Artikel 15
Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne gennemfører regelmæssige vurderinger af deres egne aktiviteter og foranstaltninger, deres datterselskabers og, hvis de er knyttet til virksomhedens aktivitetskæde, deres forretningspartneres aktiviteter og foranstaltninger, for at vurdere gennemførelsen og overvåge tilstrækkeligheden og effektiviteten af identifikation, forebyggelse, afbødning og standsning af negative indvirkninger og minimering af omfanget heraf. Sådanne vurderinger baseres, hvis det er relevant, på kvalitative og kvantitative indikatorer og foretages uden unødig forsinkelse, når der er sket en væsentlig ændring, dog mindst hvert femte år, og når der er rimelig grund til at antage, at foranstaltningerne ikke længere er tilstrækkelige eller effektive, eller at der er opstået eller kan opstå nye risici for, at sådanne negative indvirkninger kan forekomme. Hvis det er relevant, ajourføres due diligence-politikken, de identificerede negative indvirkninger og de deraf følgende passende foranstaltninger i overensstemmelse med resultatet af sådanne vurderinger og under behørig hensyntagen til relevante oplysninger fra interessenter.