+Artikel 2 Anvendelsesområde
---+Artikel 2 1
---+Artikel 2 2
---+Artikel 2 3

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 2 1

1.   Denne forordning finder anvendelse på ESG-vurderinger, der udstedes af ESG-vurderingsleverandører, der opererer i Unionen.

ESG-vurderingsleverandører anses for at operere i Unionen i følgende tilfælde:

a)

ESG-vurderingsleverandører, der er etableret i Unionen:

i)

når de udsteder og offentliggør deres ESG-vurderinger på deres websted eller på anden vis, eller

ii)

når de udsteder og formidler deres ESG-vurderinger via abonnement eller andre kontraktforhold til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, til virksomheder, der er omfattet af direktiv 2013/34/EU, til virksomheder, der er omfattet af direktiv 2004/109/EF, eller til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller medlemsstaternes offentlige myndigheder.

b)

ESG-vurderingsleverandører, der er etableret uden for Unionen, når de udsteder og formidler deres ESG-vurderinger via abonnement eller andre kontraktforhold til regulerede finansielle virksomheder i Unionen, til virksomheder, der er omfattet af direktiv 2013/34/EU, til virksomheder, der er omfattet af direktiv 2004/109/EF, eller til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller medlemsstaternes offentlige myndigheder.

Artikel 2 2

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

private ESG-vurderinger, som ikke er beregnet til offentliggørelse eller formidling

b)

ESG-vurderinger udstedt af regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der udelukkende anvendes til interne formål eller til virksomheds- eller gruppeintern levering af finansielle tjenesteydelser og produkter

c)

ESG-vurderinger udstedt af regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der:

i)

er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, hvis sådanne produkter eller tjenesteydelser allerede er reguleret i henhold til EU-retten, herunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (17) og forordning (EU) 2019/2088, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (18), 2014/65/EU, 2009/138/EF (19), 2009/65/EF (20), 2011/61/EU (21) og (EU) 2016/2341 (22), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1503 (23), (EU) 2023/1114 (24) og (EU) 2016/1011, og

ii)

videregives til en tredjepart.

I de situationer, der er omfattet af dette litras første afsnit, skal en reguleret finansiel virksomhed i Unionen, hvis den videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, på sit websted medtage de samme oplysninger som dem, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag III til denne forordning, og den skal i den pågældende markedsføringskommunikation offentliggøre et link til disse webstedsoplysninger, medmindre den er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2019/2088.

De kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med de i dette litras første afsnits omhandlede sektorspecifikke retsakter, overvåger de regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i dette litras første afsnit i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorspecifikke retsakter giver

d)

ESG-vurderinger udstedt af ESG-vurderingsleverandører, der er etableret uden for Unionen, og som ikke er godkendt eller anerkendt i henhold til afsnit II, og som opfylder følgende betingelser:

i)

ESG-vurderingen formidles udelukkende på eget initiativ af brugeren af ESG-vurderingen, der er etableret i Unionen, uden forudgående kontakt, hvervning, promovering, reklame eller noget andet initiativ fra ESG-vurderingsleverandøren eller fra en tredjepart på vegne af leverandøren; en ESG-vurdering, der formidles i Unionen af en leverandør, der er etableret uden for Unionen, og hvis markedsandel i Unionen for dens ESG-vurderingsaktiviteter bliver væsentlig, eller som har et websted på mindst et af Unionens officielle sprog, som er et sprog, der ikke er gængs i internationale finanskredse, betragtes ikke som formidlet udelukkende på eget initiativ af brugeren af ESG-vurderinger

Det eget initiativ hos en bruger af ESG-vurderinger som omhandlet i dette litras første afsnit giver ikke en ESG-vurderingsleverandør, der er etableret uden for Unionen, ret til at formidle ESG-vurderinger til den pågældende bruger på en tilbagevendende måde og heller ikke til at formidle ESG-vurderinger til andre brugere af ESG-vurderinger i Unionen

ii)

der er ingen erstatning for de vurderinger, der tilbydes af ESG-vurderingsleverandører, der er godkendt i henhold til denne forordning.

e)

offentliggørelse eller formidling af data om miljømæssige, sociale og menneskerettighedsmæssige og ledelsesmæssige faktorer

f)

kreditvurderinger, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009, og eventuelle ESG-relaterede scorer eller vurderinger, der udarbejdes eller offentliggøres som led i metoderne til kreditvurderinger eller som input eller output af kreditværdighedsvurderingen

g)

produkter eller tjenester, der indeholder et element fra en ESG-vurdering, herunder investeringsanalyser som fastsat i direktiv 2014/65/EU

h)

eksterne gennemgange af europæiske grønne obligationer, som fastlagt i forordning (EU) 2023/2631

i)

eksterne gennemgange eller andenpartsudtalelser om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, bæredygtighedsrelaterede obligationer, samt obligationer, lån og andre typer gældsinstrumenter, der markedsføres som bæredygtige, i det omfang sådanne eksterne gennemgange og andenpartsudtalelser ikke indeholder ESG-vurderinger udstedt af den eksterne kontrollant eller afgiveren af andenpartsudtalelsen

j)

ESG-vurderinger udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller medlemsstaternes offentlige myndigheder, hvor sådanne vurderinger ikke offentliggøres eller formidles til kommercielle formål

k)

ESG-vurderinger udstedt af en godkendt ESG-vurderingsleverandør, hvor sådanne vurderinger offentliggøres eller formidles af en tredjepart

l)

ESG-vurderinger udstedt af medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker, hvor sådanne vurderinger ikke offentliggøres eller formidles i kommercielt øjemed

m)

obligatoriske oplysninger i henhold til artikel 6, 8, 9, 10, 11 og 13 i forordning (EU) 2019/2088

n)

oplysninger i henhold til artikel 5, 6 og 8 i forordning (EU) 2020/852

o)

ESG-vurderinger, der udelukkende er udviklet med henblik på akkrediterings- eller certificeringsprocesser, og som ikke er rettet mod investeringsanalyse, finansiel analyse, investeringsbeslutningstagning eller finansiel beslutningstagning

p)

mærkningsaktiviteter, forudsat at de mærker, der tildeles de relevante enheder, finansielle instrumenter eller finansielle produkter, ikke indebærer offentliggørelse af en ESG-vurdering

q)

ESG-vurderinger offentliggjort eller formidlet af nonprofitorganisationer til ikkekommercielle formål.

Uanset første afsnits litra q) skal nonprofitorganisationer, hvis de pålægger vurderede elementer eller udstedere af vurderede elementer at indberette data eller blive vurderet gennem deres platform, eller hvis de pålægger brugerne af ESG-vurderinger at få adgang til oplysninger om ESG-vurderingerne, være underlagt kravene i denne forordning.

Artikel 2 3

3.   ESMA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (25) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (26) (under ét benævnt »de europæiske tilsynsmyndigheder« eller »ESA'erne«) udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere præsentationen og indholdet af de oplysninger, der skal videregives i henhold til stk. 2, første afsnit, litra c), andet afsnit, under hensyntagen til de forskellige typer finansielle produkter, deres karakteristika og forskellene mellem dem og behovet for at undgå overlapning af oplysninger, der allerede er offentliggjort i overensstemmelse med gældende reguleringsmæssige krav.

ESMA forelægger det i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav