+Artikel 91 Ledelsesorgan og egnethedsvurdering
---+Artikel 91 1.
---+Artikel 91 1a.
---+Artikel 91 1b.
---+Artikel 91 1c.
---+Artikel 91 1d.
---+Artikel 91 1e.
---+Artikel 91 1f.
---+Artikel 91 1g.
---+Artikel 91 1h.
---+Artikel 91 1i.
---+Artikel 91 1j.
---+Artikel 91 2.
---+Artikel 91 2a.
---+Artikel 91 2b.
---+Artikel 91 3.
---+Artikel 91 4.
---+Artikel 91 5.
---+Artikel 91 6.
---+Artikel 91 7.
---+Artikel 91 8.
---+Artikel 91 9.
---+Artikel 91 10.
---+Artikel 91 11.
---+Artikel 91 12.
---+Artikel 91 13.
---+Artikel 91 14.
|
Artikel 91 Ledelsesorgan og egnethedsvurdering
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 91 1.
|
Institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er godkendt i henhold til artikel 21a, stk. 1, (»enhederne«), har hovedansvaret for at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme, udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver og opfylde de kriterier og krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2-6, undtagen for så vidt angår midlertidige administratorer, der er udpeget af kompetente myndigheder i henhold til artikel 29, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, og administratorer, der er udpeget af afviklingsmyndighederne i henhold til artikel 35, stk. 1, i nævnte direktiv. Fraværet af en straffedom eller igangværende retsforfølgning for en strafbar handling er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde kravet om at have et godt omdømme og udvise hæderlighed og integritet.
|
|
Artikel 91 1a.
|
Enhederne sikrer, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid opfylder kriterierne og kravene i stk. 2-6, og vurderer egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet under hensyntagen til tilsynsmæssige forventninger, inden de tiltræder deres hverv og regelmæssigt som fastsat i gældende love og forskrifter, retningslinjer og interne politikker for egnethed. Hvis flertallet af medlemmerne af ledelsesorganet erstattes af nyudnævnte medlemmer samtidig, og anvendelsen af første afsnit vil føre til en situation, hvor egnethedsvurderingen af de tiltrædende medlemmer vil blive foretaget af de afgående medlemmer, kan medlemsstaterne imidlertid tillade, at vurderingen finder sted, efter at de nyudnævnte medlemmer har tiltrådt deres hverv. Når enheden indgiver ansøgningen til den kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 1f, bekræfter den også, at disse betingelser er opfyldt.
|
|
Artikel 91 1b.
|
Hvis enhederne på grundlag af den interne egnethedsvurdering, der er omhandlet i stk. 1a, konkluderer, at det pågældende medlem eller potentielle medlem ikke opfylder kriterierne og kravene i stk. 1, skal enhederne:
a)
sikre, at det pågældende potentielle medlem ikke tiltræder det påtænkte hverv, hvis denne vurdering er afsluttet, inden det potentielle medlem tiltræder det pågældende hverv
b)
rettidigt afsætte et sådant medlem fra ledelsesorganet, eller
c)
rettidigt træffe de yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at et sådant medlem er eller bliver egnet til det pågældende hverv.
|
|
Artikel 91 1c.
|
Enhederne sikrer, at oplysningerne om egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet holdes ajour. Enhederne fremlægger efter anmodning disse oplysninger for den kompetente myndighed ved hjælp af midler, der fastsættes af den kompetente myndighed.
|
|
Artikel 91 1d.
|
Medlemsstaterne sikrer som minimum, at den kompetente myndighed for følgende enheder modtager en egnethedsansøgning hurtigst muligt, og så snart der er en klar hensigt om at udnævne et medlem af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion eller formanden for ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og under alle omstændigheder senest 30 arbejdsdage før de potentielle medlemmers tiltrædelse af deres hverv:
a)
moderinstitutter i Unionen, der kan betragtes som store institutter
b)
moderinstitutter i en medlemsstat, der kan betragtes som store institutter, medmindre de er knyttet til et centralt organ
c)
centrale organer, der kan betragtes som store institutter, eller som fører tilsyn med store institutter, der er knyttet til dem
d)
selvstændige institutter i Unionen, der kan betragtes som store institutter
e)
store datterselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 147), i forordning (EU) nr. 575/2013
f)
finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis koncern omfatter store institutter, undtagen dem, der er omfattet af dette direktivs artikel 21a, stk. 4.
|
|
Artikel 91 1e.
|
Den i stk. 1d omhandlede egnethedsansøgning skal ledsages af:
a)
et egnethedsspørgeskema og et curriculum vitae
b)
den interne egnethedsvurdering omhandlet i stk. 1a, medmindre nævnte stykkes andet afsnit finder anvendelse
c)
straffeattest, så snart den foreligger
d)
alle andre dokumenter, der kræves i henhold til national ret, så snart de foreligger
e)
alle andre dokumenter, der er anført af den kompetente myndighed, så snart de foreligger, og
f)
en angivelse af udnævnelsesdatoen og den dato, hvor arbejdsopgaverne faktisk påbegyndes.
Enhederne fremlægger egnethedsansøgningen og de ledsagende dokumenter for den kompetente myndighed ved hjælp af midler, der fastsættes af den kompetente myndighed. Hvis en kompetent myndighed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at foretage egnethedsvurderingen på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan den kræve, at det potentielle medlem ikke tiltræder hvervet, før de krævede oplysninger er blevet fremlagt, medmindre den kompetente myndighed finder det godtgjort, at det ikke er muligt at fremlægge sådanne oplysninger. Hvis den kompetente myndighed har betænkeligheder med hensyn til, om det potentielle medlem opfylder kriterierne og kravene i denne artikels stk. 2-6, indleder den en udvidet dialog med instituttet for at løse de konstaterede betænkeligheder med henblik på at sikre, at det potentielle medlem er eller bliver egnet, når vedkommende tiltræder hvervet. EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere, hvordan den udvidede dialog med henblik på at imødegå egnethedsproblemer skal gennemføres.
|
|
Artikel 91 1f.
|
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder vurderer, om medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid opfylder kriterierne og kravene i stk. 2-6. Enhederne fremlægger egnethedsansøgningen og andre oplysninger, der er nødvendige for at vurdere egnetheden af deres ledelsesorgans medlemmer, for den kompetente myndighed ved hjælp af midler, der fastsættes af den kompetente myndighed. De kompetente myndigheder kan anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation, herunder samtaler eller høringer.
|
|
Artikel 91 1g.
|
De kompetente myndigheder kontrollerer navnlig, hvorvidt kravene og kriterierne i denne artikels stk. 2-6 stadig er opfyldt, hvis der er rimelige grunde til at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at der er øget risiko herfor i forbindelse med enheden.
|
|
Artikel 91 1h.
|
Hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke til enhver tid opfylder kriterierne og kravene i stk. 2-6, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til:
a)
i tilfælde af forudgående vurdering at forhindre sådanne medlemmer i at deltage i eller afsætte dem fra ledelsesorganet
b)
i tilfælde af efterfølgende vurdering at afsætte sådanne medlemmer fra ledelsesorganet, eller
c)
at pålægge de pågældende enheder at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at sådanne medlemmer er eller bliver egnet til det pågældende hverv.
Så snart nye forhold eller andre omstændigheder, der kan påvirke egnetheden af ledelsesorganets medlemmer, bliver kendt, revurderer enhederne disse medlemmers egnethed og underretter hurtigst muligt den kompetente myndighed herom. Hvis den kompetente myndighed bliver opmærksom på, at de relevante oplysninger om egnetheden af ledelsesorganets medlemmer er ændret, og en sådan ændring kan påvirke de berørte medlemmers egnethed, revurderer den kompetente myndighed deres egnethed. De kompetente myndigheder er ikke forpligtet til at revurdere egnetheden af medlemmerne af ledelsesorganet i forbindelse med forlængelse af disses mandat, medmindre relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder har kendskab til, har ændret sig, og en sådan ændring kan påvirke det pågældende medlems egnethed.
|
|
Artikel 91 1i.
|
De kompetente myndigheder kan anmode myndigheden med ansvar for tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 om i forbindelse med deres kontrol og på et risikobaseret grundlag at konsultere de relevante oplysninger om medlemmerne af ledelsesorganet. De kompetente myndigheder kan også anmode om adgang til den centrale AML/CFT-database, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1620 (
32
). Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme, der er oprettet ved nævnte forordning, (»Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme«) beslutter, om der skal gives en sådan adgang.
|
|
Artikel 91 1j.
|
De kompetente myndigheder overvejer som minimum med hensyn til udnævnelsen af ledelsesorganets medlemmer til et hverv i de enheder, der er omhandlet i stk. 1d, behørigt at fastsætte en maksimumsperiode for afslutning af egnethedsvurderingen. Denne maksimumsperiode kan om nødvendigt forlænges.
|
|
Artikel 91 2.
|
Hvert medlem af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage det pågældende medlems funktioner i enhederne.
|
|
Artikel 91 2a.
|
Hvert medlem af ledelsesorganet skal have et godt omdømme, udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af ledelsesorganet dersom det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning. At være medlem af ledelsesorganet i et kreditinstitut, der er varigt tilknyttet et centralt organ, udgør ikke i sig selv en hindring for at udvise uafhængighed.
|
|
Artikel 91 2b.
|
Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå enhedens aktiviteter og de dermed forbundne risici, den er udsat for, samt de virkninger, den forårsager på kort, mellemlang og lang sigt, under hensyntagen til ESG-faktorer. Den generelle sammensætning af ledelsesorganet skal være tilstrækkeligt diversificeret til at afspejle en tilstrækkelig bred vifte af erfaring.
|
|
Artikel 91 3.
|
Med hensyn til antallet af direktør- og bestyrelsesposter, som et medlem af ledelsesorganet kan varetage samtidig, tages der hensyn til individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af enhedens aktiviteter. Medmindre medlemmerne af ledelsesorganet repræsenterer en medlemsstats interesser, må medlemmerne af ledelsesorganet i en enhed, der er væsentlig i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af sine aktiviteter, fra den 1. juli 2014 kun varetage én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter samtidig:
a)
én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter
|
|
Artikel 91 4.
|
Med henblik på stk. 3, regnes følgende som én direktør- eller bestyrelsespost:
a)
direktør- eller bestyrelsesposter i samme koncern
b)
direktør- eller bestyrelsesposter i en af følgende:
i)
enheder, som er medlemmer af samme institutsikringsordning, forudsat at betingelserne i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, eller enheder, hvor den samme institutsikringsordning ejer en kvalificeret andel
ii)
virksomheder (herunder ikkefinansielle enheder), hvori enheden ejer en kvalificeret andel.
Med henblik på anvendelsen af dette afsnits litra a) i dette stykke, forstås ved koncern en gruppe af virksomheder, som er indbyrdes forbundet som beskrevet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU eller en koncern af virksomheder, der er datterselskaber i samme finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.
|
|
Artikel 91 5.
|
Direktør- og bestyrelsesposter i organisationer, som ikke overvejende har kommercielle mål for øje, regnes ikke med i stk. 3.
|
|
Artikel 91 6.
|
De kompetente myndigheder kan tillade, at medlemmerne af ledelsesorganet må varetage yderligere én bestyrelsespost.
|
|
Artikel 91 7.
|
Enhederne afsætter tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, herunder om ESG-risici og -virkninger og IKT-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), i forordning (EU) nr. 575/2013.
|
|
Artikel 91 8.
|
Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder stiller krav om, at enhederne og deres respektive nomineringsudvalg, hvis et sådant er nedsat, sikrer en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer ved ansættelsen af medlemmer, og at de forholdsmæssigt fremmer mangfoldighed og kønsbalance i ledelsesorganet. Med henblik herpå fastlægger enhederne en politik, der fremmer mangfoldighed i ledelsesorganet.
|
|
Artikel 91 9.
|
De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 435, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og benytter de pågældende oplysninger til benchmarking af praksis for mangfoldighed. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA. EBA anvender disse oplysninger til at benchmarke praksis for mangfoldighed på EU-plan.
|
|
Artikel 91 10.
|
Med henblik på denne artikel og artikel 91a udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de enheder, der er anført i nærværende artikels stk. 1d, med henblik på yderligere at præcisere minimumsindholdet af egnethedsspørgeskemaet, curriculum vitae og den interne egnethedsvurdering, der skal forelægges de kompetente myndigheder med henblik på den egnethedsvurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1f og i artikel 91a, stk. 5. Medlemsstaterne sikrer, at der udvikles passende standarder for andre enheder end dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1d. EBA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. juli 2026. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
|
Artikel 91 11.
|
Senest den 10. juli 2026, udsteder EBA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om følgende begreber:
a)
afsættelse af tilstrækkelig tid til, at et medlem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner, med hensyn til de individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af enhedens aktiviteter
b)
godt omdømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. stk. 2a
c)
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 2b
d)
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 7
e)
mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelse af medlemmer til ledelsesorganet, jf. stk. 8
f)
kriterierne for at afgøre, om der er rimelige grunde til at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv (EU) 2015/849, forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at der er øget risiko herfor i forbindelse med enheden.
Med henblik på første afsnit, litra f), arbejder EBA tæt sammen med ESMA og med Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme.
|
|
Artikel 91 12.
|
Senest den 31. december 2029 gennemgår og aflægger EBA i tæt samarbejde med ECB rapport om anvendelsen af stk. 1d-1j og om deres effektivitet med hensyn til at sikre, at egnetheds- og hæderlighedsrammen er egnet til formålet, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. EBA forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport. På grundlag af denne rapport fremsætter Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag.
|
|
Artikel 91 13.
|
Denne artikel og artikel 91a berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om medarbejderrepræsentation i ledelsesorganer.
|
|
Artikel 91 14.
|
Denne artikel og artikel 91a berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om regionale eller lokale folkevalgte organers udnævnelse af medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion eller om udnævnelser, hvor ledelsesorganet ikke har nogen kompetence i forbindelse med udvælgelsen og udnævnelsen af sine medlemmer. I disse tilfælde skal der iværksættes passende garantier for at sikre egnetheden af disse medlemmer af ledelsesorganet.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
- Builddate: 11.07.2026 00:00:00 -Doknr: CELEX:32013L0036
- EULAW_ET -
EULAW_ET
|