+Artikel 6 Tilsynsmyndigheders gennemgang og vurdering af forebyggende genopretningsplaner
---+Artikel 6 1
---+Artikel 6 2
---+Artikel 6 3
---+Artikel 6 4
---+Artikel 6 5

Artikel 6 Tilsynsmyndigheders gennemgang og vurdering af forebyggende genopretningsplaner

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1

1.   Tilsynsmyndighederne gennemgår inden for ni måneder efter indgivelsen af hver forebyggende genopretningsplan nævnte plan og vurderer, i hvilket omfang den opfylder kravene i artikel 5 og samtlige af følgende:

a)

om gennemførelsen af de ordninger, der foreslås i planen, med rimelig sandsynlighed og inden for en passende tidsramme vil kunne opretholde eller genoprette forsikrings- eller genforsikringsselskabets levedygtighed og finansielle stilling

b)

om planen og de særlige modeller i planen med rimelig sandsynlighed vil kunne gennemføres hurtigt og effektivt i situationer med finansielt stress

c)

om planen og de særlige modeller i planen med rimelig sandsynlighed i størst muligt omfang kan undgå at få betydelige negative virkninger for det finansielle system, herunder i scenarier, der ville få andre forsikrings- og genforsikringsselskaber til at gennemføre forebyggende genopretningsplaner i samme periode.

Artikel 6 2

2.   Tilsynsmyndighederne forelægger alle de forebyggende genopretningsplaner, som de har modtaget, for afviklingsmyndighederne. Afviklingsmyndighederne kan gennemgå den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i den forebyggende genopretningsplan, der kan få negative virkninger for det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs afviklingsmuligheder og inden for den i stk. 1 fastsatte periode fremsætte henstillinger herom til tilsynsmyndigheden.

Artikel 6 3

3.   Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver væsentlig grænseoverskridende virksomhed, forelægger tilsynsmyndigheden i hjemlandet efter anmodning fra en tilsynsmyndighed i værtslandet den forebyggende genopretningsplan for nævnte tilsynsmyndighed i værtslandet. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan gennemgå den forebyggende genopretningsplan for at identificere eventuelle foranstaltninger i den forebyggende genopretningsplan, der kan få negative virkninger for forsikringstagere, realøkonomien eller den finansielle stabilitet i dennes medlemsstat, og fremsætte henstillinger herom til tilsynsmyndigheden i hjemlandet. Tilsynsmyndigheden i hjemlandet giver et begrundet svar på sin afgørelse om at følge eller ikke følge henstillingerne. Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet ikke tager behørigt hensyn til henstillingerne fra tilsynsmyndigheden i værtslandet, kan tilsynsmyndigheden i værtslandet indbringe sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 6 4

4.   Tilsynsmyndigheder, der efter at have vurderet den forebyggende genopretningsplan konkluderer, at der er væsentlige mangler i nævnte plan eller væsentlige hindringer for gennemførelser heraf, underretter det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab om indholdet af deres vurdering og pålægger det berørte selskab inden for to måneder at forelægge en revideret plan, hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende mangler eller hindringer er blevet afhjulpet. Denne periode på to måneder kan forlænges med én måned, efter anmodning fra det berørte selskab, hvis tilsynsmyndigheden er enig heri.

Inden tilsynsmyndigheden kræver, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab på ny skal forelægge en forebyggende genopretningsplan, giver den selskabet mulighed for at udtale sig om dette krav.

Hvis en tilsynsmyndighed finder, at manglerne og hindringerne ikke er blevet tilstrækkeligt afhjulpet i den reviderede plan, kan den pålægge selskabet at foretage specifikke ændringer af planen.

Artikel 6 5

5.   Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke forelægger en revideret forebyggende genopretningsplan, eller hvis tilsynsmyndigheden konkluderer, at den reviderede forebyggende genopretningsplan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i den oprindelige vurdering påpegede mangler eller hindringer, og det ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller hindringer i tilstrækkelig grad med et pålæg om at foretage specifikke ændringer af planen, pålægger tilsynsmyndigheden selskabet inden for en rimelig frist at angive, hvordan selskabet kan ændre sine forretningsaktiviteter med henblik på at afhjælpe manglerne i eller hindringerne for gennemførelsen af den forebyggende genopretningsplan.

Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet ikke inden for tilsynsmyndighedens frist angiver sådanne ændringer, eller hvis tilsynsmyndigheden konkluderer, at de foranstaltninger, som selskabet har foreslået, ikke i tilstrækkelig grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne, kan tilsynsmyndigheden træffe en begrundet afgørelse om at pålægge selskabet at træffe enhver foranstaltning, som tilsynsmyndigheden anser for nødvendig og forholdsmæssigt afpasset, under hensyntagen til manglernes og hindringernes alvor og foranstaltningernes indvirkning på selskabets forretningsaktiviteter.

Forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal have skriftlig underretning om denne afgørelse, og den skal være omfattet af klageadgang.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav