+Artikel 66 Administrative sanktioner, tvangsbøder og andre administrative foranstaltninger ved overtrædelser af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse eller afhændelse af væsentlige kapitalandele, væsentlige overførsler af aktiver og passiver, fusioner eller spaltninger
---+Artikel 66 1.
---+Artikel 66 2.
---+Artikel 66 3.
---+Artikel 66 4.

Artikel 66 Administrative sanktioner, tvangsbøder og andre administrative foranstaltninger ved overtrædelser af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse eller afhændelse af væsentlige kapitalandele, væsentlige overførsler af aktiver og passiver, fusioner eller spaltninger

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 66 1.

Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter administrative sanktioner, tvangsbøder og andre administrative foranstaltninger i følgende situationer:

a) 

Der påbegyndes udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, uden at der på forhånd er meddelt tilladelse, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 8.

b) 

Der udøves mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter af en enhed, der opfylder den i nævnte litra angivne tærskel, og som ikke er meddelt tilladelse som kreditinstitut, med undtagelse af enheder, der anmoder om fravigelse i henhold til dette direktivs artikel 8a.

c) 

Der tages erhvervsmæssigt imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden, uden at der er meddelt tilladelse som kreditinstitut, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 9.

d) 

En kvalificeret andel i et kreditinstitut erhverves direkte eller indirekte eller forøges direkte eller indirekte med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger de i dette direktivs artikel 22, stk. 1, omhandlede tærskler, eller at kreditinstituttet bliver erhververens datterselskab, uden at de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori erhververen søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, skriftligt underrettes herom, i løbet af vurderingsperioden eller på trods af de kompetente myndigheders modstand, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

e) 

En kvalificeret andel i et kreditinstitut afhændes direkte eller indirekte eller reduceres med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under de i dette direktivs artikel 25 omhandlede tærskler, eller at kreditinstituttet ophører med at være et datterselskab af den juridiske person, der afhænder den kvalificerede andel, uden at de kompetente myndigheder skriftligt underrettes herom, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

f) 

Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, jf. dette direktivs artikel 21a, stk. 1, undlader i strid med nævnte artikel at ansøge om godkendelse eller overtræder andre krav i nævnte artikel.

g) 

En påtænkt erhverver som omhandlet i dette direktivs artikel 27a, stk. 1, undlader at underrette den relevante kompetente myndighed om en direkte eller indirekte erhvervelse af en væsentlig kapitalandel, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

h) 

En af de i dette direktivs artikel 27d omhandlede enheder undlader at underrette den relevante kompetente myndighed om en direkte eller indirekte afhændelse af en væsentlig kapitalandel, der overstiger 15 % af nævnte enheds justerede kapitalgrundlag.

i) 

En af de i dette direktivs artikel 27f, stk. 1, omhandlede enheder foretager en væsentlig overførsel af aktiver og passiver uden at underrette de kompetente myndigheder herom, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

j) 

En af de i dette direktivs artikel 27i, stk. 1, omhandlede enheder gennemfører en fusion eller spaltning, hvilket er en overtrædelse af nævnte artikel.

Artikel 66 2.

Medlemsstaterne sikrer, at de foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 omhandlede tilfælde, mindst omfatter følgende:

a) 

administrative sanktioner:

i) 

for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af virksomhedens samlede årlige nettoomsætning

ii) 

for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller, i medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta den 17. juli 2013

iii) 

administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt den opnåede fortjeneste eller det undgåede tab kan beregnes

b) 

tvangsbøder:

i) 

for juridiske personer, tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige nettoomsætning, som den juridiske person i tilfælde af en igangværende overtrædelse er forpligtet til at betale pr. overtrædelsesdag, indtil opfyldelsen af en forpligtelse er genoprettet; tvangsbøden kan pålægges i en periode på op til seks måneder fra den dato, der er fastsat i den kompetente myndigheds beslutning, hvorved det påbydes at bringe overtrædelsen til ophør, og hvorved tvangsbøden pålægges

ii) 

for fysiske personer, tvangsbøder på op til 50 000 EUR eller i de medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta den 9. juli 2024, som den fysiske person i tilfælde af en igangværende overtrædelse er forpligtet til at betale pr. overtrædelsesdag, indtil opfyldelsen af en forpligtelse er genoprettet; tvangsbøden kan pålægges i en periode på op til seks måneder fra den dato, der er fastsat i den kompetente myndigheds beslutning, hvorved det påbydes at bringe overtrædelsen til ophør, og hvorved tvangsbøden pålægges

c) 

andre administrative foranstaltninger:

i) 

en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske person eller det ansvarlige institut, finansielle holdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller mellemliggende moderselskab i Unionen og overtrædelsens art

ii) 

en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

iii) 

suspension af stemmeretten for den eller de aktionærer, der anses for at være ansvarlige for de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1

iv) 

et midlertidigt forbud mod, at et medlem af ledelsesorganet eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, varetager hverv i institutter, jf. dog artikel 65, stk. 2.

Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne fastsætte et højere maksimalt tvangsbødebeløb, som skal anvendes pr. overtrædelsesdag.

Uanset første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne anvende ugentlige eller månedlige tvangsbøder. I så fald må de maksimale tvangsbødebeløb, som skal anvendes for den relevante ugentlige eller månedlige periode, når der sker en overtrædelse, ikke overstige det maksimale tvangsbødebeløb, der ville finde anvendelse pr. dag i overensstemmelse med nævnte litra i den relevante periode.

Tvangsbøder kan pålægges på en bestemt dato og først finde anvendelse på en senere dato.

Artikel 66 3.

Den samlede årlige nettoomsætning som omhandlet i denne artikels stk. 2, litra a), nr. i), er summen af følgende poster, der er opført i overensstemmelse med bilag III og IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 ( 27 ):

a) 

renteindtægter

b) 

renteomkostninger

c) 

omkostninger til aktiekapital, der er tilbagebetalingspligtig på anfordring

d) 

udbytteindtægter

e) 

gebyr- og provisionsindtægter

f) 

gebyr- og provisionsudgifter

g) 

gevinster eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser, som besiddes med handel for øje, netto

h) 

gevinster eller tab på finansielle aktiver og forpligtelser klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, netto

i) 

gevinster eller tab ved regnskabsmæssig sikring, netto

j) 

valutakursforskelle (gevinst eller tab), netto

k) 

andre driftsindtægter

l) 

andre driftsomkostninger.

Med henblik på denne artikel er beregningsgrundlaget de seneste årlige finansielle oplysninger i tilsynsøjemed, der giver en indikator over nul. Hvis den juridiske person, jf. denne artikels stk. 2, ikke er omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2021/451, er den relevante samlede årlige nettoomsætning den samlede årlige nettoomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler. Hvis den pågældende virksomhed er en del af en koncern, er den relevante samlede årlige nettoomsætning den samlede årlige nettoomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab.

Artikel 66 4.
Den gennemsnitlige daglige nettoomsætning som omhandlet i stk. 2, litra b), nr. i), er den samlede årlige nettoomsætning som omhandlet i stk. 3 divideret med 365.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav
  • Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
  • EULAW_ES -

    EULAW_ES