+Artikel 7 Prospektresuméet
---+Artikel 7 1.
---+Artikel 7 2.
---+Artikel 7 3.
---+Artikel 7 4.
---+Artikel 7 5.
---+Artikel 7 6.
---+Artikel 7 7.
---+Artikel 7 8.
---+Artikel 7 9.
---+Artikel 7 10.
---+Artikel 7 11.
---+Artikel 7 12.
---+Artikel 7 12a.
---+Artikel 7 13.
---+Artikel 7 14.
---+Artikel 7 15.

Artikel 7 Prospektresuméet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 7 1.

Prospektet skal indeholde et resumé med de nøgleoplysninger, som investorer har brug for til at forstå karakteren af og risiciene ved udstederen, garanten og de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel på et reguleret marked, og som læses sammen med prospektets andre dele for at gøre det lettere for investorerne at tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer.

Som en undtagelse fra første afsnit kræves der intet resumé, når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked af værdipapirer, der ikke er kapitalandele, hvis:

a) 

disse værdipapirer kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kvalificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, eller

b) 

disse værdipapirer har en pålydende værdi pr. enhed på mindst 100 000  EUR.

Artikel 7 2.
Resuméets indhold skal være nøjagtigt, redeligt og klart og må ikke være ikke vildledende. Det læses som en indledning til prospektet og skal være i overensstemmelse med prospektets øvrige dele.
Artikel 7 3.

Resuméet udfærdiges som et kortfattet dokument skrevet på en koncis måde og med et omfang på højst syv A4-sider i trykt udgave. Resuméet skal:

a) 

udformes og opstilles således, at det er letlæseligt, med brug af en læsbar skriftstørrelse

b) 

skrives i et sprog og en stil, som fremmer forståelsen af oplysningerne, navnlig i et sprog, der er klart, ikketeknisk, koncist og forståeligt for investorer.

Uden at det berører dette stykkes første afsnit, kan resuméet indeholde eller sammenfatte oplysninger i form af diagrammer, grafer eller tabeller.

Artikel 7 4.

►M5  Resuméet opdeles i følgende fire afsnit i følgende rækkefølge: ◄

a) 

en indledning, der indeholder advarsler

b) 

nøgleoplysninger om udstederen

c) 

nøgleoplysninger om værdipapirerne

d) 

nøgleoplysninger om udbuddet af værdipapirer til offentligheden og/eller optagelsen til handel på et reguleret marked.

Artikel 7 5.

►M5  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra a), skal indeholde følgende oplysninger i følgende rækkefølge: ◄

a) 

værdipapirernes betegnelse og internationale identifikationsnummer (ISIN)

b) 

identitet og kontaktoplysninger for udstederen, herunder dennes identifikationskode for juridiske enheder (LEI-kode)

c) 

hvis det er relevant, identitet og kontaktoplysninger for udbyderen, herunder dennes LEI-kode, hvis udbyderen har status som juridisk person, eller for den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked

d) 

identitet og kontaktoplysninger for den kompetente myndighed, der godkender prospektet, og, hvis denne er forskellig herfra, den kompetente myndighed, der godkendte registreringsdokumentet eller det universelle registreringsdokument

e) 

datoen for godkendelse af prospektet.

▼M5

Afsnittet skal indeholde følgende advarsler i følgende rækkefølge:

▼B

a) 

at resuméet bør læses som en indledning til prospektet

b) 

at enhver beslutning om investering i værdipapirerne af investoren bør træffes på baggrund af prospektet som helhed

c) 

såfremt det er relevant, at investor kan tabe hele eller en del af den investerede kapital, og hvor investors ansvar ikke er begrænset til det investerede beløb, en advarsel om, at investor kan tabe mere end den investerede kapital, og omfanget af et sådant potentielt tab

d) 

at den sagsøgende investor, hvis en sag vedrørende oplysningerne i prospektet indbringes for en domstol, eventuelt kan være forpligtet efter national ret til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af prospektet, inden sagen indledes

e) 

at kun de personer, som har indgivet resuméet og eventuelle oversættelser heraf, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, unøjagtigt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med prospektets øvrige dele, eller ikke, når det læses sammen med prospektets øvrige dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer

f) 

hvis det er relevant, den advarsel, der kræves i henhold til artikel 8, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1286/2014.

▼M5

g) 

hvis det er relevant, en erklæring om, at virksomheden har identificeret miljøproblemer som en væsentlig risikofaktor i overensstemmelse med artikel 16.

▼B

Artikel 7 6.

►M5  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra b), skal indeholde følgende oplysninger i følgende rækkefølge: ◄

a) 

I et underafsnit med overskriften »Hvem er udstederen af værdipapirerne?« — en kort beskrivelse af udstederen af værdipapirerne, herunder mindst følgende:

i) 

udsteders domicil og retlige form, dennes LEI-kode, de regler, som udsteder er underlagt, samt indregistreringsland

ii) 

udsteders hovedvirksomhed

iii) 

udsteders større aktionærer, herunder om udsteder direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af andre og af hvem

iv) 

de centrale administrerende direktørers identitet

v) 

revisorernes identitet.

▼M5

vi) 

hvis udstederen af værdipapirer, der er kapitalandele, er omfattet af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 9 ), en erklæring om, hvorvidt udstederens aktiviteter er forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 9.

▼B

b) 

I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtige regnskabsoplysninger om udsteder?« — udvalgte vigtige historiske regnskabsoplysninger, angivet for hvert regnskabsår i den periode, som de historiske regnskabsoplysninger vedrører, og eventuelle efterfølgende midlertidige regnskabsperioder ledsaget af sammenlignelige oplysninger for den samme periode i det foregående regnskabsår. Kravet om sammenlignelige balanceoplysninger opfyldes ved fremlæggelse af balanceoplysninger fra årets udgang. Vigtige regnskabsoplysninger omfatter, hvor det er relevant:

i) 

proforma regnskabsoplysninger

ii) 

en kort beskrivelse af eventuelle forbehold i revisionsrapporten om de historiske regnskabsoplysninger.

c) 

I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for udstederen?« — en kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer i prospektet, der er specifikke for udstederen, uden at dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.

Artikel 7 7.

►M5  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra c), skal indeholde følgende oplysninger i følgende rækkefølge: ◄

a) 

I et underafsnit med overskriften »Hvad er værdipapirernes vigtigste karakteristika?« — en kort beskrivelse af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden og/eller optages til handel på et reguleret marked, herunder som minimum en beskrivelse af:

i) 

deres type, klasse og ISIN

ii) 

hvis det er relevant, deres valuta, pålydende værdi, antal udstedte værdipapirer samt værdipapirernes vilkår

iii) 

de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne

iv) 

værdipapirernes relative anciennitet i udstederens kapitalstruktur i tilfælde af insolvens, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om deres placering i rangordenen og den potentielle indvirkning på investeringen i tilfælde af en afvikling inden for rammerne af direktiv 2014/59/EU

v) 

eventuelle indskrænkninger i værdipapirernes omsættelighed

vi) 

udbytte- eller udbetalingspolitik, hvis det er relevant.

b) 

I et underafsnit med overskriften »Hvor vil værdipapirerne blive handlet?« — en indikation af, om værdipapirerne er eller vil blive genstand for en ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked eller til handel på en MHF, og angivelse af alle de markeder, hvor værdipapirerne handles eller vil blive handlet.

c) 

I et underafsnit med overskriften »Er der en garanti knyttet til værdipapirerne?«, hvis der er knyttet en garanti til værdipapirerne, følgende oplysninger:

i) 

en kort beskrivelse af garantiens art og omfang

ii) 

en kort beskrivelse af garanten, herunder dennes LEI-kode

iii) 

relevante vigtige regnskabsoplysninger med henblik på at vurdere garantens evne til at opfylde sine forpligtelser efter garantien og

iv) 

en kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer vedrørende garanten, som efter artikel 16, stk. 3, er medtaget i prospektet, uden at dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.

d) 

I et underafsnit med overskriften »Hvad er de vigtigste risici, der er specifikke for værdipapirerne?« — en kort beskrivelse af de væsentligste risikofaktorer i prospektet, der er specifikke for værdipapirerne, uden at dette overstiger det samlede antal risikofaktorer i stk. 10.

Hvis der skal udarbejdes et dokument med central information efter forordning (EU) nr. 1286/2014, kan udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, erstatte indholdet i dette stykke med oplysningerne i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014. Når forordning (EU) nr. 1286/2014 finder anvendelse, kan hver medlemsstat, der med henblik på nærværende forordning fungerer som hjemland, kræve, at udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, skal erstatte indholdet i dette stykke med oplysningerne i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014 i prospekter, der er godkendt af dens kompetente myndighed.

Når indhold erstattes i henhold til andet afsnit, øges resuméets maksimale længde i stk. 3 med yderligere tre A4-sider. Indholdet af dokumentet med central information skal medtages i et særskilt afsnit af resuméet. Det skal fremgå tydeligt af dette afsnits sideopsætning, at det drejer sig om indholdet af dokumentet med central information i artikel 8, stk. 3, litra c)-i), i forordning (EU) nr. 1286/2014.

Hvis et enkelt resumé i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, tredje afsnit, dækker flere værdipapirer, som kun er forskellige med hensyn til visse yderst begrænsede detaljer, såsom prisen ved udstedelse eller forfaldsdatoen, øges resuméets maksimale længde i stk. 3 med to A4-sider. Såfremt der i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014 kræves udarbejdet et dokument med central information for disse værdipapirer, og udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, erstatter indhold som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, øges resuméets maksimale længde dog med yderligere tre A4-sider for hvert yderligere værdipapir.

▼M5

Såfremt resuméet indeholder de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra c), øges resuméets maksimale længde i stk. 3 med yderligere én A4-side pr. garant, forudsat at de yderligere A4-sider særligt beskriver garanterne.

▼B

Artikel 7 8.

►M5  Det afsnit, der er omhandlet i stk. 4, litra d), skal indeholde følgende oplysninger i følgende rækkefølge: ◄

a) 

I et underafsnit med overskriften »På hvilke betingelser og i henhold til hvilken tidsplan kan jeg investere i dette værdipapir?« — hvor det er relevant, de generelle vilkår, betingelserne og den forventede tidsplan for udbuddet, de nærmere oplysninger om optagelsen til handel på et reguleret marked, fordelingsplanen, beløb og procentdel for umiddelbar udvanding som følge af udbuddet og et estimat over de samlede udgifter ved udstedelsen og/eller udbuddet, herunder anslåede udgifter, som investor pålægges af udstederen eller udbyderen.

b) 

Hvis udbyderen ikke er udstederen, i et underafsnit med overskriften »Hvem er udbyder og/eller den person, der anmoder om optagelse til handel?« — en kort beskrivelse af udbyderen af værdipapirerne og/eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, herunder udbyderens domicil og retlige form, de regler, som udstederen er underlagt, samt udbyderens indregistreringsland.

c) 

I et underafsnit med overskriften »Hvorfor udarbejdes dette prospekt?« — en kort beskrivelse af årsagerne til udbuddet eller til optagelsen til handel på et reguleret marked samt, hvis det er relevant

i) 

det samlede forventede nettoprovenu og anvendelsen heraf

ii) 

en angivelse af, om udbuddet er omfattet af en garantiaftale på grundlag af en fast forpligtelse, med angivelse af en eventuel del, der ikke er dækket

iii) 

en angivelse af de væsentligste interessekonflikter vedrørende udbuddet eller optagelsen til handel.

Artikel 7 9.
Udstederen kan tilføje underoverskrifter under de enkelte afsnit beskrevet i stk. 6, 7 og 8, hvis det skønnes nødvendigt.
Artikel 7 10.
Det samlede antal risikofaktorer i de afsnit af resuméet, der er omhandlet i stk. 6, litra c), og stk. 7, litra c), nr. iv), og stk. 7, første afsnit, litra d), må ikke overstige 15.
Artikel 7 11.
Resuméet må ikke indeholde krydshenvisninger til andre dele af prospektet eller indeholde oplysninger via henvisning.
Artikel 7 12.
Hvis der i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014 skal udarbejdes et dokument med central information for værdipapirer, der udbydes til offentligheden, og et hjemland kræver, at udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, erstatter indholdet af dokumentet med central information i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, andet afsnit, andet punktum, anses de personer, der rådgiver om eller sælger værdipapirerne på vegne af udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, for i udbudsperioden at have opfyldt forpligtelsen til at levere dokumentet med central information i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) nr. 1286/2014, forudsat at de i stedet leverer resuméet af prospektet til de pågældende investorer i henhold til de frister og på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 13 og 14.
Artikel 7 12a.
Uanset denne artikels stk. 3-12 skal et EU-opfølgningsprospekt, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 14a, eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 15a, indeholde et resumé udfærdiget i overensstemmelse med nærværende stykke.

Resuméet af et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt udfærdiges som et kortfattet og koncist skrevet dokument på højst syv trykte A4-sider.

Resuméet af et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt må ikke indeholde krydshenvisninger til andre dele af prospektet eller integrere oplysninger ved henvisning og skal opfylde følgende krav:

a) 

Det skal være udformet og opstillet således, at det er letlæseligt, med brug af en læsbar skriftstørrelse.

b) 

Det skal være affattet på et sprog, der er klart, ikketeknisk, kortfattet og forståeligt for investorer, og i en stil, der gør det let at forstå oplysningerne.

c) 

Det skal bestå af følgende afsnit i følgende rækkefølge:

i) 

en indledning, som indeholder alle de i denne artikels stk. 5 omhandlede oplysninger, herunder advarsler og datoen for godkendelse af EU-opfølgningsprospektet eller det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt

ii) 

nøgleoplysninger om udstederen

iii) 

nøgleoplysninger om værdipapirerne, herunder de til værdipapirerne knyttede rettigheder og eventuelle begrænsninger i disse rettigheder

iv) 

nøgleoplysninger om udbuddet af værdipapirer til offentligheden eller optagelsen til handel på et reguleret marked eller begge

v) 

hvis der er knyttet en garanti til værdipapirerne, nøgleoplysninger om garanten og om garantiens art og omfang.

Uden at det berører tredje afsnit, litra a) og b), kan resuméet af et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt indeholde eller sammenfatte oplysninger i form af diagrammer, grafer eller tabeller.

Såfremt resuméet af et EU-opfølgningsprospekt eller et vækstorienteret EU-udstedelsesprospekt indeholder de oplysninger, der er omhandlet i tredje afsnit, litra c), nr. v), forlænges den maksimale længde, der er omhandlet i andet afsnit, med yderligere én A4-side pr. garant, forudsat at de yderligere A4-sider er forbeholdt beskrivelsen af garanterne.

Artikel 7 13.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet af og formatet for fremlæggelsen af de vigtige regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 6, litra b), og de relevante vigtige regnskabsoplysninger, der er omhandlet i stk. 7, litra c), nr. iii), idet der tages hensyn til de forskellige former for værdipapirer og udstedere og sikres, at de fremlagte oplysninger er koncise og forståelige.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 21. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 7 14.
ESMA udarbejder retningslinjer for forståelighed og anvendelse af almindeligt sprog i resuméer for at sikre, at oplysningerne deri er kortfattede, klare og brugervenlige.
Artikel 7 15.
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge skabelonen for og opstillingen af resuméerne, herunder kravene til størrelse og stil.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 5. december 2025.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav