4. ESMA indsamler årligt for de første to år af anvendelsen af denne forordning dokumenterne med central investorinformation udarbejdet af projektejere, der har udstedt instrumenter, der er godkendt til crowdfunding. ESMA sammenligner de i bilag I, del F, punkt b) og c), omhandlede oplysninger, der er indeholdt i dokumenterne med central investorinformation, med de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til denne artikels stk. 3. ESMA forelægger nævnte sammenligning for Kommissionen, som medtager den i den i artikel 45 omhandlede rapport.