+Artikel 21 Indledende videntest og simulering af evnen til at bære tab
---+Artikel 21 1
---+Artikel 21 2
---+Artikel 21 3
---+Artikel 21 4
---+Artikel 21 5
---+Artikel 21 6
---+Artikel 21 7
---+Artikel 21 8

Artikel 21 Indledende videntest og simulering af evnen til at bære tab

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 21 1

1.   Inden crowdfundingtjenesteudbydere giver potentielle mindre erfarne investorer fuld adgang til at investere i crowdfundingprojekter på deres crowdfundingplatform, skal de vurdere, hvilke af de udbudte crowdfundingtjenester der er hensigtsmæssige for de potentielle mindre erfarne investorer.

Artikel 21 2

2.   Med henblik på vurderingen omhandlet i stk. 1 skal crowdfundingtjenesteudbyderen anmode om oplysninger om den potentielle mindre erfarne investors erfaring, investeringsmål, finansielle situation og grundlæggende forståelse af risiciene ved investering generelt og ved investering i de investeringstyper, der udbydes på crowdfundingplatformen, herunder oplysninger om:

a)

den potentielle mindre erfarne investors tidligere investeringer i værdipapirer eller tidligere erhvervelser af instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, eller lån, herunder i virksomheder, som befinder sig i den tidlige fase eller i en udvidelsesfase

b)

den potentielle mindre erfarne investors forståelse af de risici, der er forbundet med at yde lån, erhverve værdipapirer eller investere i instrumenter, der er godkendt til crowdfunding, gennem en crowdfundingplatform, og dennes erhvervsmæssige erfaring i forhold til crowdfundinginvesteringer.

Artikel 21 3

3.   Crowdfundingtjenesteudbydere gennemgår den i stk. 1 omhandlede vurdering for hver mindre erfaren investor hvert andet år efter den oprindelige vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Artikel 21 4

4.   Hvis potentielle mindre erfarne investorer ikke afgiver de oplysninger, der kræves efter stk. 2, eller hvis crowdfundingtjenesteudbyderen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nævnte stykke, finder, at de potentielle mindre erfarne investorer har utilstrækkelig viden, utilstrækkelige færdigheder eller utilstrækkelig erfaring, oplyser crowdfundingtjenesteudbyderen de pågældende potentielle mindre erfarne investorer om, at de tjenester, der udbydes på deres crowdfundingplatforme, kan være uhensigtsmæssige for dem, og giver dem en risikoadvarsel. Denne risikoadvarsel skal tydeligt angive risikoen for, at hele det investerede beløb går tabt. Potentielle mindre erfarne investorer skal udtrykkeligt anerkende, at de har modtaget og forstået den advarsel, som crowdfundingtjenesteudbyderen har givet.

Artikel 21 5

5.   Med henblik på vurderingen omhandlet i stk. 1 skal crowdfundingtjenesteudbydere også kræve, at potentielle mindre erfarne investorer simulerer deres evne til at bære tab, beregnet som 10 % af deres nettoformue på grundlag af følgende oplysninger:

a)

regelmæssig indkomst og samlet indkomst, og om der er tale om fast eller midlertidig indkomst

b)

aktiver, inklusive finansielle investeringer og kontante indskud, men eksklusive personlig ejendom og investeringsejendom og pensionsmidler

c)

finansielle forpligtelser, herunder regelmæssige, eksisterende eller fremtidige forpligtelser.

Artikel 21 6

6.   Crowdfundingtjenesteudbyderen gennemgår den i stk. 5 omhandlede simulering for hver mindre erfaren investor hvert år efter den oprindelige simulering, der er foretaget i overensstemmelse med nævnte stykke.

Potentielle mindre erfarne investorer og mindre erfarne investorer må ikke forhindres i at investere i crowdfundingprojekter. Den mindre erfarne investor skal anerkende at have modtaget resultaterne af den i stk. 5 omhandlede simulering.

Artikel 21 7

7.   Hver gang forinden en potentiel mindre erfaren investor eller en mindre erfaren investor accepterer et enkelt crowdfundingudbud, hvorved der investeres et beløb, der overstiger det højeste beløb af enten 1 000 EUR eller 5 % af denne investors nettoformue som beregnet i overensstemmelse med stk. 5, skal crowdfundingtjenesteudbyderen sikre, at en sådan investor:

a)

modtager en risikoadvarsel

b)

giver sit udtrykkelige samtykke til crowdfundingtjenesteudbyderen og

c)

beviser over for crowdfundingtjenesteudbyderen, at investoren forstår investeringen og dens risici.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c), kan den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, anvendes som bevis for, at den potentielle mindre erfarne investor eller den mindre erfarne investor forstår investeringen og dens risici.

Artikel 21 8

8.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ordninger, der er nødvendige for at:

a)

foretage den i stk. 1 nævnte vurdering

b)

foretage den i stk. 5 nævnte simulering

c)

give de i stk. 2 og 4 nævnte oplysninger.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de crowdfundingtjenester, der udbydes af crowdfundingtjenesteudbyderen.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. november 2021.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav