Artikel 15 Beføjelse til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at når det ved en vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 13 eller 14, afsløres, at der er væsentlige hindringer for et forsikrings- eller genforsikringsselskabs afviklingsmuligheder, giver afviklingsmyndigheden dette forsikrings- eller genforsikringsselskab og den berørte tilsynsmyndighed skriftlig underretning herom.

2.   Kravet til afviklingsmyndighederne om at udarbejde afviklingsplaner og kravet til de relevante afviklingsmyndigheder om at nå frem til en fælles afgørelse i henhold til artikel 17 om koncernafviklingsplaner som omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afviklingsmuligheder er blevet accepteret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller indtil denne har truffet afgørelse herom i henhold til nærværende artikels stk. 4.

3.   Senest fire måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning forelægger forsikrings- eller genforsikringsselskabet afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige hindringer, der er påpeget i underretningen.

Tidsplanen for gennemførelsen af disse foranstaltninger, som er foreslået af selskabet, skal tage hensyn til årsagerne til de væsentlige hindringer.

Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af tilsynsmyndigheden, om disse foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige hindringer.

4.   Vurderer afviklingsmyndigheder, at de af et forsikrings- eller genforsikringsselskab foreslåede foranstaltninger i henhold til stk. 3 ikke effektivt afhjælper eller fjerner den pågældende hindring, kræver den enten direkte eller indirekte gennem tilsynsmyndigheden, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet træffer en af de i stk. 5 fastsatte alternative foranstaltninger og giver skriftlig underretning om sådanne foranstaltninger til selskabet, som inden for en måned efter modtagelsen af en sådan underretning skal forelægge en plan for efterlevelsen af disse krav.

Når afviklingsmyndighederne peger på alternative foranstaltninger, skal de påvise, hvorfor forsikrings- eller genforsikringsselskabets foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afviklingsmuligheder, og hvordan de foreslåede alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset til at fjerne nævnte hindringer. Afviklingsmyndighederne tager hensyn til foranstaltningernes virkninger for forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, dets stabilitet og dets evne til at bidrage til økonomien.

5.   Med henblik på stk. 4 har afviklingsmyndighederne beføjelse til som minimum at træffe følgende alternative foranstaltninger:

6.   Inden afviklingsmyndigheden peger på de i stk. 5 omhandlede eventuelle alternative foranstaltninger efter høring af tilsynsmyndigheden, overvejer den på behørig vis de potentielle virkninger af sådanne foranstaltninger for soliditeten og stabiliteten af det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskabs igangværende virksomhed og for det indre marked.

7.   En underretning, der er foretaget, eller afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1 eller 4, skal:

Endvidere skal en afgørelse truffet i henhold til stk. 4 angive, hvordan den opfylder kravet om proportionalitet, som er fastsat i stk. 4, andet afsnit.

8.   EIOPA udsteder senest den 29. juli 2027 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for at angive de nærmere detaljer vedrørende foranstaltningerne i henhold til nærværende artikels stk. 5 og omstændighederne for anvendelsen af hver enkelt foranstaltning.