Preamble: 1

(1)

Granulære data om kreditter og kreditrisici (herefter »data om kreditter«) indeholder detaljerede og individuelle oplysninger om instrumenter, der medfører kreditrisici for pengeinstitutter, finansielle selskaber, bortset fra pengeinstitutter, eller porteføljeadministrationsselskaber, som alle har udlånsvirksomhed i betydeligt omfang. Disse detaljerede oplysninger er nødvendige for, at Eurosystemet, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici kan udføre deres opgaver, herunder pengepolitiske analyser og pengepolitiske operationer, risikostyring, overvågning af den finansielle stabilitet og de makroprudentielle politikker samt forskning. Disse data vil endvidere være nyttige i forbindelse med banktilsynet inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism — SSM).

(2)

I henhold til artikel 5.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) indsamler Den Europæiske Centralbank (ECB), bistået af de nationale centralbanker i ESCB, de statistiske oplysninger, som er nødvendige for at udføre ESCB's opgaver, enten fra de kompetente nationale myndigheder eller direkte fra de økonomiske enheder. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen og kan helt eller delvist fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra de statistiske indberetningskrav.

(3)

Data om kreditter vil bidrage væsentligt til at forbedre de eksisterende ESCB-statistikker og til at udvikle nye, da de indeholder vigtige opdelinger og detaljer, som ikke tilvejebringes fra de datakilder, der anvendes i øjeblikket, såsom oplysninger om struktur og risikomønstre for kreditter ydet af den finansielle sektor. Data om kreditter vil f.eks. bidrage væsentligt til at øge kvaliteten af statistik over: a) udlån i forhold til virksomhedernes størrelse, som er en vigtig faktor for at kunne vurdere og overvåge kreditgivningen til mindre og mellemstore virksomheder, b) kreditlinjer opdelt efter modpartssektor, c) udlån til ikke-finansielle selskaber opdelt efter økonomisk aktivitet, d) udlån med sikkerhed i fast ejendom og e) grænseoverskridende lån og relaterede indkomster som en del af betalingsbalancestatistikken i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(4)

Adgangen til data om kreditter vil forbedre anvendeligheden af informationer på mikroniveau, som for nærværende indsamles til statistik over værdipapirudstedelser og værdipapirbeholdninger, og bidrage til overvågning og fremme af finansiel integration og stabilitet i EU. Endelig er data om kreditter vedrørende filialer, som er residente uden for euroområdet, og hvis hovedkontor er resident i en rapporterende medlemsstat, vigtige for udførelsen af ESCB's opgaver, navnlig med hensyn til de pengepolitiske analyser og finansiel stabilitet. Dataene kan endvidere danne grundlag for opgaver i forbindelse med det makroprudentielle tilsyn, f.eks. analyser af den finansielle stabilitet, risikovurderinger og stresstests. I henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), og artikel 8, stk. 4a, i forordning (EF) nr. 2533/98 er det nu specifikt tilladt at anvende statistiske oplysninger indsamlet i henhold til ESCB-statuttens artikel 5 til tilsynsmæssige formål.

(5)

Et omfattende sæt af harmoniserede analytiske data om kreditter vil minimere indberetningsbyrden ved at øge stabiliteten af indberetningskravene over tid. Dette er vigtigt, da det kan være meget omkostningskrævende at indarbejde ændringer i rapporteringsenhedernes stærkt automatiserede databehandlingssystemer. Det harmoniserede datasæt om kreditter vil også have en større detaljeringsgrad, hvilket vil minimere behovet for at rette yderligere krav til rapporteringsenhederne

(6)

Afgørelse ECB/2014/6 (3) fastsætter proceduren for udvikling af en langsigtet ramme for indsamling af granulære data om kreditter baseret på ECB's harmoniserede statistiske indberetningskrav. Den har til formål at sikre etablering af: a) nationale granulære datasæt om kreditter, som drives af alle de nationale centralbanker i Eurosystemet i overensstemmelse med fælles minimumsstandarder, og b) en fælles database med granulære analytiske data om kreditter (»AnaCredit«) for medlemmerne af Eurosystemet, som indeholder inputdata fra alle de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(7)

I henstilling ECB/2014/7 (4) opfordres de nationale centralbanker i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, men som forbereder deres deltagelse i de langsigtede rammer, til at anvende bestemmelserne i afgørelse ECB/2014/6. AnaCredit bør være åben på frivillig basis for medlemsstaterne uden for euroområdet, navnlig de medlemsstater, der deltager i SSM, for at udstrække systemets geografiske rækkevidde og omfanget af data samt øge harmoniseringen i hele EU.

(8)

De forberedende foranstaltninger havde i henhold til afgørelse ECB/2014/6 til formål at definere »en kernegruppe af harmoniserede granulære datasæt om kreditter, som de nationale centralbanker skal fremsende til ECB på lang sigt«, men resultatet af proceduren, hvorunder fordele i forhold til omkostninger blev afdækket, har vist, at der er et meget stærkt krav fra brugerne om, at der tilvejebringes ikke kun en »kernegruppe af datasæt«, men også en omfattende liste over dataattributter og data, som karakteriserer de instrumenter, der genererer kreditrisiciene for rapporteringspopulationen. Endvidere bør den forbedrede harmonisering, som herved opnås, øge sammenligneligheden af data på tværs af lande og institutter og dermed sikre en højere datakvalitet til analyseformål.

(9)

AnaCredit har, i kombination med andre statistiske rammer for indsamling af granulære oplysninger, til formål at tilvejebringe et analytisk overblik over rapporteringsenhedernes kreditrisiko uden hensyn til finansielt instrument, eksponeringstype eller regnskabsklassifikation. I den forbindelse har de i denne forordning fastsatte krav til formål at sikre, at rapporteringsenhederne indberetter et sæt fælles harmoniserede oplysninger til de nationale centralbanker.

(10)

AnaCredit bør opbygges i faser, da den betydelige uensartethed i den nuværende indsamling af data om kreditter på tværs af de deltagende lande kun kan harmoniseres gradvist. Denne trinvise tilgang tager også hensyn til, at rapporteringsenhederne har brug for tid til at opfylde de forskellige datakrav. Samlet set bør omfanget og indholdet af de data, der skal indsamles på de forskellige faser, defineres så tidligt som muligt, for at gøre det muligt for alle rapportingsenhederne at forberede brugen af et harmoniseret sæt af begreber og definitioner. For hver efterfølgende fase træffer Styrelsesrådet derfor sin afgørelse mindst to år før fasens gennemførelse. For at minimere omkostningerne og arbejdsbyrden for rapporteringsenhederne, vil det blive undersøgt, om oplysninger om ejendomslån kan tilvejebringes på grundlag af stikprøveteknikker i en efterfølgende fase.

(11)

Selv om en af de centrale langsigtede formål med AnaCredit er at harmonisere indberetningskrav og gennemførelsespraksis, betyder uensartheden i den nuværende indsamling af data, at det er nødvendigt at bevare de nationale centralbankers skøn inden for visse områder, f.eks. for så vidt angår de nationale centralbankers beslutninger om at undtage små residente rapporteringsenheder. De områder, hvor de nationale centralbanker har et skøn, bør revurderes i hver fremtidig fase for at fastsætte, om det er muligt at opnå yderligere harmonisering på tværs af de deltagende lande.

(12)

For så vidt angår omfang bør den første indberetningsfase under AnaCredit omfatte kredit, som kreditinstitutter yder til juridiske enheder. Pengeinstitutter bortset fra kreditinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og andre finansielle virksomheder, som alle har udlånsvirksomhed, samt disse enheders udenlandske datterselskaber kan indgå i den faktiske rapporteringspopulation i en efterfølgende fase. For så vidt angår instrumenter kan omfanget af indberetningen af granulære data udvides til at omfatte derivater, andre forfaldne ikke-betalte mellemværender, ikke-balanceførte eksponeringer (som f.eks. finansielle garantier) og kredit ydet til ikke-juridiske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Personoplysninger, som defineret i henhold til gældende databeskyttelsesregler, bør ikke indsamles under den første fase, herunder i forbindelse med kreditter med flere debitorer, der omfatter fysiske personer som debitorer, eller hvor fysiske personer har et tilhørsforhold til instrumenter, der indberettes til AnaCredit. Hvis omfanget af indberetningen udvides til at omfatte disse persondata i efterfølgende faser, bør beskyttelsen af fysiske personers rettigheder, for så vidt angår indsamling og behandling af deres personoplysninger, sikres. Efterfølgende faser kan endvidere omfatte indberetningskrav på et konsolideret grundlag. Alle udvidelser af rapporteringspopulationen bør tage højde for de nationale centralbankers ret til at undtage små rapporteringsenheder, og enhver udvidelse bør vedtages mindst to år før dens gennemførelse for at give rapporteringsenhederne og de nationale centralbanker tilstrækkelig tid til at gennemføre den.

(13)

I forbindelse med forberedelsen af fremtidige faser bør en udvidelse af rapporteringspopulationen og en indførelse af yderligere indberetningskrav baseres på en analyse udarbejdet af ESCB's Statistiske Komité (herefter »STC«) under hensyn til brugernes behov, rapporteringsenhedernes og de nationale centralbankers anslåede omkostninger, markedsudviklingen og de erfaringer, der er gjort i forberedelsen af den første fase.

(14)

Indberetningskravene vedrørende data om kreditter bør defineres under hensyn til proportionalitetsprincippet for navnlig at undgå at pålægge mindre rapporteringsenheder, hvis samlede krediteksponering er begrænset, en unødvendig rapporteringsbyrde. Af samme grund bør de nationale centralbanker have ret til at indrømme undtagelser til mindre rapporteringsenheder.

(15)

For at sikre effektiv rapportering og tilstrækkelig interoperabilitet med andre eksisterende eller nye rapporteringsrammer bør de nationale centralbanker af hensyn til deres egne lovfæstede formål og i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning have lov til at indsamle de oplysninger, der skal overføres til ECB, som led i en bredere national rapporteringsramme, og at udvide indberetningen af data om kreditter ud over de rammer, der er fastsat i denne forordning.

(16)

For at bidrage til AnaCredit bør de nationale centralbanker gives tilladelse til at benytte deres egne databaser, data modtaget fra rapporteringsenheder og fra enhver anden kilde, herunder relevante referencedatabaser. De nationale centralbanker bør efter eget skøn kunne træffe afgørelse om, hvorvidt de ønsker at indgå i samarbejdsordninger med nationale statistiske institutter eller kompetente nationale myndigheder om tilsynet med rapporteringsenhederne, eller andre nationale myndigheder, så længe de tilvejebragte data opfylder de i denne forordning fastsatte kvalitetsstandarder. Som følge af de forskellige nationale ordninger, der findes i øjeblikket, og for at minimere indberetningsbyrden under denne forordning, opfordres der til et effektivt samarbejde med nationale statistiske institutter, kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder.

(17)

Rammerne for indsamling af data om kreditter bør udarbejdes med det for øje at sikre interoperabilitet med centrale kreditregistre og andre relevante datasæt om kreditter, som er etableret af enheder i den offentlige sektor, herunder databaser om værdipapirstatistik samt ESCB's Register of Institutions and Affiliates Dataset.

(18)

De nationale centralbanker bør gives tilladelse til at anvende de fælles sæt af analytiske og granulære data om kreditter, som kan anvendes til flere forskellige formål, til at etablere en gensidig feedback-mekanisme med rapporteringsenhederne eller udbygge eksisterende feedback-mekanismer og andre informationstjenester fra centrale kreditregistre til rapporteringsenheder. Disse feedback-mekanismer vil styrke ESCB's bidrag til det finansielle systems stabilitet i overensstemmelse med dets lovfæstede mandat, i henhold artikel 127, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Feedback-mekanismerne vil give rapporteringsenhederne et bredere grundlag for deres vurdering af kreditværdighed, navnlig med hensyn til grænseoverskridende debitorer, og fremme harmoniseringen af definitioner og dataattributter i deres långivningspraksisser. De vil forbedre kreditinstitutters og andre långiveres kreditrisikostyring. Navnlig vil de støtte kreditinstitutterne i at undgå at lægge for stor vægt på eksterne kreditvurderinger i forbindelse med deres vurdering af kreditværdighed. En feedback-mekanisme bør følge bedste praksis og sikre mindstekrav til datakvalitetsstandarder. De undergrupper af analytiske data om kreditter, som kan udveksles mellem de nationale centralbanker med henblik på feedback-mekanismerne, bør defineres under hensyn til det specifikke fortrolighedsniveau, der gælder for de pågældende dataattributter, og de tilsvarende krav til beskyttelse af fortrolighed, samt den tid, der er nødvendig til gennemførelsen. Yderligere detaljer om omfanget og gennemførelsen af feedback-mekanismer kan fastlægges i en særskilt retsakt, og de nationale centralbanker kan indgå aftalememoranda, baseret på de gældende retlige rammer, vedrørende deres respektive samarbejde i forbindelse med feedback-mekanismerne. Visse nationale centralbanker, som fører centrale kreditregistre, deler allerede granulære grænseoverskridende data om kreditter og kreditrisici med hinanden på et bilateralt grundlag (5), andre kan af retlige årsager have brug for et vist tidsrum til at gennemføre grænseoverskridende informationsdeling for at kunne videresende sådanne data til de finansielle institutter, der foretager indberetning til dem. Feedback-mekanismerne bør oprettes og gennemføres under hensyntagen til nationale retlige bestemmelser om behandling af fortrolige statistiske oplysninger.

(19)

Med henblik på denne forordning bør standarderne for beskyttelse og anvendelse af fortrolig statistisk information, som fastsat i artikel 8-8c i forordning (EF) nr. 2533/98, finde anvendelse.

(20)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge sanktioner over for rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske indberetningskrav, der er defineret eller pålagt i ECB's forordninger eller afgørelser. Denne beføjelse til at pålægge sanktioner er uafhængig af de nationale centralbankers ret til at pålægge sanktioner over for rapporteringsenheder, som ikke opfylder statistiske eller andre indberetningsforpligtelser, der gælder for dem i henhold til de respektive nationale retlige rammer.

(21)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer i bilagene til denne forordning på en effektiv måde, forudsat at de hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker rapporteringsbyrden for rapporteringsenhederne i medlemsstaterne. En sådan procedure skal muliggøre, at ESCB's Statistiske Komités synspunkter tages i betragtning.

(22)

Artikel 5 i ESCB-statutten, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, som de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, finder er nødvendige: a) for at udføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske indberetningskrav, og b) for at træffe rettidige forberedelser på statistikområdet, for at disse medlemsstater kan blive medlemsstater, der har euroen som valuta.

(23)

Denne forordning bør finde anvendelse uden at berøre indsamlingen af data om kreditter i henhold til den retlige ramme for SSM —