|
+Artikel 29a 8. |
Artikel 29a 8.En modervirksomhed, som er dattervirksomhed, er, under forudsætning af at betingelserne i dette stykkes andet afsnit er opfyldt, undtaget fra forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1-5 (»den undtagne modervirksomhed«), hvis en sådan modervirksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning for en anden virksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29 og nærværende artikel. En modervirksomhed, der er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, er også undtaget fra forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1-5, hvor en sådan modervirksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering for den pågældende modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, og hvor denne konsoliderede bæredygtighedsrapportering udføres i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er vedtaget i henhold til artikel 29b eller på en måde, der er ækvivalent med disse standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat ved en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2004/109/EF. Undtagelsen i første afsnit er underlagt følgende betingelser:
a)
Ledelsesberetningen for den undtagne modervirksomhed skal indeholde samtlige følgende oplysninger:
i)
navn og hjemsted for den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med denne artikel eller på en måde, der er ækvivalent med standarderne for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til dette direktivs artikel 29b, som fastsat i overensstemmelse med en gennemførelsesretsakt om ækvivalensen af standarder for bæredygtighedsrapportering vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2004/109/EF
ii)
internetlinks til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald til modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering som omhandlet i dette stykkes første afsnit, og til den udtalelse om bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), eller til den udtalelse om bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i nærværende afsnits litra b)
iii)
oplysningen om at modervirksomheden er undtaget fra forpligtelserne i denne artikels stk. 1-5.
b)
Hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland, skal dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering og udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen, som er afgivet af en eller flere personer eller firmaer, der er autoriseret til at afgive en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen i henhold til den nationale ret, som modervirksomheden henhører under, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 30 og med den nationale ret, som den undtagne modervirksomhed henhører under.
c)
Hvis modervirksomheden er etableret i et tredjeland skal de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 vedrørende aktiviteter udført af den dattervirksomhed, der er etableret i Unionen og undtaget fra bæredygtighedsrapportering på grundlag af dette direktivs artikel 19a, stk. 9, inkluderes i ledelsesberetningen fra den undtagne modervirksomhed eller i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der udføres arbejdes af den i et tredjeland etablerede modervirksomhed. Den medlemsstat, under hvis nationale ret den undtagne modervirksomhed henhører, kan stille krav om, at modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald konsoliderede bæredygtighedsrapport offentliggøres på et sprog, som medlemsstaten godtager, og at der drages omsorg for eventuel fornøden oversættelse til et sådant sprog. Hvis oversættelsen ikke er attesteret, skal en erklæring herom vedlægges. Modervirksomheder, der er undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en ledelsesberetning i henhold til artikel 37, er ikke forpligtet til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, litra a), nr. i)-iii), forudsat sådanne virksomheder fremlægger en konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med artikel 37. Med henblik på dette stykkes første afsnit og såfremt artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse, behandles kreditinstitutter omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 3, første afsnit, litra b), som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem på de betingelser, der er fastsat i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, som dattervirksomheder af dette centrale organ. Med henblik på dette stykkes første afsnit behandles forsikringsselskaber, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 3, første afsnit, litra a), som er en del af en koncern på grundlag af en finansiel tilknytning som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF, og som er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 213, stk. 2, litra a)-c), som dattervirksomheder af den pågældende koncerns modervirksomhed. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|