|
+Artikel 7a 1. |
Artikel 7a 1.Uden at det berører sanktionsmekanismen omhandlet i artikel 7, stk. 2, og retten til bilateralt at annullere transaktionen, kan Kommissionen efter høring af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og på grundlag af den cost-benefit-analyse, som ESMA har udarbejdet i henhold til artikel 74, stk. 4), ved hjælp af en gennemførelsesretsakt beslutte, på hvilket af de finansielle instrumenter i artikel 5, stk. 1, eller på hvilke af transaktionskategorierne i disse finansielle instrumenter, den obligatoriske dækningskøbsprocedure, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4-10, skal anvendes, hvis Kommissionen finder, at obligatoriske dækningskøb udgør et nødvendigt, passende og forholdsmæssigt middel til at afhjælpe omfanget af afviklingsfejl i Unionen. Kommissionen kan kun vedtage en gennemførelsesretsakt som omhandlet i første afsnit, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a)
anvendelsen af sanktionsmekanismen i form af bøder i artikel 7, stk. 2, har ikke resulteret i en langsigtet og vedvarende reduktion af afviklingsfejl i Unionen eller i opretholdelse af et mindsket niveau af afviklingsfejl i Unionen, selv efter en revision af bødeniveauet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, andet afsnit
b)
omfanget af afviklingsfejl i Unionen har eller vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen. Med henblik på at træffe den i første afsnit omhandlede afgørelse tager Kommissionen hensyn til følgende:
a)
den obligatoriske dækningskøbsprocedures potentielle indvirkning på finansielle markeder i Unionen
b)
antallet, omfanget og varigheden af afviklingsfejl, herunder antallet og omfanget af udestående afviklingsfejl ved udløbet af den forlængelsesperiode, der er omhandlet i stk. 4
c)
hvorvidt et bestemt finansielt instrument eller en bestemt transaktionskategori i det pågældende finansielle instrument allerede er omfattet af passende kontraktlige bestemmelser, der giver modtagende deltagere ret til at udløse et dækningskøb. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2. Den skal fastsætte en anvendelsesdato, der ikke ligger tidligere end ét år efter dens ikrafttræden. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|