+Artikel 19
---+Artikel 19 1.
---+Artikel 19 2.
---+Artikel 19 3.
---+Artikel 19 4.
---+Artikel 19 5.
---+Artikel 19 6.
|
Artikel 19
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 19 1.
|
Myndigheden kan med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages den ved denne forordning, efter forudgående underretning af det berørte finansielle tilsynsorgan foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet i forretningslokaler tilhørende de fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 17. For så vidt angår fysiske personer, hvis forretningslokaler er de samme som deres private bopæl, anmoder myndigheden om og indhenter en retskendelse til et kontrolbesøg på stedet. Myndigheden kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage kontroller på stedet uden forudgående varsel til disse fysiske og juridiske personer.
|
|
Artikel 19 2.
|
Myndigheden kan beslutte at overdrage udførelsen af tilsyn på stedet til et fælles tilsynshold i overensstemmelse med artikel 16 eller til et særligt hold, som kan omfatte medlemmer af det fælles tilsynshold, hvor det er relevant. Myndigheden er ansvarlig for oprettelsen og sammensætningen af holdene for kontrol på stedet, hvilket skal ske i samarbejde med de finansielle tilsynsorganer.
|
|
Artikel 19 3.
|
Myndighedens personale og andre personer bemyndiget af myndigheden til at foretage kontrol på stedet kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de fysiske eller juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af myndigheden, og, for så vidt angår fysiske personer hvis forretningslokaler er de samme som deres private bopæl, efter opnåelse af en retskendelse til et tilsyn på stedet i henhold til denne artikels stk. 1. Myndighedens personale og andre personer, der er bemyndiget af myndigheden, har de beføjelser, der er beskrevet i artikel 21.
|
|
Artikel 19 4.
|
De fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 17, er genstand for kontrol på stedet, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af myndigheden.
|
|
Artikel 19 5.
|
Personale og andre ledsagende personer, der er bemyndiget eller udpeget af det finansielle tilsynsorgan i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, bistår under overvågning af og i samordning med myndigheden aktivt personalet fra myndigheden og andre personer, der er bemyndiget af myndigheden. De udøver til dette formål de beføjelser, der er omhandlet i stk. 3. Personale fra den pågældende medlemsstats finansielle tilsynsorganer har også ret til at deltage i kontroller på stedet.
|
|
Artikel 19 6.
|
Hvis en person modsætter sig gennemførelsen af et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder det finansielle tilsynsorgan i den pågældende medlemsstat den nødvendige bistand i overensstemmelse med national ret. I det for kontrollen nødvendige omfang omfatter en sådan bistand også forsegling af forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer. Hvis det berørte finansielle tilsynsorgan ikke har denne beføjelse, anvender det sine beføjelser til at anmode andre nationale myndigheder om den nødvendige bistand.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|