Artikel 21
Insolvensbehandling af selskaber, som ikke er underlagt afviklingshandlinger
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som opfylder betingelserne i artikel 19, stk. 1, litra a)-b), men ikke betingelsen i artikel 19, stk. 1, litra c), gøres til genstand for likvidation som defineret i artikel 268, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/138/EF eller anden insolvensbehandling i henhold til national ret, der er indledt og overvåget af de kompetente myndigheder som defineret i artikel 268, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/138/EF, for at sikre en velordnet udtræden af markedet.