+Artikel 63 Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder
---+Artikel 63 1.
---+Artikel 63 2.
---+Artikel 63 3.
---+Artikel 63 4.
---+Artikel 63 5.
---+Artikel 63 6.
---+Artikel 63 7.
---+Artikel 63 8.
---+Artikel 63 9.
---+Artikel 63 10.
---+Artikel 63 11.
|
Artikel 63 Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og pålæg af bøder
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 63 1.
|
Finder ESMA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, som udgør en eller flere af de overtrædelser, der er anført i artikel 60, stk. 1, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Efterforskningsembedsmanden må ikke være eller have været involveret i direkte eller indirekte tilsyn med eller registrering af den pågældende eksterne kontrollant og skal varetage sine funktioner uafhængigt af ESMA's tilsynsråd.
|
|
Artikel 63 2.
|
Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelse, og forelægger ESMA's tilsynsråd de fuldstændige sagsakter med sine resultater.
|
|
Artikel 63 3.
|
Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på varetagelse af sine opgaver udøve beføjelsen til at anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 54 og til at foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i overensstemmelse med artikel 55 og 56. Efterforskningsembedsmanden overholder ved udøvelsen af disse beføjelser artikel 57.
|
|
Artikel 63 4.
|
Under udførelsen af sine opgaver skal efterforskningsembedsmanden have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.
|
|
Artikel 63 5.
|
Når undersøgelsen er afsluttet, og inden ESMA's tilsynsråd forelægges sagsakterne med resultaterne, giver efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelse, mulighed for at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelse, har haft lejlighed til at udtale sig om.
|
|
Artikel 63 6.
|
Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.
|
|
Artikel 63 7.
|
Når efterforskningsembedsmanden har forelagt sagsakterne med resultaterne for ESMA, underrettes de personer, der er genstand for undersøgelse, herom. De personer, der er genstand for undersøgelse, har ret til aktindsigt i dossieret, med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.
|
|
Artikel 63 8.
|
ESMA afgør på baggrund af sagsakterne med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de pågældende personer i overensstemmelse med artikel 64, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de i artikel 60, stk. 1, nævnte overtrædelser, og træffer i givet fald en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 59 og pålægger en bøde i overensstemmelse med artikel 60.
|
|
Artikel 63 9.
|
Efterforskningsembedsmanden må ikke deltage i drøftelser i ESMA's tilsynsråd og må ikke på anden måde gribe ind i dets beslutningsproces.
|
|
Artikel 63 10.
|
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 68 senest den 21. december 2024 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere proceduren for ESMA's udøvelse af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til et forsvar, fastsættelse af frister og opkrævning af bøder eller tvangsbøder samt forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder.
|
|
Artikel 63 11.
|
ESMA henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvis den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på grundlag af identiske forhold eller forhold, som i alt væsentligt er de samme, har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|