+Artikel 37 Deponering af reserve af aktiver
---+Artikel 37 1.
---+Artikel 37 2.
---+Artikel 37 3.
---+Artikel 37 4.
---+Artikel 37 5.
---+Artikel 37 6.
---+Artikel 37 7.
---+Artikel 37 8.
---+Artikel 37 9.
---+Artikel 37 10.

Artikel 37 Deponering af reserve af aktiver

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 37 1.

Udstedere af aktivbaserede tokens fastlægger, opretholder og gennemfører politikker og procedurer og indgår, ajourfører og gennemfører kontraktlige ordninger for deponering, der til enhver tid sikrer, at:

a) 

reserven af aktiver ikke er behæftet eller pantsat som en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF ( 13 )

b) 

reserven af aktiver deponeres i henhold til nærværende artikels stk. 6

c) 

udstedere af aktivbaserede tokens har øjeblikkelig adgang til reserven af aktiver med henblik på at imødekomme eventuelle krav om genindløsning fra indehavere af aktivbaserede tokens

d) 

koncentration af depotforvalterne af reserven af aktiver undgås

e) 

risiko for koncentration af reserven af aktiver undgås.

Artikel 37 2.
Udstedere af aktivbaserede tokens, som udsteder to eller flere aktivbaserede tokens i Unionen, skal have en politik for deponering for hver enkelt pulje af reserver af aktiver. Forskellige udstedere af aktivbaserede tokens, som har udstedt den samme aktivbaserede token, administrerer og opretholder kun én politik for deponering.
Artikel 37 3.

Reserven af aktiver opbevares i depot senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor den aktivbaserede token blev udstedt af en eller flere af følgende:

a) 

en udbyder af kryptoaktivtjenester, der leverer deponering og administration af kryptoaktiver på kunders vegne, hvis reserven af aktiver består af kryptoaktiver

b) 

et kreditinstitut, uanset type af reserve af aktiver

c) 

et investeringsselskab, der leverer accessoriske tjenesteydelser i form af opbevaring og administration af finansielle instrumenter på kunders vegne som omhandlet i bilag I, afsnit B, punkt 1), til direktiv 2014/65/EU, hvis reserven af aktiver består af finansielle instrumenter.

Artikel 37 4.
Udstedere af aktivbaserede tokens udviser passende dygtighed, omhu og hurtighed i forbindelse med udvælgelse, udnævnelse og revision af udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er udpeget som depotforvaltere af reserven af aktiver i henhold til stk. 3. Depotforvalteren skal være en anden juridisk person end udstederen.

Udstedere af aktivbaserede tokens skal sikre, at kreditinstitutter, udbydere af kryptoaktivtjenester og investeringsselskaber, der er udnævnt som depotforvaltere af reserven af aktiver som omhandlet i stk. 3, har den nødvendige ekspertise og det nødvendige markedsomdømme til at være depotforvaltere af en sådan reserve af aktiver under hensyntagen til de pågældende, kryptoaktivtjenesteudbyderes, kreditinstitutters og investeringsselskabers bogføringspraksis, opbevaringsprocedurer og interne kontrolmekanismer. Kontraktlige ordninger mellem udstedere af aktivbaserede tokens og depotforvaltere skal sikre, at de reserver af aktiver, der opbevares i depot, beskyttes mod krav fra depotforvalternes kreditorer.

Artikel 37 5.
De i stk. 1 omhandlede politikker og procedurer for deponering fastsætter udvælgelseskriterier for udnævnelser af udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter eller investeringsselskaber til depotforvaltere af reserven af aktiver og for proceduren for revurdering af sådanne udnævnelser.

Udstedere af aktivbaserede tokens revurderer regelmæssigt udnævnelsen af udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter eller investeringsselskaber som depotforvaltere af reserven af aktiver. Udstedere af aktivbaserede tokens skal med henblik på denne revurdering evaluere deres eksponeringer for sådanne depotforvaltere, idet der tages hensyn til det fulde omfang af deres forhold til disse, og sådanne depotforvalteres finansielle betingelser overvåges løbende.

Artikel 37 6.

Depotforvaltere af reserven af aktiver som omhandlet i stk. 4, sikrer, at deponeringen af disse reserveaktiver sker på følgende måde:

a) 

kreditinstitutterne opbevarer midler i depot på en konto, der er åbnet i kreditinstitutternes regnskaber

b) 

for finansielle instrumenter, der kan opbevares i depot, opbevarer kreditinstitutter eller investeringsselskaber alle de finansielle instrumenter i depot, der kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, som er åbnet i kreditinstitutternes eller investeringsselskabernes regnskaber, og alle de finansielle instrumenter, der fysisk kan leveres til sådanne kreditinstitutter eller investeringsselskaber

c) 

for kryptoaktiver, der kan opbevares i depot, opbevarer udbydere af kryptoaktivtjenester de kryptoaktiver i depot, der indgår i reserven af aktiver, eller metoderne til adgang til sådanne kryptoaktiver, hvor det er relevant, i form af private krypteringsnøgler

d) 

for andre aktiver kontrollerer kreditinstitutterne, at udstederne af de aktivbaserede tokens er ejere af de aktivbaserede tokens, og de fører en fortegnelse over disse reserver af aktiver, for hvilke de er overbevist om, at udstederne af de aktivbaserede tokens ejer disse reserver af aktiver.

Med henblik på første afsnit, litra a), skal kreditinstitutterne sikre, at midlerne er registreret i kreditinstitutternes regnskaber på separate konti i overensstemmelse med de bestemmelser i national ret, der gennemfører artikel 16 i Kommissionens direktiv 2006/73/EF ( 14 ). Kontoen åbnes i navnet på udstederen af de aktivbaserede tokens med det formål at forvalte reserven af aktiver for hver aktivbaseret token, således at midlerne i depotet klart kan identificeres som hørende til hver reserve af aktiver.

Med henblik på første afsnit, litra b), skal kreditinstitutterne og investeringsselskaberne sikre, at alle de finansielle instrumenter, som kan registreres på en konto for finansielle instrumenter, der er åbnet i kreditinstitutternes regnskaber og i investeringsselskabernes regnskaber, er registreret i kreditinstitutternes og investeringsselskabernes regnskaber på separate konti i overensstemmelse med de bestemmelser i national ret, der gennemfører artikel 16 i direktiv 2006/73/EF. Kontoen for de finansielle instrumenter åbnes i navnet på udstederne af aktivbaserede tokens med det formål at forvalte reserven af aktiver for hver aktivbaseret token, således at de finansielle instrumenter i depotet klart kan identificeres som hørende til hver reserve af aktiver.

Med henblik på første afsnit, litra c), skal udbydere af kryptoaktivtjenester udarbejde en fortegnelse over kundepositioner i udstederne af de aktivbaserede tokens' navne med det formål at forvalte reserver af aktiver bestående af hver aktivbaseret token, således at de deponerede kryptoaktiver klart kan identificeres som hørende til hver reserve af aktiver.

Med henblik på første afsnit, litra d), baseres vurderingen af, hvorvidt udstederne af aktivbaserede tokens ejer reserven af aktiver, på oplysninger eller dokumenter fremlagt af udstedere af aktivbaserede tokens og, hvis de foreligger, på ekstern dokumentation.

Artikel 37 7.
Udnævnelsen af en udbyder af kryptoaktivtjenester, et kreditinstitut eller et investeringsselskab som depotforvalter af reserven af aktiver i overensstemmelse med stk. 4 dokumenteres ved en skriftlig kontrakt som omhandlet i artikel 34, stk. 5, andet afsnit. Disse kontraktlige ordninger regulerer bl.a. den informationsudveksling, som er nødvendig for at gøre det muligt for udstederne af aktivbaserede tokens og for udbyderne af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutterne og investeringsselskaberne at varetage deres funktion som depotforvaltere.
Artikel 37 8.
Udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der i henhold til stk. 4 er udpeget som depotforvaltere, skal handle ærligt, redeligt, professionelt, uafhængigt og således, at de tjener udstederne af og indehaverne af sådanne tokens' interesser.
Artikel 37 9.

Udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er blevet udpeget som depotforvaltere i overensstemmelse med stk. 4, må ikke udføre aktiviteter med hensyn til udstedere af aktivbaserede tokens, som kan skabe interessekonflikter mellem de pågældende udstedere, indehaverne af aktivbaserede tokens og dem selv, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

udbydere af kryptoaktivtjenester, kreditinstitutter eller investeringsselskaber har funktionsmæssigt og hierarkisk adskilt udførelsen af deres depotopgaver fra de opgaver, som de potentielt kunne komme i konflikt med

b) 

potentielle interessekonflikter er blevet behørigt identificeret, overvåget og håndteret af udstederen af de aktivbaserede tokens, og denne har oplyst indehaverne af de aktivbaserede tokens herom i overensstemmelse med artikel 32.

Artikel 37 10.
I tilfælde af tab af et finansielt instrument eller et kryptoaktiv, der opbevares i depot som omhandlet i stk. 6, skal den udbyder af kryptoaktivtjenester, det kreditinstitut eller det investeringsselskab, som mistede det pågældende finansielle instrument eller kryptoaktiv, uden unødig opsættelse kompensere eller godtgøre udstederen af den aktivbaserede token i form af et finansielt instrument eller kryptoaktiv af identisk type eller den tilsvarende værdi. Den pågældende udbyder af kryptoaktivtjenester eller det pågældende kreditinstitut eller investeringsselskab hæfter ikke, hvis det kan godtgøres, at tabet er opstået som følge af en ekstern begivenhed, der ligger uden for den pågældendes rimelige kontrol, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selv om der var truffet alle rimelige forholdsregler.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav