+Artikel 76 Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
---+Artikel 76 1
---+Artikel 76 2
---+Artikel 76 3
---+Artikel 76 4
---+Artikel 76 5

Artikel 76 Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 76 1

1.   Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en international aftale, jf. artikel 75, stk. 1, med det berørte tredjeland træder i kraft. Den finder også anvendelse, efter at en sådan international aftale med det berørte tredjeland er trådt i kraft, i det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke reguleres efter nævnte aftale.

Artikel 76 2

2.   Den berørte afviklingsmyndighed afgør, med undtagelse af det i artikel 77 fastsatte, om tredjelandes afviklingsprocedurer, der vedrører et EU-datterselskab eller en EU-filial af et tredjelandsselskab eller et moderselskab, skal anerkendes og håndhæves.

Afgørelsen skal tage behørigt hensyn til interesserne i hver af de medlemsstater, hvor et tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskab eller et moderselskab driver virksomhed, og navnlig til den potentielle effekt af anerkendelsen og håndhævelsen af tredjelandsafviklingsprocedurer på andre dele af koncernen og forsikringstagere, realøkonomien og den finansielle stabilitet i de disse medlemsstater.

Artikel 76 3

3.   Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne som minimum har beføjelse til at gøre følgende:

a)

udøve afviklingsbeføjelser i forhold til følgende:

i)

aktiver, som tilhører et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab eller moderselskab, der befinder sig i deres medlemsstat eller reguleres efter lovgivningen i deres medlemsstat

ii)

et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabs rettigheder eller passiver, der er bogført af EU-filialen af et tredjelandsselskab i deres medlemsstat eller underlagt lovgivningen i deres medlemsstat, eller hvis fordringer i forbindelse med sådanne rettigheder og passiver kan fuldbyrdes i deres medlemsstat

b)

foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, en overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i et EU-datterselskab, der er etableret i nævnte medlemsstat

c)

udøve beføjelserne i artikel 49, 50 eller 51 i forhold til de rettigheder, som tilfalder parterne i en aftale med en enhed som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæve tredjelandes afviklingsprocedurer, og

d)

forhindre fuldbyrdelse af en eventuel ret til at opsige eller fremskynde kontrakter, som er indgået af de i stk. 2 omhandlede enheder og andre koncernenheder, eller til at påvirke disses kontraktuelle rettigheder, hvis en sådan ret er foranlediget af afviklingshandlinger, der er truffet over for tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet, sådanne enheders eller andre koncernenheders moderselskab, uanset om de er truffet af tredjelandsafviklingsmyndigheden selv eller på anden vis i henhold til retlige eller lovregulerede krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land, forudsat at de væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.

Artikel 76 4

4.   Afviklingsmyndighederne kan, hvis det er nødvendigt i samfundets interesse, træffe afviklingshandlinger over for et moderselskab i tilfælde, hvor den relevante tredjelandsmyndighed fastslår, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er datterselskab i nævnte moderselskab, og som er etableret i dette tredjeland, opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland. Medlemsstaterne sikrer i dette øjemed, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at anvende alle afviklingsbeføjelser over for det pågældende moderselskab, og at artikel 48 finder anvendelse.

Artikel 76 5

5.   Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer tilsidesætter ikke almindelig insolvensbehandling i henhold til gældende national ret, hvor det er relevant, i overensstemmelse med dette direktiv.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav