
iii)
alle metoder til beregning af afkast, hvor det er relevant
b)
benchmarket er blevet udpeget som væsentligt i overensstemmelse med proceduren i stk. 3, 4 og 5, proceduren i stk. 6 eller proceduren i stk. 7.
|
|
Artikel 24 2.
|
En administrator underretter straks den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, ESMA, hvis et eller flere af administratorens benchmarks når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Efter modtagelsen af denne underretning offentliggør den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, på sit websted en erklæring om, at benchmarket er væsentligt. En administrator giver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret, eller, hvis vedkommende er etableret i et tredjeland, efter anmodning fra ESMA den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, oplysninger om, hvorvidt den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er nået. Hvis en kompetent myndighed eller, hvis der er tale om en administrator i et tredjeland, ESMA har klare og påviselige grunde til at antage, at et benchmark et nået op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan den kompetente myndighed eller ESMA udstede en meddelelse herom. En sådan meddelelse udløser de samme forpligtelser for benchmarkadministratoren som den underretning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. Mindst 10 arbejdsdage inden udstedelsen af en sådan meddelelse underretter den kompetente myndighed eller ESMA, alt efter hvad der er relevant, administratoren af det pågældende benchmark om sine konklusioner og opfordrer administratoren til at fremsætte eventuelle bemærkninger.
|
|
Artikel 24 3.
|
En kompetent myndighed kan efter at have hørt ESMA i overensstemmelse med stk. 4 og under hensyntagen til ESMA's rådgivning udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i Unionen, og som ikke når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser:
a)
der er ikke nogen, eller kun meget få, passende markedsbaserede alternativer til benchmarket
b)
i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville det have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i den kompetente myndigheds medlemsstat, og
c)
benchmarket er ikke udpeget som væsentligt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.
Hvis en kompetent myndighed konkluderer, at et benchmark opfylder betingelserne i første afsnit, udarbejder den kompetente myndighed et udkast til afgørelse om at udpege benchmarket som væsentligt og underretter den pågældende administrator og, hvis det er relevant, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, om nævnte udkast til afgørelse. Den udpegende kompetente myndighed hører også ESMA om udkastet til afgørelse. Administratoren og, hvor det er relevant, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, har en frist på 15 arbejdsdage fra datoen for underretningen om udkastet til afgørelse, som er udarbejdet af den udpegende kompetente myndighed, til at fremsætte skriftlige bemærkninger og kommentarer. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om de modtagne bemærkninger og kommentarer og tager behørigt hensyn til disse bemærkninger og kommentarer, inden den vedtager en endelig afgørelse. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om sin endelige afgørelse og offentliggør afgørelsen, herunder begrundelsen herfor og administratorens retlige forpligtelser som følge heraf, på sit websted uden unødigt ophold. Hvis en kompetent myndighed udpeger et benchmark som væsentligt i strid med ESMA's rådgivning i henhold til stk. 4, offentliggør den straks en meddelelse med en fyldestgørende begrundelse herfor på sit websted.
|
|
Artikel 24 4.
|
Når ESMA høres af en kompetent myndighed om den påtænkte udpegelse af et benchmark som væsentligt i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, yder ESMA inden for tre måneder efter denne høring rådgivning, der tager hensyn til følgende faktorer i lyset af det pågældende benchmarks specifikke karakteristika:
a)
om den anmodende kompetente myndighed i tilstrækkelig grad har underbygget sin vurdering af, at betingelserne i stk. 3, første afsnit, er opfyldt
b)
om det, i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor den anmodende kompetente myndighed er etableret.
Med henblik på dette stykkes litra b) tager ESMA hensyn til alle oplysninger, som den anmodende kompetente myndighed har fremlagt i henhold til stk. 3, tredje afsnit.
|
|
Artikel 24 5.
|
Hvis ESMA konstaterer, at et benchmark opfylder betingelserne fastsat i stk. 3, første afsnit, i mere end én medlemsstat, underretter ESMA de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater herom. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater når til enighed om, hvilken af dem der skal udpege benchmarket som væsentligt. Hvis de kompetente myndigheder ikke når til en sådan enighed, indbringer de sagen for ESMA, som bilægger tvisten i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
|
|
Artikel 24 6.
|
ESMA kan efter anmodning fra den kompetente myndighed eller på eget initiativ udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i tredjeland, og som ikke når den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser:
a)
der er ikke nogen eller kun meget få passende markedsbaserede alternativer til benchmarket, og
b)
i tilfælde af at benchmarket ikke længere leveres eller leveres på grundlag af inputdata, der ikke længere er fuldt ud repræsentative for den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, eller som er upålidelige, ville det have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater.
ESMA underretter inden udpegelsesafgørelsen og hurtigst muligt administratoren af benchmarket om sin hensigt og opfordrer administratoren til inden for 15 arbejdsdage at forelægge ESMA en begrundet erklæring, som indeholder alle relevante oplysninger med henblik på vurderingen vedrørende udpegelsen af benchmarket som væsentligt. Hvis det er relevant, opfordrer ESMA hurtigst muligt den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor administratoren er etableret, til at fremlægge alle relevante oplysninger med henblik på vurderingen vedrørende udpegelsen af benchmarket som væsentligt. ESMA begrunder enhver udpegelsesafgørelse under hensyntagen til, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne i første afsnit er opfyldt, i lyset af det pågældende benchmarks særlige karakteristika. ESMA offentliggør sin begrundede afgørelse på sit websted og underretter uden unødigt ophold den anmodende kompetente myndighed herom.
|
|
Artikel 24 7.
|
En kompetent myndighed kan udpege et benchmark leveret af en administrator, der er etableret i Unionen, og som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, litra a), som væsentligt, hvis benchmarket opfylder følgende betingelser:
a)
dets administrator har indgivet en skriftlig anmodning til den pågældende kompetente myndighed om, at benchmarket udpeges som væsentligt, med en klar begrundelse for en sådan anmodning, og
b)
benchmarket anvendes direkte eller indirekte i en kombination af benchmarks i Unionen som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til måling af de økonomiske resultater for investeringsfonde, som har en samlet gennemsnitlig værdi på mindst 20 mia. EUR over de seneste seks måneder.
Den kompetente myndighed afviser at udpege et benchmark som væsentligt, hvor den har grund til at antage, at anmodningen herom var unøjagtig eller vildledende. Den udpegende kompetente myndighed underretter ESMA om enhver afgørelse om at udpege et benchmark som væsentligt og offentliggør afgørelsen, herunder begrundelsen herfor og administratorens retlige forpligtelser som følge heraf, på sit websted uden unødigt ophold.
|
|
Artikel 24 8.
|
Hvis administratoren af et benchmark, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 7, ønsker at få denne udpegelse ophævet, retter administratoren en skriftlig anmodning herom til sin kompetente myndighed tidligst fire år efter den dato, hvor det pågældende benchmark blev udpeget. Den kompetente myndighed tilbagekalder udpegelsen, medmindre betingelsen i stk. 1, litra a), eller betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Afgørelsen om at tilbagekalde udpegelsen træffes senest tre måneder efter datoen for anmodningen. Den kompetente myndighed offentliggør afgørelsen om tilbagekaldelse af udpegelsen på sit websted. I afgørelsen fastsættes datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være senere end 12 måneder efter offentliggørelsen.
|
|
Artikel 24 9.
|
Kommissionen tillægges efter høring af ESMA beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 med henblik på at bestemme:
a)
den beregningsmetode, herunder potentielle datakilder, der skal anvendes til at fastsætte den tærskelværdi, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)
b)
kriterierne for vurdering af, om benchmarket når op på den tærskelværdi, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)
c)
de oplysninger, som de kompetente myndigheder er forpligtet til at give, når de hører ESMA som krævet i henhold til denne artikels stk. 3
d)
de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), under hensyntagen til alle data, der bidrager til at vurdere, om konsekvenserne af et benchmarks ophør eller manglende pålidelighed for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater er væsentlige og negative.
|
|
Artikel 24 10.
|
Senest den 31. december 2028 forelægger Kommissionen i samarbejde med ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilstrækkeligheden af den tærskelværdi, der er omhandlet i stk. 1, litra a), på baggrund af markedsudviklingen, pris og den reguleringsmæssige udvikling. Rapporten ledsages om fornødent af et lovgivningsforslag.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|