+Artikel 29a Konsolideret bæredygtighedsrapportering
---+Artikel 29a 1.
---+Artikel 29a 2.
---+Artikel 29a 3.
---+Artikel 29a 4.
---+Artikel 29a 4a.
---+Artikel 29a 5.
---+Artikel 29a 6.
---+Artikel 29a 7.
---+Artikel 29a 7a.
---+Artikel 29a 8.
---+Artikel 29a 9.
|
Artikel 29a Konsolideret bæredygtighedsrapportering
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 29a 1.
|
►M8
Modervirksomheder i koncerner, som på balancetidspunktet på et konsolideret grundlag overskrider en nettoomsætning på 450 000 000 EUR og et gennemsnitligt antal medarbejdere på 1 000 i løbet af regnskabsåret, skal i deres konsoliderede ledelsesberetning medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå koncernens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker koncernens udvikling, resultat og situation. ◄
Oplysningerne omhandlet i første afsnit skal tydeligt kunne identificeres i den konsoliderede ledelsesberetning ved hjælp af et særskilt afsnit i denne.
|
|
Artikel 29a 2.
|
Oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal omfatte:
a)
en kort beskrivelse af koncernens forretningsmodel og -strategi, herunder:
i)
koncernens forretningsmodels og –strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål
ii)
koncernens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
iii)
koncernens planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings- og investeringsplaner, for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med overgangen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 og, hvor det er relevant, koncernens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter
iv)
hvordan koncernens forretningsmodel og -strategi tage hensyn til koncernens interessenters interesser og til koncernens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål
v)
hvordan koncernens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
b)
en beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som koncernen har fastsat, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission, i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af koncernens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt koncernens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på definitiv videnskabelig dokumentation
c)
en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og af deres ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller af den adgang sådanne organer har til sådan ekspertise og sådanne færdigheder
d)
en beskrivelse af koncernens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
e)
oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne
f)
en beskrivelse af:
i)
due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og i givet fald i tråd med EU-krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure
ii)
de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende koncernens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og øvrige negative indvirkninger, som virksomheden er forpligtet til at identificere i henhold til andre EU-krav om at gennemføre en due diligence-procedure
iii)
eventuelle tiltag, der er taget af koncernen for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag
g)
en beskrivelse af de væsentligste risici for koncernen vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder koncernens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse forhold, og hvordan koncernen styrer disse risici
h)
indikatorer, som er relevante for oplysningerne omhandlet i litra a)-g).
Modervirksomheder skal rapportere om procedure, der er gennemført for at identificere de oplysninger, som de har medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning i overensstemmelse med denne artikels stk. 1. Oplysningerne anført i dette stykkes første afsnit skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter, alt efter hvad der er relevant.
|
|
Artikel 29a 3.
|
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal i givet fald indeholde oplysninger om koncernens egne aktiviteter og om dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. I tredje, fjerde og femte afsnit forstås ved:
a)
»rapporterende virksomhed«: en virksomhed, der er forpligtet til at rapportere i henhold til denne artikels stk. 1
b)
»beskyttet virksomhed«: en virksomhed, som
i)
på balancepunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal medarbejdere på 1 000 i løbet af det foregående regnskabsår, og
ii)
befinder sig i en rapporterende virksomheds værdikæde
c)
»frivillige standarder«: standarder til frivillig brug som omhandlet i artikel 29ca.
Rapporterende virksomheder kan forlade sig på en egenerklæring udstedt af virksomheder i deres værdikæde med henblik på at fastsætte, om de er beskyttede virksomheder. De rapporterende virksomheder er ikke forpligtet til at tage skridt til at kontrollere d oplysninger, der er indeholdt i en sådan egenerklæring. De må imidlertid ikke forlade sig på egenerklæringen, hvis de ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at erklæringen er åbenlyst forkert. Beskyttede virksomheder har ret til at nægte at give oplysninger, der rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder, som svar på en anmodning med henblik på bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv. Derudover:
a)
må de rapporterende virksomheder, når de etablerer kontraktlige og andre ordninger med henblik på at opfylde kravene til bæredygtighedsrapportering i dette direktiv, ikke kræve, at beskyttede virksomheder giver oplysninger, der rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder
b)
er kontraktbestemmelser, der er i strid med litra a), ikke bindende, uden at dette dog berører den bindende karakter af de øvrige bestemmelser i kontrakten
c)
skal en rapporterende virksomhed, hvis den anmoder om oplysninger, direkte eller indirekte, fra beskyttede virksomheder med henblik på bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv, og nogle af eller alle disse oplysninger rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder, sikre, at beskyttede virksomheder underrettes om følgende:
i)
hvilke oplysninger der rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder, og
ii)
beskyttede virksomheders lovbestemte ret til at afslå at fremlægge oplysningerne
d)
anses rapporterende virksomheder, der rapporterer de nødvendige værdikædeoplysninger uden at rapportere oplysninger fra beskyttede virksomheder , der rækker ud over de oplysninger, der er angivet i de frivillige standarder, for at have opfyldt forpligtelsen til at rapportere værdikædeoplysninger som fastsat i første afsnit.
Intet i fjerde afsnit:
a)
påvirker anmodninger om oplysninger til andre formål end formålet med bæredygtighedsrapportering som krævet i dette direktiv, herunder anmodninger med henblik på at opfylde EU-krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-proces, eller
b)
pålægger eller indebærer en forpligtelse for enhver virksomhed i værdikæden til at fremlægge bæredygtighedsoplysninger.
I de første tre år, hvor modervirksomheden er underlagt krav om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med stk. 1, og i tilfælde af, at ikke alle de nødvendige oplysninger om dens værdikæde foreligger, skal modervirksomheden redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at indhente de nødvendige oplysninger om dens værdikæde, for grundene til, at ikke alle fornødne oplysninger er blevet indhentet, og dens planer for indhentelse af alle fornødne oplysninger i fremtiden. Efter denne treårige overgangsperiode skal modervirksomheden opfylde rapporteringskravene for oplysninger om værdikæden ved at anvende oplysninger, der er indhentet direkte fra virksomheder i dens værdikæde, eller skøn over disse oplysninger, alt efter hvad der er relevant. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal i givet fald også indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på de andre oplysninger, der er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning i overensstemmelse med dette direktivs artikel 29, og de beløb, der er anført i det konsoliderede årsregnskab. Ved indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan modervirksomheder udelade følgende oplysninger:
a)
i særlige tilfælde, oplysninger, hvis offentliggørelse vil være til væsentlig skade for koncernens handelsmæssige position, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
en sådan udeladelse ikke forhindrer en rimelig og afbalanceret forståelse af koncernens udvikling, resultat og situation eller af dens væsentligste risici eller væsentligste indvirkninger
ii)
modervirksomheden har fastslået, at det er umuligt at give oplysningerne på en måde, der vil sætte den i stand til at opfylde formålene med oplysningskravet, uden i væsentlig grad at skade koncernens handelsmæssige position, f.eks. i samlet form
iii)
modervirksomheden oplyser, at den har benyttet den undtagelse, der er fastsat i dette afsnit, og
iv)
modervirksomheden revurderer på hver rapporteringsdato, om oplysningerne stadig kan udelades
b)
oplysninger, der svarer til intellektuel kapital, intellektuel ejendom, knowhow, teknologiske oplysninger eller innovationsresultater, der kan betragtes som en forretningshemmelighed som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
modervirksomheden oplyser, at den har benyttet den undtagelse, der er fastsat i dette afsnit, og
ii)
modervirksomheden revurderer på hver rapporteringsdato, om oplysningerne stadig kan udelades
c)
klassificerede informationer som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) 2023/2418, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
modervirksomheden oplyser, at den har benyttet den undtagelse, der er fastsat i dette afsnit, og
ii)
modervirksomheden revurderer på hver rapporteringsdato, om oplysningerne stadig kan udelades
d)
andre oplysninger, der skal beskyttes mod uautoriseret adgang eller offentliggørelse som følge af forpligtelser, der er fastsat i andre EU-retsakter eller i national ret, for at beskytte en fysisk persons privatliv eller sikkerhed eller en juridisk persons sikkerhed, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
modervirksomheden oplyser, at den har benyttet den undtagelse, der er fastsat i dette afsnit, og
ii)
modervirksomheden revurderer på hver rapporteringsdato, om oplysningerne stadig kan udelades.
|
|
Artikel 29a 4.
|
Hvor den rapporterende virksomhed identificerer betydelige forskelle mellem risiciene for eller indvirkningen af koncernen og risiciene for eller indvirkningen af en eller flere af dens dattervirksomheder, skal virksomheden give en tilstrækkelig forklaring på, alt efter hvad der er relevant, risiciene for eller indvirkningen af den eller de berørte dattervirksomheder. Virksomheder skal anføre, hvilke af de dattervirksomheder, der er omfattet af konsolideringen, der er undtaget fra kravet om årlig eller konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til henholdsvis artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8.
|
|
Artikel 29a 4a.
|
Uanset denne artikels stk. 1 kan modervirksomheden i tilfælde, hvor koncernens sammensætning har ændret sig i løbet af regnskabsåret som følge af erhvervelser eller fusioner af virksomheder, beslutte ikke at medtage de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger om virksomheder, der er genstand for en erhvervelse eller fusion, i den konsoliderede ledelsesberetning for det pågældende regnskabsår. Uanset denne artikels stk. 1 kan modervirksomheden beslutte ikke at medtage de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger om enhver dattervirksomhed, der forlader koncernen i løbet af regnskabsåret, i den konsoliderede ledelsesberetning. En modervirksomhed, der udnytter de muligheder, der er omhandlet i første eller andet afsnit, skal angive enhver væsentlig hændelse, der påvirkede dattervirksomheden i løbet af regnskabsåret, og som havde en indvirkning på koncernens indvirkninger på, eller risici eller muligheder forbundet med, bæredygtighedsspørgsmål.
|
|
Artikel 29a 5.
|
Modervirksomheder skal rapportere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3, i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til artikel 29b.
|
|
Artikel 29a 6.
|
Modervirksomhedens ledelse skal underrette arbejdstagerrepræsentanter på behørigt niveau og med disse drøfte de relevante oplysninger og midlerne til at fremskaffe og verificere bæredygtighedsoplysninger. Arbejdstagerrepræsentanternes holdning skal i givet fald videregives til de relevante administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer.
|
|
Artikel 29a 7.
|
En modervirksomhed, der opfylder kravene i denne artikels stk. 1-5, anses for at have opfyldt kravene i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 19a.
|
|
Artikel 29a 7a.
|
Uanset stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at modervirksomheder, der er holdingvirksomheder, hvis dattervirksomheders forretningsmodeller og aktiviteter er uafhængige af hinanden, kan vælge ikke at medtage de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i deres konsoliderede ledelsesberetning.
|
|
Artikel 29a 8.
|
En modervirksomhed, som er dattervirksomhed, er, under forudsætning af at betingelserne i dette stykkes andet afsnit er opfyldt, undtaget fra forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1-5 (»den undtagne modervirksomhed«), hvis en sådan modervirksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning for en anden virksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29 og nærværende artikel. En modervirksomhed, der er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, er også undtaget fra forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1-5, hvor en sådan modervirksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering for den pågældende modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, og hvor denne konsoliderede bæredygtighedsrapportering udføres i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til artikel 29b eller på en måde, der er ækvivalent med disse standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat ved en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2004/109/EF. Undtagelsen i første afsnit er underlagt følgende betingelser:
a)
Ledelsesberetningen for den undtagne modervirksomhed skal indeholde samtlige følgende oplysninger:
i)
navn og hjemsted for den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med denne artikel eller på en måde, der er ækvivalent med standarderne for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til dette direktivs artikel 29b, som fastsat i overensstemmelse med en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2004/109/EF
ii)
internetlinks til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald til modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering som omhandlet i dette stykkes første afsnit, og til den udtalelse om bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), eller til den udtalelse om bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i nærværende afsnits litra b)
iii)
oplysningen om at modervirksomheden er undtaget fra forpligtelserne i denne artikels stk. 1-5.
b)
Hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland, skal dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen, som er afgivet af en eller flere personer eller firmaer, der er autoriseret til at afgive en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen i henhold til den nationale ret, som modervirksomheden henhører under, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 30 og med den nationale ret, som den undtagne modervirksomhed henhører under.
c)
Hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland skal de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 vedrørende aktiviteter udført af den dattervirksomhed, der er etableret i Unionen og undtaget fra bæredygtighedsrapportering på grundlag af dette direktivs artikel 19a, stk. 9, inkluderes i ledelsesberetningen fra den undtagne modervirksomhed eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der udføres arbejdes af den i et tredjeland etablerede modervirksomhed.
Den medlemsstat, under hvis nationale ret den undtagne modervirksomhed henhører, kan stille krav om, at modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald konsoliderede bæredygtighedsrapport offentliggøres på et sprog, som medlemsstaten godtager, og at der drages omsorg for eventuel fornøden oversættelse til et sådant sprog. Hvis oversættelsen ikke er attesteret, skal en erklæring herom vedlægges. Modervirksomheder, der er undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en ledelsesberetning i henhold til artikel 37, er ikke forpligtet til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra a), nr. i)-iii), forudsat sådanne virksomheder fremlægger en konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med artikel 37. Med henblik på dette stykkes første afsnit og såfremt artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse, behandles kreditinstitutter omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 3, første afsnit, litra b), som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem på de betingelser, der er fastsat i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, som dattervirksomheder af dette centrale organ. Med henblik på dette stykkes første afsnit behandles forsikringsselskaber, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 3, første afsnit, litra a), som er en del af en koncern på grundlag af en finansiel tilknytning som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF, og som er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 213, stk. 2, litra a)-c), som dattervirksomheder af den pågældende koncerns modervirksomhed.
|
|
Artikel 29a 9.
|
Den i stk. 8 fastsatte undtagelse finder også anvendelse på virksomheder af interesse for offentligheden, som er underlagt kravene i denne artikel.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|