+Artikel 101
---+Artikel 101 1.
---+Artikel 101 2.
---+Artikel 101 2a.
---+Artikel 101 3.
---+Artikel 101 4.
---+Artikel 101 5.
---+Artikel 101 6.
---+Artikel 101 7.
---+Artikel 101 8.
---+Artikel 101 9.

Artikel 101

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 101 1.

►M12  Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder med hinanden og med ESMA og ESRB, når det er nødvendigt for at bestride deres hverv i henhold til dette direktiv eller udøve deres beføjelser i henhold til dette direktiv eller national ret. ◄

Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative eller organisatoriske foranstaltninger for at lette det i dette stykke omhandlede samarbejde.

De kompetente myndigheder udnytter deres samarbejdsbeføjelser, selv i de tilfælde, hvor den adfærd, der efterforskes, ikke udgør en overtrædelse af gældende lovgivning i deres medlemsstat.

Artikel 101 2.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder forsyner øjeblikkeligt hinanden med de oplysninger, der er nødvendige for at bestride deres hverv i henhold til dette direktiv.
Artikel 101 2a.

De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 101 3.
Når en kompetent myndighed i en medlemsstat har god grund til at formode, at foretagender, der ikke er underlagt dens tilsyn, på en anden medlemsstats område udfører eller har udført handlinger, der er i strid med dette direktiv, giver denne kompetente myndighed de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat en så nøjagtig meddelelse som muligt. Den modtagende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger, underretter den myndighed, der har givet meddelelsen, om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens videre forløb. Dette stykke berører ikke beføjelserne for den fremsendende kompetente myndighed.
Artikel 101 4.

De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan anmode en anden medlemsstat om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller undersøgelser på sidstnævnte medlemsstats område inden for rammerne af de beføjelser, de tillægges i medfør af dette direktiv. Når en kompetent myndighed modtager en anmodning om gennemførelse af en kontrol på stedet eller en undersøgelse:

a) 

gennemfører den selv kontrollen eller undersøgelsen

b) 

tillader den, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller

c) 

lader den en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Artikel 101 5.

Hvis kontrollen eller undersøgelsen på en medlemsstats område gennemføres af den pågældende medlemsstats egen kompetente myndighed, kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har anmodet om samarbejde, anmode om, at dens egne tjenestemænd ledsager de tjenestemænd, der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen. Det overordnede tilsyn med kontrollen eller undersøgelsen påhviler imidlertid den medlemsstat, på hvis område kontrollen eller undersøgelsen gennemføres.

Hvis kontrollen eller undersøgelsen på en medlemsstats område gennemføres af en anden medlemsstats kompetente myndighed, kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen eller undersøgelsen gennemføres, anmode om, at dens egne tjenestemænd ledsager de tjenestemænd, der gennemfører kontrollen eller undersøgelsen.

Artikel 101 6.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrollen eller undersøgelsen udføres, kan kun nægte at udveksle oplysninger som omhandlet i stk. 2 eller imødekomme en anmodning om deltagelse i en undersøgelse eller kontrol på stedet som omhandlet i stk. 4, hvis:

a) 

undersøgelsen, kontrollen eller udvekslingen af oplysninger kan bringe den pågældende medlemsstats suverænitet, sikkerhed eller offentlige orden i fare

b) 

der allerede er indledt retssag mod samme personer og vedrørende samme forhold ved domstolene i den pågældende medlemsstat

c) 

der allerede er blevet afsagt endelig dom mod samme personer og vedrørende samme forhold i den pågældende medlemsstat.

Artikel 101 7.
De kompetente myndigheder giver de anmodende kompetente myndigheder meddelelse om enhver afgørelse truffet efter stk. 6. Denne meddelelse skal indeholde en begrundelse for afgørelsen.
Artikel 101 8.

De kompetente myndigheder kan indbringe situationer for ESMA, hvor:

a) 

anmodning om udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 109 er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist

b) 

anmodning om gennemførelse af en undersøgelse eller en kontrol på stedet som omhandlet i artikel 110 er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist, eller

c) 

anmodning om tilladelse til at lade egne tjenestemænd ledsage tjenestemænd fra den anden medlemsstats kompetente myndighed er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist.

Uden at det berører artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), kan ESMA i et sådant tilfælde handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, jf. dog mulighederne for at nægte at efterkomme en anmodning om oplysninger eller om en undersøgelse som omhandlet i denne artikels stk. 6 eller ESMA's evne til i sådanne tilfælde at handle i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 17.

Artikel 101 9.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af nærværende artikel og artikel 20a kan ESMA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge fælles procedurer for de kompetente myndigheder:

a) 

for samarbejde om kontrol på stedet og undersøgelser som omhandlet i stk. 4 og 5, og

b) 

for fastlæggelse af procedurer for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, ESA'erne, ESRB og medlemmer af ESCB, med forbehold af de gældende bestemmelser i dette direktiv.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav