1. Medlemsstaterne sikrer, at et overgangsselskab drives i overensstemmelse med følgende krav:
|
a)
|
afviklingsmyndigheden har godkendt overgangsselskabets stiftelsesdokumenter
|
|
b)
|
under iagttagelse af ejerforholdene i overgangsselskabet, udpeger eller godkender afviklingsmyndigheden overgangsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan
|
|
c)
|
afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og fastlægger deres ansvarsområder
|
|
d)
|
afviklingsmyndigheden godkender overgangsselskabets strategi og risikoprofil
|
|
e)
|
overgangsselskabet er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF og har den fornødne tilladelse i henhold til gældende national ret til at udøve de aktiviteter og ydelser, som det erhverver ved en overførsel i henhold til nærværende direktivs artikel 42
|
|
f)
|
overgangsselskabet overholder kravene i og er underlagt tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2009/138/EF
|
|
g)
|
overgangsselskabets drift er i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, og afviklingsmyndigheden kan i overensstemmelse hermed præcisere begrænsninger for dets aktiviteter.
|
Uanset de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit, litra e) og f), og hvis det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene, kan et overgangsselskab etableres og få meddelt tilladelse uden at opfylde direktiv 2009/138/EF for en kort periode ved påbegyndelsen af sin drift. Med henblik herpå indgiver afviklingsmyndigheden en anmodning herom til tilsynsmyndigheden. Hvis tilsynsmyndigheden beslutter at meddele en sådan tilladelse, angiver denne den periode, i hvilken overgangsselskabet er fritaget for at opfylde kravene i direktiv 2009/138/EF. Denne periode må ikke overstige 24 måneder.