4. Ved fastlæggelse af væsentlighedsgrænsen i overensstemmelse med nærværende artikel skal den kompetente myndighed antage, at der foreligger misligholdelse fra låntagerens side, hvis både den grænse, der udtrykkes ved væsentlighedsgrænsens absolutte komponent, og den grænse, der udtrykkes ved denne grænses relative komponent, overstiges enten 90 dage i træk eller 180 dage i træk, såfremt de eksponeringer, der indgår i beregningen af gældsforpligtelsen i restance, er eksponeringer mod en offentlig enhed og de 90 dage for disse eksponeringer er blevet erstattet med 180 dage i henhold til artikel 178, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.