1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke er del af en koncern, som er underlagt forebyggende genopretningsplanlægning i henhold til artikel 7, og som opfylder de kriterier, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3, udarbejder og sørger for at ajourføre en forebyggende genopretningsplan. Denne forebyggende genopretningsplan skal indeholde foranstaltninger, der skal træffes af det berørte selskab for at genoprette dets finansielle stilling efter en eventuel betydelig forværring.
Udarbejdelse, ajourføring og anvendelse af forebyggende genopretningsplaner skal betragtes som en del af ledelsessystemet, jf. artikel 41 i direktiv 2009/138/EF.