+Artikel 10 Specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6
---+Artikel 10 7
---+Artikel 10 8
---+Artikel 10 9
---+Artikel 10 10
---+Artikel 10 11
---+Artikel 10 12
---+Artikel 10 13

Artikel 10 Specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   En juridisk person, der er blevet meddelt tilladelse til at drive virksomhed som et investeringsselskab eller til at drive et reguleret marked i henhold til direktiv 2014/65/EU eller til at drive virksomhed som en CSD i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, kan ansøge om en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS i henhold til denne forordning.

Artikel 10 2

2.   Hvor en juridisk person ansøger om tilladelse til at drive virksomhed som et investeringsselskab eller til at drive et reguleret marked i henhold til direktiv 2014/65/EU eller som en CSD i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 og samtidig ansøger om en specifik tilladelse i henhold til denne artikel udelukkende med det formål at drive et DLT-TSS, vurderer den kompetente myndighed ikke, om ansøgeren overholder de krav i direktiv 2014/65/EU eller i forordning (EU) nr. 909/2014, som ansøgeren har anmodet om fritagelse for i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 6.

Artikel 10 3

3.   Hvor en juridisk person som omhandlet i denne artikels stk. 2 samtidig ansøger om tilladelse til at drive virksomhed som et investeringsselskab eller til at drive et reguleret marked eller om tilladelse som en CSD og om en specifik tilladelse, giver denne i sin ansøgning de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7 i direktiv 2014/65/EU eller artikel 17 i forordning (EU) nr. 909/2014, bortset fra oplysninger, der ville være nødvendige til godtgørelse af, at de krav, som ansøgeren har anmodet om fritagelse for i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 6, er opfyldt.

Artikel 10 4

4.   En ansøgning om specifik tilladelse til at drive et DLT-SS i henhold til denne forordning skal indeholde følgende oplysninger:

a)

ansøgerens forretningsplan, DLT-TSS'ets regler og eventuelle retlige vilkår som omhandlet i artikel 7, stk. 1, samt oplysninger om, hvordan DLT-TSS'et fungerer, og om DLT-TSS'ets tjenesteydelser og aktiviteter som omhandlet i artikel 7, stk. 3

b)

en beskrivelse af den måde, som den anvendte distributed ledger-teknologi fungerer på, som omhandlet i artikel 7, stk. 2

c)

en beskrivelse af ansøgerens overordnede IT- og cyberordninger som omhandlet i artikel 7, stk. 4

d)

dokumentation for, at ansøgeren har truffet tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at kunne opfylde sine forpligtelser og yde kompensation til sine kunder, som omhandlet i artikel 7, stk. 6, tredje afsnit

e)

hvor det er relevant, en beskrivelse af opbevaringsordningerne for kunders DLT-baserede finansielle instrumenter som omhandlet i. artikel 7, stk. 5

f)

en beskrivelse af ordningerne til at sikre investorbeskyttelse og en beskrivelse af mekanismerne til håndtering af kundeklager og erstatning som omhandlet i artikel 7, stk. 6, andet afsnit

g)

ansøgerens overgangsstrategi, og

h)

de fritagelser, ansøgeren anmoder om i henhold til artikel 6, begrundelsen for hver anmodning om fritagelse og eventuelle foreslåede kompenserende foranstaltninger samt de påtænkte metoder til at opfylde de betingelser, der er knyttet til disse fritagelser.

Artikel 10 5

5.   Ud over de i denne artikels stk. 4 omhandlede oplysninger giver en ansøger, der har til hensigt at drive et DLT-TSS som et investeringsselskab eller en markedsoperatør, oplysninger om, hvordan denne agter at overholde de gældende krav i forordning (EU) nr. 909/2014 som omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, bortset fra oplysninger, der ville være nødvendige til godtgørelse af, at de krav, som ansøgeren har anmodet om fritagelse for i overensstemmelse med nævnte artikel, er opfyldt.

Ud over de i denne artikels stk. 4 omhandlede oplysninger giver en ansøger, der har til hensigt at drive et DLT-TSS som en CSD, oplysninger om, hvordan denne agter at overholde de gældende krav i direktiv 2014/65/EU som omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 2, bortset fra oplysninger, der ville være nødvendige til godtgørelse af, at de krav, som ansøgeren har anmodet om fritagelse for i overensstemmelse med nævnte artikel, er opfyldt.

Artikel 10 6

6.   Senest den 23. marts 2023 udarbejder ESMA retningslinjer for fastlæggelse af standardformularer, -formater og -modeller med henblik på stk. 4.

Artikel 10 7

7.   Senest 30 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af en ansøgning om en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS vurderer den kompetente myndighed, om ansøgningen er fuldstændig. Er ansøgningen ikke fuldstændig, fastsætter den kompetente myndighed en tidsfrist, inden for hvilken ansøgeren skal fremsende de manglende eller eventuelle yderligere oplysninger. Den kompetente myndighed underretter ansøgeren, når den kompetente myndighed anser ansøgningen for at være fuldstændig.

Så snart den kompetente myndighed vurderer, at ansøgningen er fuldstændig, sender den en kopi af den pågældende ansøgning til:

a)

ESMA og

b)

de relevante myndigheder, der er angivet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014.

Artikel 10 8

8.   Hvor det er nødvendigt for at fremme ensartetheden og proportionaliteten med hensyn til fritagelser, eller hvor det er nødvendigt for at sikre investorbeskyttelse, markedsintegritet og finansiel stabilitet, afgiver ESMA inden for 30 kalenderdage efter modtagelsen af kopien af den pågældende ansøgning en ikkebindende udtalelse til den kompetente myndighed om de fritagelser, der anmodes om, eller om den anvendte type distributed ledger-teknologi er tilstrækkelig med henblik på denne forordning.

Inden den afgiver en ikkebindende udtalelse, hører ESMA de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, og den tager størst muligt hensyn til deres synspunkter, når den afgiver sin udtalelse.

Hvor ESMA afgiver en ikkebindende udtalelse, tager den kompetente myndighed behørigt hensyn til denne udtalelse og giver ESMA en begrundelse for eventuelle betydelige afvigelser fra denne udtalelse, hvis ESMA anmoder herom. ESMA's udtalelse og den kompetente myndigheds begrundelse offentliggøres ikke.

De relevante myndigheder, der er angivet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014, afgiver inden for 30 kalenderdage efter modtagelsen af kopien af den pågældende ansøgning en ikkebindende udtalelse til den kompetente myndighed om de nærmere detaljer ved det DLT-TSS, som ansøgeren driver.

Artikel 10 9

9.   Senest 90 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af en fuldstændig ansøgning om en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS foretager den kompetente myndighed en vurdering af ansøgningen og afgør, om den specifikke tilladelse skal meddeles. Hvor en ansøger samtidig ansøger om tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU eller i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 og om en specifik tilladelse i henhold til denne artikel, kan vurderingsperioden forlænges med endnu en periode op til det, der er angivet i henholdsvis artikel 7, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU eller artikel 17, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014.

Artikel 10 10

10.   Uden at det berører artikel 7 og artikel 44 i direktiv 2014/65/EU og artikel 17 i forordning (EU) nr. 909/2014, afslår den kompetente myndighed at meddele en specifik tilladelse til at drive et DLT-TSS, hvis der er grunde til at antage, at:

a)

der er væsentlige risici for investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet, som ikke bliver tilstrækkeligt imødegået og afhjulpet af ansøgeren

b)

den specifikke tilladelse til at drive et DLT-TSS og de fritagelser, der anmodes om, har til formål at omgå retlige eller reguleringsmæssige krav, eller

c)

operatøren af DLT-TSS'et ikke vil være i stand til at overholde eller ikke vil give sine brugere mulighed for at overholde gældende bestemmelser i EU-retten eller bestemmelser i national ret, der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Artikel 10 11

11.   En specifik tilladelse er gyldig i hele Unionen i en periode på op til seks år fra udstedelsesdatoen. Den specifikke tilladelse angiver, hvilke fritagelser der meddeles i overensstemmelse med artikel 6, eventuelle kompenserende foranstaltninger og eventuelle lavere tærskler, der er fastsat af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6.

Den kompetente myndighed underretter straks ESMA og de relevante myndigheder angivet i artikel 12 i forordning (EU) nr. 909/2014 om meddelelsen af, afslaget på eller inddragelsen af en specifik tilladelse i henhold til nærværende artikel, herunder eventuelle oplysninger angivet i henhold til dette stykkes første afsnit.

ESMA offentliggør på sit websted:

a)

listen over DLT-TSS'er, deres specifikke tilladelsers start- og slutdato, listen over fritagelser, som er meddelt hver enkelt af dem, og eventuelle lavere tærskler, der er fastsat af de kompetente myndigheder for hver enkelt af dem, og

b)

det samlede antal anmodninger om fritagelser, der er indgivet i henhold til artikel 6, med angivelse af antallet og typerne af fritagelser, der er meddelt eller afslået, sammen med begrundelserne for eventuelle afslag.

De i tredje afsnit, litra b), omhandlede oplysninger offentliggøres på anonymt grundlag.

Artikel 10 12

12.   Uden at det berører artikel 8 og 44 i direktiv 2014/65/EU og artikel 20 i forordning (EU) nr. 909/2014, inddrager den kompetente myndighed en specifik tilladelse eller eventuelle tilhørende fritagelser, hvor:

a)

der er blevet konstateret en fejl ved, hvordan den anvendte distributed ledger-teknologi fungerer, eller ved de tjenesteydelser og aktiviteter, der leveres af operatøren af DLT-TSS'et, og som udgør en risiko for investorbeskyttelse, markedsintegritet eller finansiel stabilitet, og risikoen vejer tungere end fordelene ved de tjenesteydelser og aktiviteter, der eksperimenteres med

b)

operatøren, der driver DLT-TSS'et, har overtrådt de betingelser, der er knyttet til fritagelserne

c)

operatøren, der driver DLT-TSS'et, har optaget finansielle instrumenter til handel eller registreret finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne fastsat i artikel 3, stk. 1

d)

operatøren, der driver DLT-TSS'et, har overskredet den tærskel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

e)

operatøren, der driver DLT-TSS'et, har overskredet den tærskel, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og har ikke aktiveret overgangsstrategien, eller

f)

operatøren, der driver DLT-TSS'et, opnåede den specifikke tilladelse eller tilhørende fritagelser på grundlag af vildledende oplysninger eller en væsentlig udeladelse.

Artikel 10 13

13.   Hvor en operatør, der driver et DLT-TSS, har til hensigt at indføre en væsentlig ændring af, hvordan den anvendte distributed ledger-teknologi fungerer, eller af den pågældende CSD's tjenesteydelser eller aktiviteter, og denne væsentlige ændring kræver en ny specifik tilladelse, en ny fritagelse eller ændring af en eller flere af operatørens eksisterende fritagelser eller af eventuelle betingelser knyttet til en fritagelse, skal operatøren af DLT-TSS'et anmode om en ny specifik tilladelse, fritagelse eller ændring.

Hvor en operatør, der driver et DLT-TSS, anmoder om en ny specifik tilladelse, fritagelse eller ændring, finder proceduren fastsat i artikel 6 anvendelse. Denne anmodning behandles af den kompetente myndighed i overensstemmelse med nærværende artikel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav