+Artikel 8 Afviklingsplaner udarbejdet af Afviklingsinstansen
---+Artikel 8 1.
---+Artikel 8 2.
---+Artikel 8 3.
---+Artikel 8 4.
---+Artikel 8 5.
---+Artikel 8 6.
---+Artikel 8 7.
---+Artikel 8 8.
---+Artikel 8 9.
---+Artikel 8 10.
---+Artikel 8 11.
---+Artikel 8 12.
---+Artikel 8 13.
|
Artikel 8 Afviklingsplaner udarbejdet af Afviklingsinstansen
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 8 1.
|
Afviklingsinstansen udarbejder og vedtager afviklingsplaner for de i artikel 7, stk. 2 omhandlede enheder og koncerner, samt for de i artikel 7, stk. 4, litra b), og stk. 5 omhandlede enheder og koncerner, når betingelserne for anvendelsen af disse stykker er opfyldt.
|
|
Artikel 8 2.
|
Afviklingsinstansen udarbejder afviklingsplanerne efter høring af ECB eller de relevante kompetente nationale myndigheder eller de nationale afviklingsmyndigheder, herunder afviklingsmyndigheden på koncernniveau, i de deltagende medlemsstater, hvor enhederne er etableret, og afviklingsmyndighederne i de ikkedeltagende medlemsstater, hvor der befinder sig væsentlige filialer, hvis dette er relevant for den væsentlige filial. I dette øjemed kan Afviklingsinstansen pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at udarbejde og forelægge Afviklingsinstansen udkast til afviklingsplaner og afviklingsmyndigheden på koncernniveau at udarbejde og forelægge Afviklingsinstansen et udkast til koncernafviklingsplan. Afviklingsinstansen kan pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU. De nationale afviklingsmyndigheder gennemfører Afviklingsinstansens instrukser i overensstemmelse med denne forordnings artikel 29.
|
|
Artikel 8 3.
|
Med henblik på at sikre effektiv og ensartet anvendelse af denne artikel udsteder Afviklingsinstansen retningslinjer og sender instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder om udarbejdelsen af udkast til afviklingsplaner og udkast til koncernafviklingsplaner vedrørende specifikke enheder eller koncerner.
|
|
Artikel 8 4.
|
Ved anvendelsen af nærværende artikels stk. 1 forelægger de nationale afviklingsmyndigheder Afviklingsinstansen alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde og gennemføre afviklingsplanerne, således som de har indhentet oplysningerne i henhold til artikel 11 og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, jf. dog kapitel 5 i nærværende afsnit.
|
|
Artikel 8 5.
|
I afviklingsplanen opstilles der modeller for, hvordan de i denne forordning omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på de i stk. 1 omhandlede enheder.
|
|
Artikel 8 6.
|
►M1
Afviklingsplanen skal indeholde de afviklingsforanstaltninger, som Afviklingsinstansen kan træffe, hvis en i stk. 1 omhandlet enhed opfylder betingelserne for afvikling. Oplysningerne i stk. 9, litra a), videregives til den pågældende enhed. ◄
Når Afviklingsinstansen udarbejder og ajourfører afviklingsplanen, påpeger den eventuelle væsentlige hindringer for en sådan afvikling og angiver i nødvendigt og forholdsmæssigt omfang relevante foranstaltninger med henblik på at fjerne sådanne hindringer i overensstemmelse med artikel 10. Der skal i afviklingsplanen tages højde for en række relevante scenarier, herunder at den omstændighed, at et institut bliver nødlidende, kan være idiosynkratisk eller finde sted i en periode med generel finansiel ustabilitet eller med hændelser, der berører hele systemet. Der må i afviklingsplanen ikke forudsættes noget af følgende:
a)
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af den Afviklingsfond, der oprettes i henhold til artikel 67
b)
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller
c)
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
|
|
Artikel 8 7.
|
Afviklingsplanen skal indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut på de i planen fastsatte betingelser kan ansøge om anvendelse af centralbankfaciliteter, og skal identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed.
|
|
Artikel 8 8.
|
Afviklingsinstansen kan pålægge institutterne at bistå dem med at udarbejde og ajourføre planerne.
|
|
Artikel 8 9.
|
Afviklingsplanen for hver enhed skal indeholde følgende, kvantificeret, hvor det er relevant og muligt:
a)
en sammenfatning af planens vigtigste elementer
b)
et resumé af de væsentligste ændringer i instituttet, der har fundet sted, siden de seneste afviklingsoplysninger blev registreret
c)
en beskrivelse af, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder i nødvendigt omfang vil kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse, i tilfælde af at instituttet bliver nødlidende
d)
et overslag over tidsrammen for gennemførelsen af hvert af planens væsentlige aspekter
e)
en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 10
f)
en beskrivelse af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige i medfør af artikel 10, stk. 7, for at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling, som er påpeget ved vurderingen i overensstemmelse med artikel 10
g)
en beskrivelse af procedurerne for bestemmelse af værdien og salgbarheden af instituttets kritiske funktioner, centrale forretningsområder og aktiver
h)
en udførlig beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at de i artikel 11 i direktiv 2014/59/EU krævede oplysninger er aktuelle og tilgængelige for afviklingsmyndighederne til enhver tid
i)
en redegørelse for, hvordan de forskellige afviklingsmodeller vil kunne finansieres, uden at der forudsættes noget af følgende:
i)
eventuel ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af den Afviklingsfond, der oprettes i henhold til artikel 67
ii)
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller
iii)
likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser
j)
en udførlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier, der vil kunne anvendes, alt efter de forskellige mulige scenarier og de gældende tidsfrister
k)
en beskrivelse af kritiske indbyrdes afhængighedsforhold
l)
en beskrivelse af mulighederne for at bevare adgangen til betalings- og clearingtjenester samt andre infrastrukturer og en vurdering af overførbarheden af kundernes positioner
m)
en analyse af planens konsekvenser for instituttets medarbejdere, herunder en vurdering af eventuelle omkostninger forbundet hermed, og en beskrivelse af de planlagte procedurer for høring af medarbejderne under afviklingsprocessen, idet der tages hensyn til de nationale ordninger for dialog med arbejdsmarkedets parter, hvor dette er relevant
n)
en plan for kommunikation med medierne og offentligheden
▼M1
o)
kravene i artikel 12f og 12g og en frist for opnåelse af dette niveau i overensstemmelse med artikel 12k
p)
såfremt Afviklingsinstansen anvender artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, en tidsplan for afviklingsenhedens overholdelse i overensstemmelse med artikel 12k
▼B
q)
en beskrivelse af de aktiviteter og systemer, der har afgørende betydning for opretholdelsen af den fortsatte gennemførelse af instituttets operationelle procedurer
r)
eventuelle udtalelser fra instituttet om afviklingsplanen.
|
|
Artikel 8 10.
|
Koncernafviklingsplaner skal indeholde en plan for afvikling af den i stk. 1 omhandlede koncern, der er ledet af EU-moderselskabet, som er etableret i en deltagende medlemsstat, og skal angive de foranstaltninger, der skal træffes for så vidt angår:
b)
de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret i Unionen
c)
de enheder, som er omhandlet i artikel 2, litra b), og
d)
med forbehold af artikel 33 de datterselskaber, der tilhører koncernen og er etableret uden for Unionen.
I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal afviklingsplanen for hver koncern angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne.
|
|
Artikel 8 11.
|
Koncernafviklingsplanen skal:
▼M1
a)
fastlægge de afviklingsforanstaltninger, der skal træffes for afviklingsenheder i de i stk. 6 omhandlede scenarier, og konsekvenserne af disse afviklingsforanstaltninger for andre koncernenheder, moderselskabet og datterinstitutter som omhandlet i stk. 1
aa)
hvis en koncern som omhandlet i stk. 1 omfatter mere end en afviklingskoncern, fastlægge de afviklingsforanstaltninger, der skal træffes for de enkelte afviklingskoncerners afviklingsenheder, og konsekvenserne af disse foranstaltninger for begge følgende:
i)
andre koncernenheder, der tilhører den samme afviklingskoncern
ii)
andre afviklingskoncerner
b)
undersøge, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklingsbeføjelserne kan udøves med hensyn til afviklingsenheder, der er etableret i Unionen, på en koordineret måde, herunder ved foranstaltninger med henblik på at fremme tredjeparts opkøb af hele koncernen, af særlige forretningsområder eller aktiviteter, der varetages af en række koncernenheder, eller af bestemte koncernenheder eller afviklingskoncerner, og at afdække potentielle hindringer for en koordineret afvikling
▼B
c)
indeholde en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 10
d)
når en koncern også omfatter enheder, som er etableret i tredjelande, påpege passende muligheder for samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande og konsekvenserne for afvikling i Unionen
e)
afdække foranstaltninger, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller forretningsområder, som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne for afvikling er opfyldt
f)
angive, hvordan koncernafviklingsforanstaltningerne vil kunne finansieres og, hvis der er behov for Afviklingsfonden og de finansieringsordninger i ikkedeltagende medlemsstater, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 100 i direktiv 2014/59/EU, opstille principper for deling af ansvaret for denne finansiering mellem finansieringskilder i de forskellige deltagende og ikkedeltagende medlemsstater. Der må i planen ikke forudsættes noget af følgende:
i)
enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra anvendelsen af den Afviklingsfond, der oprettes i henhold til artikel 67 i denne forordning, og de finansieringsordninger i ikkedeltagende medlemsstater, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 100 i direktiv 2014/59/EU
ii)
enhver likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller
iii)
enhver likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Disse principper opstilles på grundlag af rimelige og afbalancerede kriterier og tager navnlig hensyn til artikel 107, stk. 5, i direktiv 2014/59/EU og indvirkningen på den finansielle stabilitet i alle de berørte medlemsstater. Koncernafviklingsplanen må ikke have uforholdsmæssigt stor indvirkning på nogen medlemsstat.
|
|
Artikel 8 12.
|
Afviklingsinstansen skal fastsætte den dato, på hvilken de første afviklingsplaner skal udarbejdes. Afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner skal gennemgås og i givet fald ajourføres mindst en gang om året og efter væsentlige ændringer af enhedens retlige eller organisatoriske struktur, dens forretningsaktiviteter eller dens finansielle stilling, eller i tilfælde af koncernafviklingsplaner, af koncernen, herunder enhver koncernenhed, som kan få væsentlige konsekvenser for planens effektivitet, eller som på anden vis nødvendiggør en revision af afviklingsplanen. Med henblik på en revision eller ajourføring af afviklingsplanerne, jf. første afsnit, meddeler institutterne samt ECB eller de kompetente nationale kompetente nationale myndigheder straks Afviklingsinstansen enhver ændring, der nødvendiggør en sådan revision eller ajourføring af afviklingsplanen. Gennemgangen, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, foretages efter gennemførelse af afviklingsforanstaltninger eller udøvelse af beføjelserne omhandlet i artikel 21. Når Afviklingsinstansen fastsætter fristerne i nærværende artikels stk. 9, litra o) og p), under de omstændigheder, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit, tager den hensyn til fristen for at opfylde kravet, der er omhandlet i artikel 104b i direktiv 2013/36/EU.
|
|
Artikel 8 13.
|
Afviklingsinstansen fremsender afviklingsplanerne med eventuelle ændringer til ECB eller til de relevante kompetente nationale myndigheder.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|