+BILAG IV REGLER OG INDIKATORER VEDRØRENDE KRITERIER FOR PROJEKTER

BILAG IV REGLER OG INDIKATORER VEDRØRENDE KRITERIER FOR PROJEKTER




BILAG IV

REGLER OG INDIKATORER VEDRØRENDE KRITERIER FOR PROJEKTER

1) Et projekt af fælles interesse med en betydelig grænseoverskridende virkning er et projekt på en medlemsstats område, der opfylder følgende betingelser:

a) 

for eltransmission: Projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere andre medlemsstater, hvorved nettets grænseoverskridende overførselskapacitet ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere andre medlemsstater forøges med mindst 500 megawatt (MW) i forhold til en situation uden ibrugtagning af projektet, eller projektet reducerer ikkesammenkoblede systemers energiisolation i en eller flere medlemsstater og øger den grænseoverskridende overførselskapacitet ved grænsen mellem to medlemsstater med mindst 200 MW

b) 

for eloplagring: Projektet tilvejebringer en installeret kapacitet på mindst 225 MW og har en lagerkapacitet, der muliggør en årlig nettoelproduktionskapacitet på mindst 250 GWh/år

c) 

for intelligente elnet: Projektet er udformet til udstyr og anlæg på højspændings- og mellemspændingsniveau og involverer TSO'er, TSO'er og DSO'er eller DSO'er fra mindst to medlemsstater. Projektet kan kun omfatte DSO'er, forudsat at de er fra mindst to medlemsstater, og forudsat at interoperabiliteten sikres. Projektet skal opfylde mindst to af følgende kriterier: Det involverer 50 000 brugere, der producerer eller forbruger el eller begge dele, det dækker et forbrugsområde på mindst 300 GWh/år, mindst 20 % af det elforbrug, der er forbundet med projektet, stammer fra variable vedvarende ressourcer, eller det reducerer energiisolationen af ikkesammenkoblede systemer i en eller flere medlemsstater. Projektet behøver ikke at involvere en fysisk fælles grænse. For projekter vedrørende små isolerede systemer som defineret i artikel 2, nr. 42), i direktiv (EU) 2019/944, herunder øer, er disse spændingsniveauer lig med det højeste spændingsniveau i det relevante elsystem

d) 

for brinttransmission: Projektet giver mulighed for transmission af brint over de pågældende medlemsstaters grænser eller øger den eksisterende grænseoverskridende kapacitet for transport af brint ved en grænse mellem to medlemsstater med mindst 10 % i forhold til situationen før ibrugtagning af projektet, og projektet påviser i tilstrækkelig grad, at det er en væsentlig del af et planlagt grænseoverskridende brintnet og giver tilstrækkeligt bevis for eksisterende planer og samarbejde med nabolande og netoperatører, eller, for projekter, der reducerer ikkesammenkoblede systemers energiisolation i en eller flere medlemsstater, projektet sigter mod direkte eller indirekte at levere til mindst to medlemsstater

e) 

for brintoplagring eller brintmodtagelsesfaciliteter, der er omhandlet i bilag II, punkt 3: Projektet sigter mod direkte eller indirekte at levere til mindst to medlemsstater

f) 

for elektrolyseanlæg: Projektet tilvejebringer mindst 50 MW installeret kapacitet og leveres af ét elektrolyseanlæg eller af et sæt elektrolyseanlæg, som indgår i et fælles koordineret projekt, og det skaber direkte eller indirekte fordele for mindst to medlemsstater, og hvad særligt angår øer og øsystemer støtter det innovative og andre løsninger, der involverer mindst to medlemsstater, med en betydelig positiv virkning på Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og bidrager væsentligt til ø-energisystemets og Unionens energisystems bæredygtighed

g) 

for intelligente gasnet: Et projekt inddrager TSO'er, TSO'er og DSO'er eller DSO'er fra mindst to medlemsstater. DSO'er kan inddrages, men kun med støtte fra TSO'er fra mindst to medlemsstater, der er tæt knyttet til projektet og sikrer interoperabilitet.

h) 

for transmission af elektricitet fra vedvarende offshoreenergikilder: Projektet er udformet med henblik på at overføre elektricitet fra offshoreproduktionsanlæg med en kapacitet på mindst 500 MW og åbner mulighed for eltransmission til en bestemt medlemsstats net på land, hvorved mængden af tilgængelig elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked øges. Projektet skal udvikles i områder med lav udbredelse af elektricitet fra vedvarende offshoreenergikilder og skal påvise en betydelig positiv virkning på Unionens 2030-mål for energi og klima og dens 2050-mål om klimaneutralitet og bidrage væsentligt til energisystemets bæredygtighed og markedsintegrationen, samtidig med at det ikke hindrer grænseoverskridende kapaciteter og strømme

i) 

for kuldioxidprojekter: Projektet anvendes til at transportere og, hvor det er relevant, lagre menneskeskabt kuldioxid fra mindst to medlemsstater.

2) Et projekt af gensidig interesse med betydelige grænseoverskridende virkninger er et projekt, der opfylder følgende betingelser:

a) 

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er angivet i bilag II, punkt 1, litra a) og f): Projektet øger nettets overførselskapacitet eller den kapacitet, der er til rådighed for kommercielle strømme, ved den pågældende medlemsstats grænse til en eller flere tredjelande, og fører til betydelige fordele, enten direkte eller indirekte (via sammenkobling med et tredjeland), under de specifikke kriterier, der er anført i artikel 4, stk. 3, på EU-plan. Beregningen af fordelene for medlemsstaterne skal udføres og offentliggøres af ENTSO'en for elektricitet inden for rammerne af den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan

b) 

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er anført i bilag II, punkt 3: Brintprojektet giver mulighed for transmission af brint ved en medlemsstats grænse til en eller flere tredjelande og viser sig at medføre betydelige fordele, enten direkte eller indirekte (via sammenkobling med et tredjeland), under de specifikke kriterier, der er anført i artikel 4, stk. 3, på EU-plan. Beregningen af fordelene for medlemsstaterne skal udføres og offentliggøres af ENTSO'en for gas inden for rammerne af den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan

c) 

projekter af gensidig interesse i den kategori, der er anført i bilag II, punkt 5: Projektet kan af mindst to medlemsstater og et tredjeland anvendes til at transportere og lagre menneskeskabt kuldioxid.

3) For projekter, som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier, der er anført i bilag II, punkt 1, litra a), b), c) og f), evalueres kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

transmission af elektricitet fra vedvarende kilder til store forbrugscentre og oplagringssteder måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig:

i) 

ved for transmission af elektricitet at anslå produktionskapaciteten fra vedvarende energikilder (pr. teknologi, i MW), der som følge af projektet sammenkobles og overføres, sammenlignet med den samlede planlagte produktionskapacitet fra disse vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat i 2030 i henhold de nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999

ii) 

eller for oplagring af energi ved at sammenligne ny kapacitet, som følge af projektet med den samlede bestående kapacitet for samme oplagringsteknologi på det analyseområde, der er anført i bilag V

b) 

markedsintegration, konkurrence og systemfleksibilitet måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig:

i) 

ved for grænseoverskridende projekter, herunder geninvesteringsprojekter, at beregne virkningerne på nettets overførselskapacitet i begge retninger målt på mængden af elektricitet (MW) og deres bidrag til at nå målet om sammenkoblinger på mindst 15 % og ved for projekter med betydelig grænseoverskridende virkning at beregne virkningerne på nettets overførselskapacitet ved grænserne mellem relevante medlemsstater, mellem relevante medlemsstater og tredjelande eller inden for relevante medlemsstater og på balancen mellem udbud og efterspørgsel og netdrift i relevante medlemsstater

ii) 

ved at evaluere virkningerne af et projekt på det analyseområde, der er anført i bilag V, med hensyn til produktions- og transmissionsomkostninger for energisystemet som helhed og udvikling og konvergens i markedspriserne ved forskellige planlægningsscenarier for projekter, hvor der navnlig tages højde for forskelle i fortjenstrækkefølge

c) 

forsyningssikkerhed, interoperabilitet og sikker systemdrift måles i overensstemmelse med den analyse, der er foretaget i den senest tilgængelige tiårige EU-dækkende netudviklingsplan for elektricitet, navnlig ved at vurdere projektets virkning på loss-of-load-sandsynligheden på det analyseområde, der er anført i bilag V med hensyn til produktionens og transmissionens tilstrækkelighed for en række karakteristiske belastningsperioder, under hensyntagen til sandsynlige ændringer i klimarelaterede ekstreme vejrhændelser og deres indvirkning på infrastrukturens modstandsdygtighed. Hvor det er relevant, måles projektets indvirkning på uafhængig og pålidelig kontrol af systemets drift og tjenester.

4) For projekter, som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier, der er anført i bilag II, punkt 1, litra e), evalueres kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

graden af bæredygtighed måles ved at vurdere omfanget af nettenes evne til at sammenkoble og transportere variabel vedvarende energi

b) 

forsyningssikkerhed måles ved at vurdere tabene i distributions- og/eller transmissionsnettene, den procentvise udnyttelse (dvs. gennemsnitlige belastning) af elnetkomponenter, tilgængeligheden af netkomponenter (relateret til planlagt og ikkeplanlagt vedligeholdelse) og dettes indvirkning på nettets præstationer, og på varigheden og hyppigheden af afbrydelser, herunder klimarelaterede forstyrrelser

c) 

markedsintegration måles ved at vurdere innovationen inden for netdrift, reduktionen af energiisolation og sammenkobling samt integrationen med andre sektorer og fremme af nye forretningsmodeller og markedsstrukturer

d) 

netsikkerhed, fleksibilitet og forsyningskvalitet måles ved at vurdere den innovative tilgang til systemfleksibilitet, cybersikkerhed, effektiv interoperabilitet mellem TSO- og DSO-niveauet, kapaciteten til at medtage efterspørgselsreaktion, lagring, energieffektivitetsforanstaltninger, omkostningseffektiv anvendelse af digitale værktøjer og IKT til overvågning og kontrolformål, elsystemets stabilitet og ydeevnen for spændingskvalitet.

5) For brint, som er omfattet af den energiinfrastrukturkategori, der er anført i bilag II, punkt 3, vurderes kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

bæredygtighed måles som et projekts bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner i forskellige slutanvendelsesapplikationer i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, såsom industri eller transport, fleksibilitet og sæsonmæssige oplagringsmuligheder til vedvarende elproduktion eller integration af vedvarende og kulstoffattig brint med henblik på at tage hensyn til markedets behov og fremme vedvarende brint

b) 

markedsintegration og interoperabilitet måles ved at beregne projektets merværdi for integrationen af markedsområder og priskonvergens og for fleksibiliteten i systemet som helhed

c) 

forsyningssikkerhed og fleksibilitet måles ved beregning af projektets merværdi for brintforsyningens modstandsdygtighed, diversificering og fleksibilitet

d) 

konkurrence måles ved at vurdere projektets bidrag til diversificering af forsyningen, herunder lettere adgang til lokale forsyningskilder til brint.

6) For projekter vedrørende intelligente gasnet, som er omfattet af den energiinfrastrukturkategori, der er anført i bilag II, punkt 2, vurderes kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

graden af bæredygtighed måles ved at vurdere andelen af vedvarende og kulstoffattige gasser integreret i gasnettet, de relaterede besparelser på drivhusgasemissioner mod en komplet dekarbonisering af systemet og tilstrækkelig opsporing af lækage

b) 

kvalitet og forsyningssikkerhed måles ved at vurdere forholdet mellem pålidelig tilgængelig gasforsyning og spidsbelastningsefterspørgsel, andelen af import erstattet af lokale vedvarende og kulstoffattige gasser, systemdriftens stabilitet, varigheden og hyppigheden af afbrydelser pr. kunde

c) 

fremme af fleksibilitetstjenester såsom efterspørgselsreaktion og lagring ved at fremme intelligent integration af energisektoren gennem skabelse af forbindelser til andre energibærere og -sektorer måles ved at vurdere de omkostningsbesparelser, som gøres mulige af sammenkoblede energisektorer og -systemer, såsom varme- og elsystemet, transport og industri.

7) For elektrolyseprojekter, som er omfattet af den energiinfrastrukturkategori, der er anført i bilag II, punkt 4, vurderes kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

bæredygtighed måles ved at vurdere andelen af vedvarende brint eller kulstoffattig brint, navnlig fra vedvarende kilder, integreret i nettet, der opfylder kriterierne anført i bilag II, punkt 4, litra a), nr. ii), eller anslå udbredelsen af syntetiske brændstoffer fra disse kilder og de relaterede besparelser på drivhusgasemissioner

b) 

forsyningssikkerhed måles ved at vurdere dens bidrag til sikker, stabil og effektiv netdrift, herunder gennem vurderingen af undgået afkobling af vedvarende elproduktion

c) 

fremme af fleksibilitetstjenester såsom efterspørgselsreaktion og lagring ved at fremme intelligent integration af energisektoren gennem skabelse af forbindelser til andre energibærere og -sektorer måles ved at vurdere de omkostningsbesparelser, som gøres mulige af sammenkoblede energisektorer og -systemer, såsom gas-, brint-, el- og varmenettet, transport- og industrisektorer.

8) For kuldioxidinfrastruktur, som er omfattet af de energiinfrastrukturkategorier, der er anført i bilag II, punkt 5, vurderes kriterierne i artikel 4 som følger:

a) 

bæredygtighed måles ved at vurdere de samlede forventede reduktioner af drivhusgasemissioner i hele projektets livscyklus og manglen på alternative teknologiske løsninger som f.eks., men ikke begrænset til, energieffektivitet, elektrificering, som integrerer vedvarende energikilder, med henblik på at opnå samme niveau af reduktioner af drivhusgasemissioner som den mængde af kuldioxid, der skal opsamles i forbundne industrianlæg med tilsvarende omkostninger inden for en tilsvarende tidsramme, under hensyntagen til drivhusgasemissionerne fra den energi, der er nødvendig for at opsamle, transportere og lagre kuldioxiden, alt efter hvad der er relevant, i betragtning af infrastrukturen, herunder, hvor det er relevant, andre potentielle fremtidige anvendelser

b) 

modstandsdygtighed og sikkerhed måles ved at vurdere infrastrukturens sikkerhed

c) 

modvirkningen af miljøpåvirkningen og -risiciene gennem permanent neutralisering af kuldioxid.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav