|
+Artikel 99 1. |
Artikel 99 1.Hvis opbevaringsfunktionerne helt eller delvis er delegeret til en tredjemand, skal depositaren sikre, at tredjemanden, til hvem opbevaringsfunktionerne er delegeret i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU, handler i overensstemmelse med forpligtelsen til adskillelse fastsat i artikel 21, stk. 11, litra d), nr. iii), i nævnte direktiv ved at sikre og kontrollere, at tredjemanden:
a)
korrekt registrerer alle identificerede finansielle instrumenter på kontoen for finansielle instrumenter, som er oprettet i tredjemandens regnskaber, med henblik på at opbevare finansielle instrumenter for depositarens kunder, hvilket udelukker depositarens og tredjemandens egne finansielle instrumenter og instrumenter, der tilhører tredjemandens andre kunder, for at gøre det muligt for depositaren at sammenholde mængden af identificerede finansielle instrumenter registreret på de konti, der er oprettet i depositarens regnskaber i navn af hver af dennes AIF-kunder eller i navn af den FAIF, der handler på AIF'ens vegne
b)
fører alle registre og regnskaber for finansielle instrumenter, der er nødvendige for at sætte depositaren i stand til når som helst og uden forsinkelse at skelne mellem depositarens kunders aktiver og tredjemandens egne aktiver, aktiver tilhørende tredjemandens andre kunder, og aktiver, som depositaren besidder for egen regning
c)
fører registre og regnskaber for finansielle instrumenter på en måde, som sikrer deres nøjagtighed og navnlig deres overensstemmelse med de aktiver, der opbevares for depositarens AIF-kunder, og på grundlag af hvilke depositaren til enhver tid nøjagtigt kan fastslå arten og placeringen af disse aktiver, og hvem der har ejendomsret til dem
d)
regelmæssigt, og under alle omstændigheder hver gang der sker en ændring i omstændighederne, forsyner depositaren med en oversigt over de aktiver, der tilhører depositarens AIF-kunder
e)
så ofte, som det er nødvendigt, foretager afstemning mellem depositarens konti for finansielle instrumenter og interne registre og konti for finansielle instrumenter og interne registre hos den tredjemand, til hvem depositaren har delegeret opbevaringsfunktioner i henhold til artikel 21, stk. 11, i direktiv 2011/61/EU. Hyppigheden af afstemningen fastsættes i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1
f)
indfører passende organisatoriske ordninger for mest muligt at begrænse risikoen for tab eller forringelse af de finansielle instrumenter eller af rettigheder, der er knyttet til disse finansielle instrumenter, som følge af misbrug af de finansielle instrumenter, svig, dårlig administration, utilstrækkelig registrering eller forsømmelighed
g)
hvis tredjemanden er en enhed omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2006/73/EF, som er underlagt effektiv tilsynsmæssig regulering og tilsyn, som svarer til EU-retten og håndhæves effektivt, skal depositaren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at AIF'ens kontanter opbevares på en konto eller konti i henhold til artikel 21, stk. 7, i direktiv 2011/61/EU. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|