+Artikel 27 Sprogordning
---+Artikel 27 1.
---+Artikel 27 2.
---+Artikel 27 4.
---+Artikel 27 5.

Artikel 27 Sprogordning

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 27 1.
Når der udelukkende i hjemlandet foretages udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked, udarbejder udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, efter eget valg prospektet enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i hjemlandet, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.

Uanset første afsnit kan en medlemsstat indføre en undtagelse og kræve, at prospektet for et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret marked, som der kun ansøges om i den pågældende medlemsstat, udarbejdes på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. I så fald underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen og ESMA om denne beslutning.

ESMA offentliggør på sit websted en liste over de sprog, som de kompetente myndigheder i hver medlemsstat accepterer i forbindelse med udbud af værdipapirer til offentligheden eller optagelse til handel på et reguleret marked, som der kun ansøges om i hjemlandet.

Det resumé, der er omhandlet i artikel 7, skal være tilgængeligt på hjemlandets officielle sprog eller mindst et af dets officielle sprog eller på et andet sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Denne kompetente myndighed må ikke kræve oversættelse af nogen anden del af prospektet.

Artikel 27 2.
Når der foretages udbud af værdipapirer til offentligheden eller ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i mere end én medlemsstat, herunder hjemlandet eller i en eller flere medlemsstater der ikke er hjemlandet, udarbejder udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, efter eget valg prospektet enten på et sprog, der accepteres af de kompetente myndigheder i hjemlandet, hvor det er relevant, og hvert værtsland, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finansielle kredse.

Det resumé, der er omhandlet i artikel 7, skal være tilgængeligt på hver medlemsstats officielle sprog eller mindst et af hver medlemsstats officielle sprog eller på et andet sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i hver medlemsstat. Medlemsstaterne må ikke kræve oversættelse af nogen anden del af prospektet.

Artikel 27 4.
De endelige vilkår udfærdiges på samme sprog som det godkendte basisprospekt.

Resuméet af den enkelte udstedelse skal være tilgængeligt på hjemlandets officielle sprog eller mindst et af dets officielle sprog eller på et andet sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Når de endelige vilkår i henhold til artikel 25, stk. 4, meddeles den kompetente myndighed i værtslandet eller, hvis der er mere end ét værtsland, de kompetente myndigheder i værtslandene, skal resuméet af den enkelte udstedelse, der vedføjes som bilag til de endelige vilkår, foreligge på det officielle sprog eller mindst et af de officielle sprog i værtslandet eller på et andet sprog, som værtslandets kompetente myndighed accepterer, i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit.

Artikel 27 5.

Når prospektet vedrører optagelse til handel på et reguleret marked for værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og der ansøges om optagelse til handel på et reguleret marked i en eller flere medlemsstater, udarbejder udstederen, udbyderen eller den person, der ansøger om optagelse til handel på et reguleret marked, efter eget valg prospektet enten på et sprog, der accepteres af hjem- og værtslandenes kompetente myndigheder, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i de internationale finanskredse, hvis:

a) 

disse værdipapirer kun skal handles på et reguleret marked eller et specifikt segment heraf, som kun kvalificerede investorer kan få adgang til med henblik på handel med sådanne værdipapirer, eller

b) 

disse værdipapirer har en pålydende værdi på mindst 100 000  EUR pr. enhed.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav