+Artikel 111 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
---+Artikel 111 1.
---+Artikel 111 2.
---+Artikel 111 3.
---+Artikel 111 4.
---+Artikel 111 5.
---+Artikel 111 6.
|
Artikel 111 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 111 1.
|
Uden at det berører nogen strafferetlige sanktioner, og uden at det berører de kompetente myndigheders tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er anført i artikel 94, fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bestemmelser om, at kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger vedrørende som minimum følgende overtrædelser:
a)
overtrædelser af artikel 4-14
b)
overtrædelser af artikel 16, 17, 19, 22, 23, 25, 27-41 og artikel 46 og 47
c)
overtrædelser af artikel 48-51, 53-54 og 55
d)
overtrædelser af artikel 59, 60, 64 og 65-83
e)
overtrædelser af artikel 88-92
f)
manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 94, stk. 3.
Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at fastsætte regler for administrative sanktioner, hvis overtrædelserne omhandlet i første afsnits litra a), b), c), d) eller e) allerede er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret senest den 30. juni 2024. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer meddele Kommissionen, ESMA og EBA de relevante dele af deres strafferet. Medlemsstaterne meddeler senest den 30. juni 2025 i detaljer Kommissionen, EBA og ESMA de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver også omgående Kommissionen, ESMA og EBA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.
|
|
Artikel 111 2.
|
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i forbindelse med de i stk. 1, første afsnit, litra a)-d) omhandlede overtrædelser:
a)
en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes
b)
en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske person eller juridiske person at bringe den adfærd, der udgør en overtrædelse, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd
c)
administrative maksimumsbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, selv om det måtte overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i nærværende stykkes litra d) for så vidt angår fysiske personer eller i stk. 3 for så vidt angår juridiske personer
d)
for en fysisk person, administrative maksimumsbøder på mindst 700 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023.
|
|
Artikel 111 3.
|
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder i forbindelse med overtrædelser begået af juridiske personer har beføjelse til at pålægge administrative maksimumbøder på mindst:
a)
5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023 for de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a)-d)
b)
3 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a)
c)
5 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d)
d)
12,5 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste tilgængelige regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, i forbindelse med de overtrædelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b) og c).
Hvis den juridiske person, der er omhandlet i litra a)-d) i første afsnit, er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med gældende EU-ret på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.
|
|
Artikel 111 4.
|
Ud over de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger og de administrative bøder omhandlet i stk. 2 og 3 sikrer medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra d), anførte overtrædelser at pålægge et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbyderen.
|
|
Artikel 111 5.
|
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres nationale ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra e), anførte overtrædelser mindst at pålægge følgende administrative sanktioner og mindst at træffe følgende administrative foranstaltninger:
a)
en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes
b)
en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den adfærd, der udgør overtrædelsen, til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd
c)
udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes
d)
inddragelse eller suspension af en kryptoaktivtjenesteudbyders tilladelse
e)
et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbydere
f)
i tilfælde af en gentagen overtrædelse af artikel 89, 90, 91 eller 92, et forbud på mindst ti år mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, varetager ledelsesfunktioner hos kryptoaktivtjenesteudbyderen
g)
et midlertidigt forbud mod, at et medlem af kryptoaktivtjenesteudbyderens ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, handler for egen regning
h)
administrative maksimumsbøder på mindst tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, selv om det måtte overstige de maksimumsbeløb, der er fastsat i litra i) eller j), alt efter hvad der er relevant
i)
for en fysisk person, administrative maksimumsbøder på mindst 1 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 88 og 5 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 89-92 eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023
j)
for juridiske personer, administrative maksimumsbøder på mindst 2 500 000 EUR for overtrædelser af artikel 88 og 15 000 000 EUR for overtrædelser af artikel 89-92 eller 2 % for overtrædelser af artikel 88 og 15 % for overtrædelser af artikel 89-92 af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den officielle valuta den 29. juni 2023.
For så vidt angår litra j) i første afsnit er den relevante samlede årsomsætning, hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med gældende EU-ret på regnskabsområdet ifølge det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab, som det øverste moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.
|
|
Artikel 111 6.
|
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder har andre beføjelser ud over de i stk. 2-5 omhandlede, og kan for både fysiske og juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, fastsætte strengere sanktioner end dem, der er fastsat i nævnte stykker.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|