KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/778 af 2. februar 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår de forhold og betingelser, under hvilke betalingen af ekstraordinære ex post-bidrag helt eller delvis kan udskydes, og kriterierne for fastsættelse af aktiviteter, ydelser og transaktioner med hensyn til kritiske funktioner og for fastsættelse af forretningsområder og hertil knyttede ydelser med hensyn til centrale forretningsområder (EØS-relevant tekst)

(1)

Udskydelse af ekstraordinære ex post-bidrag, jf. artikel 104 i direktiv i 2014/59/EU, bør indrømmes af afviklingsmyndigheden efter anmodning fra et institut for at lette afviklingsmyndighedens vurdering af, om det pågældende institut opfylder betingelserne for udskydelse, jf. artikel 104, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU. Det pågældende institut bør fremlægge alle de oplysninger, som afviklingsmyndigheden finder nødvendige for at foretage en sådan vurdering. Afviklingsmyndigheden bør tage hensyn til alle de oplysninger, som de nationale kompetente myndigheder råder over, for at undgå overlapninger af indberetningskrav.

(2)

Afviklingsmyndigheden bør ved vurderingen af ekstraordinære ex post-bidrags indvirkning på instituttets solvens eller likviditet analysere, hvilken indvirkning betalingen har på instituttets kapital og likviditetsmæssige status. I forbindelse med denne analyse bør man gå ud fra et tab på instituttets balance svarende til det beløb, der skal betales på det tidspunkt, hvor det forfalder, og foretage en fremskrivning af instituttets kapitalprocenter som følge af dette tab inden for en passende tidsramme. Desuden bør analysen forudsætte en udgående strøm af midler svarende til det beløb, der skal betales på det tidspunkt, hvor det forfalder, og den bør vurdere likviditetsrisikoen.

(3)

Genopretnings- og afviklingsplaner forudsætter, at institutter og afviklingsmyndigheder er i stand til at identificere og sikre videreførelse af kritiske funktioner i institutter eller koncerner.

(4)

Videreførelsen af kritiske funktioner i instituttet under afvikling er et af de vigtigste mål i forbindelse med afvikling. Dette har til formål at beskytte den finansielle stabilitet og realøkonomien og spiller derfor en afgørende rolle i genopretnings- og afviklingsplanlægningsprocessen. Kritiske funktioner kan omfatte indlån, udlån, betaling, clearing, depot- og afviklingstjenester, engrosfinansieringsmarkedsaktiviteter samt kapitalmarkeds- og investeringsaktiviteter.

(5)

Et instituts eller en koncerns kritiske funktioner er beskrevet i dets/dens genopretningsplan. Genopretningsplanen bør vurderes af afviklingsmyndigheden og danne grundlag for afviklingsplanen. Afviklingsmyndigheden bør foretage sin egen vurdering af kritiske funktioner ved udarbejdelsen af afviklingsplanen og påvise, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder vil kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse, i tilfælde af at instituttet bliver nødlidende.

(6)

Ved vurderingen af et instituts afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne tage hensyn til, om den valgte strategi sikrer videreførelsen af kritiske funktioner, og om beføjelsen til at imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheder vedrører kritiske funktioner. Tilsvarende kan passiver i et bail-in-scenario fritages fra bail-in-værktøjets anvendelsesområde, hvis udelukkelsen er strengt nødvendig og rimelig af hensyn til videreførelsen af kritiske funktioner. Kritiske funktioner bliver også relevante ved brugen af et brobankværktøj, eftersom et brobankinstitut bør opretholde kritiske funktioner.

(7)

Kritiske funktioner bør identificeres ved en totrinsprocedure: For det første foretager institutterne en selvevaluering ved udarbejdelsen af deres genopretningsplaner. For det andet foretager afviklingsmyndighederne en kritisk gennemgang af de enkelte institutters genopretningsplaner for at sikre konsekvens og sammenhæng i de metoder, der anvendes af banker. Eftersom afviklingsmyndighederne drager fordel af overblikket over, hvilke funktioner der er afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet som helhed, bør de træffe den endelige afgørelse vedrørende udpegelsen af kritiske funktioner med henblik på planlægningen og gennemførelsen.

(8)

Kritiske ydelser bør være de underliggende transaktioner, aktiviteter og ydelser, der udføres af én (specialiserede ydelser) eller flere forretningsenheder eller juridiske enheder (fælles ydelser) i koncernen, der er nødvendige for at levere en eller flere kritiske funktioner. Kritiske ydelser kan udføres af en eller flere enheder (f.eks. en særskilt retlig enhed eller en intern enhed) i koncernen (intern ydelse) eller outsources til en ekstern leverandør (ekstern ydelse). En ydelse bør betragtes som kritisk, hvis en forstyrrelse heraf kan udgøre en alvorlig hindring for eller helt forhindre udførelsen af kritiske funktioner, idet de er uløseligt forbundet med de kritiske funktioner, som et institut udfører for tredjepart. Identifikationen af dem følger efter identifikationen af en kritisk funktion.

(9)

Institutter og afviklingsmyndigheder bør også identificere de kritiske tjenester i genopretnings- og afviklingsplanerne. I det omfang, at kritiske ydelser outsources til tredjeparter, bør afviklingsmyndigheden kunne begrænse sin vurdering til det, der er nødvendigt for at kontrollere, om instituttet har en passende driftskontinuitetsplan på plads.

(10)

Fastsættelsen af en ydelse som kritisk bør give institutterne mulighed for at sikre, at ydelserne fortsat er til rådighed, ved at levere dem via enheder, der er modstandsdygtige, når de er nødlidende, eller fastlægge passende ordninger, hvis de leveres af en ekstern leverandør.

(11)

Den vigtigste forskel mellem en kritisk funktion og et centralt forretningsområde består i virkningerne af de pågældende aktiviteter. Mens kritiske funktioner bør vurderes ud fra deres betydning for realøkonomiens og finansmarkedernes funktion og dermed for den finansielle stabilitet som helhed, bør centrale forretningsområder vurderes på grundlag af den betydning, de har for instituttet selv, f.eks. størrelsen af deres bidrag til instituttets indtægter og profit.

(12)

Således som genopretningsplanen bør indeholde en detaljeret beskrivelse af proceduren for fastsættelse af værdien og salgbarheden af instituttets centrale forretningsområder, transaktioner og aktiver, således bør også afviklingsplanen indeholde en kortlægning af instituttets kritiske transaktioner og centrale forretningsområder og en demonstration af, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder vil kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse, i tilfælde af at instituttet bliver nødlidende. Ved en afvikling kan videreførelsen af kritiske funktioner og centrale forretningsområder begrunde en undtagelse for visse passiver fra anvendelsen af bail-in-værktøjet og kan også begrunde overførslen heraf til en brobank.

(13)

De centrale forretningsområder er ganske vist ofte knyttet til, hvor meget de bidrager til instituttets økonomiske resultater, men en sådan fremgangsmåde tager ikke nødvendigvis fuldstændig højde for alle centrale forretningsområder, fordi et institut kan levere en ydelse, der ikke direkte selv genererer overskud (eller endda genererer tab), men skaber en betydelig franchiseværdi og derfor er afgørende for dens forretningsaktivitet som helhed —