+Artikel 48f Bøder
---+Artikel 48f 1.
---+Artikel 48f 2.
---+Artikel 48f 3.
---+Artikel 48f 4.
---+Artikel 48f 5.

Artikel 48f Bøder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 48f 1.
►M6  Finder ESMA i overensstemmelse med artikel 48i, stk. 5, at en person forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en eller flere af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser eller manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning omfattet af dette kapitels afdeling 1, vedtager ESMA en afgørelse om pålæg af en bøde i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2. ◄

En overtrædelse anses for at være forsætlig, hvis ESMA konstaterer objektive faktorer, der viser, at en person med overlæg gjorde sig skyldig i overtrædelsen.

Artikel 48f 2.

Det maksimale beløb for den i stk. 1 omhandlede bøde er:

a) 

for juridiske personer 1 000 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta den 30. juni 2016 eller 10 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, hvis dette beløb er højere

b) 

for fysiske personer 500 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta den 30. juni 2016.

Uanset første afsnit er det maksimale bødebeløb for overtrædelser af artikel 11, stk. 1, litra d), eller artikel 11, stk. 4, 250 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 30. juni 2016 eller 2 % af den pågældende juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, hvis dette beløb er højere, for juridiske personer, og 100 000 EUR eller, i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 30. juni 2016 for fysiske personer.

For så vidt angår litra a) er den relevante samlede årsomsætning, hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante EU-regler på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

Artikel 48f 3.
Ved fastsættelsen af bødeniveauet i henhold til stk. 1 tager ESMA hensyn til de i artikel 48e, stk. 2, fastsatte kriterier.
Artikel 48f 4.
Uanset stk. 3 gælder det, at hvis den juridiske person direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til denne fortjeneste.
Artikel 48f 5.
Udgør en handling eller undladelse fra en persons side mere end én af de i artikel 42, stk. 1, litra a), opførte overtrædelser, anvendes kun den største bøde beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og vedrørende én af disse overtrædelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav