+Artikel 24 Suspension eller tilbageholdelse af godkendelse
---+Artikel 24 1
---+Artikel 24 2
---+Artikel 24 3

Artikel 24 Suspension eller tilbageholdelse af godkendelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 24 1

1.   Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er tillægges beføjelser til at tage hastende tiltag, direkte eller indirekte, når der er mistanke om, at en transaktion er forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, med henblik på at suspendere eller tilbageholde en godkendelse af den pågældende transaktion.

Når det konstateres, at der er behov for at suspendere eller tilbageholde en godkendelse af en transaktion, på grundlag af en mistanke, der er indberettet i henhold til artikel 69 i forordning (EU) 2024/1624, sikrer medlemsstaterne, at suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen pålægges den forpligtede enhed inden for den periode, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 71. Hvis behovet for at suspendere en transaktion er baseret på FIU'ens analytiske arbejde, uanset om den forpligtede enhed har indgivet en forudgående indberetning, pålægger FIU'en suspensionen så hurtigt som muligt.

FIU'en pålægger suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen af en transaktion med henblik på at bevare midlerne, foretage sine analyser, herunder analysen af transaktionen, vurdere, om mistanken bekræftes, og i så fald formidle resultaterne af analyserne til de relevante kompetente myndigheder, således at der kan træffes passende foranstaltninger.

Medlemsstaterne fastsætter den periode for suspension eller tilbageholdelse af godkendelse, der gælder for FIU'ers analytiske arbejde, og som ikke må overstige 10 arbejdsdage. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere periode, hvis FIU'er i henhold til national ret varetager opgaven med at spore, beslaglægge, indefryse eller konfiskere kriminelle aktiver. Hvis der fastsættes en længere suspensionsperiode eller tilbageholdes godkendelse, sikrer medlemsstaterne, at FIU'er udøver deres funktion under iagttagelse af passende nationale sikkerhedsforanstaltninger såsom muligheden for, at den person, hvis transaktion er suspenderet, kan anfægte denne suspension ved en ret.

Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at ophæve suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de konkluderer, at suspensionen eller tilbageholdelsen af godkendelsen ikke længere er nødvendigt for at opfylde målene i tredje afsnit.

Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er tillægges beføjelser til at suspendere eller tilbageholde godkendelse som omhandlet i dette stykke på anmodning af en FIU fra en anden medlemsstat.

Artikel 24 2

2.   Når der er mistanke om, at en bankkonto eller betalingskonto, en kryptoaktivkonto eller en forretningsforbindelse er forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, sikrer medlemsstaterne, at FIU'en tillægges beføjelser til direkte eller indirekte at tage hastende tiltag til at suspendere anvendelsen af den pågældende konto eller suspendere forretningsforbindelsen med henblik på at bevare midlerne, foretage sine analyser, vurdere, om mistanken bekræftes, og i så fald formidle resultaterne af analyserne til de relevante kompetente myndigheder, således at der kan træffes passende foranstaltninger.

Medlemsstaterne fastsætter den suspensionsperiode, der gælder for FIU'ers analytiske arbejde, og som ikke må overstige fem arbejdsdage. Medlemsstaterne kan fastsætte en længere periode, hvis FIU'er i henhold til national ret varetager opgaven med at spore, beslaglægge, indefryse eller konfiskere kriminelle aktiver. Hvis der fastsættes en længere suspensionsperiode, sikrer medlemsstaterne, at FIU'er udøver deres funktion under iagttagelse af passende nationale sikkerhedsforanstaltninger såsom muligheden for, at den person, hvis bankkonto eller betalingskonto, kryptoaktivkonto eller forretningsforbindelse er suspenderet, kan anfægte denne suspension ved en ret.

Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at ophæve suspensionen på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de konkluderer, at suspensionen ikke længere er nødvendig for at opfylde målene i første afsnit.

Medlemsstaterne sikrer, at FIU'er har beføjelse til at suspendere anvendelsen af en konto eller suspendere en forretningsforbindelse som omhandlet i dette stykke efter anmodning fra en FIU fra en anden medlemsstat.

Artikel 24 3

3.   Pålæggelsen af en suspension eller tilbageholdelsen af en godkendelse i overensstemmelse med denne artikel må ikke pådrage FIU'en eller dens ledelse eller ansatte nogen form for ansvar.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav