|
+Artikel 29a 2. |
Artikel 29a 2.Oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal omfatte:
a)
en kort beskrivelse af koncernens forretningsmodel og -strategi, herunder:
i)
koncernens forretningsmodels og –strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål
ii)
koncernens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
iii)
koncernens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investeringsplaner, for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med overgangen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 og, hvor det er relevant, koncernens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter
iv)
hvordan koncernens forretningsmodel og -strategi tage hensyn til koncernens interessenters interesser og til koncernens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål
v)
hvordan koncernens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
b)
en beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som koncernen har fastsat, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission, i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af koncernens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt koncernens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på definitiv videnskabelig dokumentation
c)
en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og af deres ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller af den adgang sådanne organer har til sådan ekspertise og sådanne færdigheder
d)
en beskrivelse af koncernens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
e)
oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne
f)
en beskrivelse af:
i)
due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og i givet fald i tråd med EU-krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure
ii)
de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende koncernens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og øvrige negative indvirkninger, som virksomheden er forpligtet til at identificere i henhold til andre EU-krav om at gennemføre en due diligence-procedure
iii)
eventuelle tiltag, der er taget af koncernen for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag
g)
en beskrivelse af de væsentligste risici for koncernen vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder koncernens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse forhold, og hvordan koncernen styrer disse risici
h)
indikatorer, som er relevante for oplysningerne omhandlet i litra a)-g). Modervirksomheder skal rapportere om procedure, der er gennemført for at identificere de oplysninger, som de har medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning i overensstemmelse med denne artikels stk. 1. Oplysningerne anført i dette stykkes første afsnit skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter, alt efter hvad der er relevant. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|